Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
16. februar 2019
 

Artikler

Artikeloversigt | Skriv ny artikel | Seneste artikler | Opdaterede artikler | Retningslinjer


Side 1 af 1 - Gå til side 1

 

Navn Artikler -> Lokalitetsbeskrivelser

Denne beskrivelse er en

WIKI

som alle kan redigere

Sminge Sø (Silkeborg, Midtjylland) (Læst 8510 gange) Postet d. 28-10-03 kl. 19:29
Sminge Sø (Sminge Sø er en 22 ha stor og næringsrig ”udposning” på Gudenåen. Den ligger ca. 8 km nordøst for Si)
Foto: Århus Amt
Områdebeskrivelse
Sminge Sø er en 22 ha stor og næringsrig ”udposning” på Gudenåen. Den ligger ca. 8 km nordøst for Silkeborg, hvor Gjern Å løber ud i Gudenåsystemet.

Klik her for kort og billeder fra lokaliteten.


Naturtype
Lavtvandet næringsrig sø



Foto:



Dyr og planter
Sminge Sø er en kendt overnatningsplads for sangsvaner om vinteren. Her ses også stor skallesluger, hvinand og nogle gange lille skallesluger. Blå kærhøg, fjeldvåge og stor tornskads kan også ses om vinteren. På trækket ses ænder og gæs, bl.a. pibeand, krikand, skeand, spidsand og grågås. Vadere kan ses ved udløbet af Gjern Å. Ynglefuglene er troldand, taffeland, alle fire arter af lappedykkere, knopsvane og der ses desuden ofte oversomrende hvinænder. Af småfugle kan nævnes isfugl, bjergvipstjert, rørsanger, rørspurv, nattergal, kærsanger og bynkefugl.


Se observationer fra lokaliteten her.


Grågås (Anser anser) fra lokaliteten. Foto: hugo knudsen



Adgangsforhold
Kommer man fra Silkeborg, kører man mod Svostrup. 4 km efter Resenbro kører man til højre ved skiltet "Sminge Sø" og "Fugletårn". Ca. 100 nede af vejen og lige ved åen findes P-pladsen. Alternativt kan det anbefales at nå søen ved at vandre på Trækstien langs Gudenåen fra Resenbro til Svostrup.



Observationssteder
Fugletårnet ligger lige 100 meter syd for P-pladsen.



Andre oplysninger
Se amtets folder med beskrivelse og kort her: - se linket HER


Skrevet af Thomas Eske Holm, senest redigeret af Thomas Eske Holm. Historik (denne beskrivelse) | Historik (alle)

Side 1 af 1 - Gå til side 1

 




Email notificering
Du modtager en e-mail hvis artiklen kommenteres



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator