Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
27. september 2021
 

Artikler

Artikeloversigt | Skriv ny artikel | Seneste artikler | Opdaterede artikler | Retningslinjer


Side 1 af 1 - Gå til side 1

 

Navn Artikler -> Lokalitetsbeskrivelser

Denne beskrivelse er en

WIKI

som alle kan redigere

Eskilsø (Frederikssund, Hovedstaden) (Læst 4343 gange) Postet d. 27-08-2012 kl. 17:35

Foto: Poul Evald Hansen
Områdebeskrivelse
Eskilsø ligger næsten som en prop i Roskilde Fjord ved Selsø og Skibby i Hornsherred mod vest, mod øst ligger Jyllinge m.v., hvortil afstanden er lidt større. Den er adskilt fra Hornsherred af et kun ca. 200 meter bredt sund. Øen er på 128 ha og tæt ved liggende småholme udgør yderligere 11 ha. Øen er småkuperet og indtil 12 meter høj (Bovbjerg). Der finder dog betydelige lavtliggene arealer med moser, søer og strandenge, især mod syd.

Den rummer en gammel kirkeruin fra munketiden (da Absalon var biskop). Der har også været et lille kloster, som der er fundet svage levn af tæt ved kirken.

Øen var førhen intensivt opdyrket og drænet og hørte under Selsø Gods. Senere belv den købt af Struckmann-fonden til naturformål. Den drives nu med økologiusk græsning, hvor bønder fra Sjælland sætter dyr ud efter aftale med fonden.

Historik:

1100-tallet: Absalon fik oprettet et lille augustinerkloster med 6-8 munke samt en meget lille kirke, hvis ruin stadig ses. Klostret blev nedlagt efter få årtier og flyttet til Æbelholt i Norsjælland.

I lange perioder i middelalderen og op mod vor tid har øen formentlig været brugt til græsning og landbrug. - Senere kom der en enkelt eller et par gårde på øen, men der er ikke nogen meget detaljeret viden.

Efter landboreformerne forblev øen under Selsø Gods.

I 1900-tallet op til fondsovertagelen har den været drevet som intensivt landbrug, dog med lidt græsning på strandengene.

1982 købte Struckmann-fonden øen til naturformål. Fonden er opkaldt efter DNs første præsident ( 1921-1960) kunstmaleren Erick Struckmann, der testamenterede sine midler til oprettelse af fonden.

Øen blev fredet 1982 og har siden været drevet med økologisk græsning. Der er 2 helårsbeboede huse på øen.



Klik her for kort og billeder fra lokaliteten.


Naturtype
Det spændende og perspektivrige ved Eskilsø er, at den kan betragtes som et laboratorium for reetablering af lysåbne naturtyper som overdrev og eng ved opgør af traditionel landbrugsdrift. - Omtrent tilsvarende eksperimentet med Vorsø i Horsens Fjord, hvor man dog her lader øen springe i skov.

Nu (i 2012) er størstedelen af øen godt græsset, men de ca. 30 år med økologisk drift har ikke for alvor ført til indvandring af artsrig overdrevsvegetation - endnu. Man kan dog se, at arter som Gul Snerre, Almindelig Kamgræs og Smalbladet Kællingetand breder sig. De højtliggende græssede arealer, som udgør det meste af øens areal vil dog efterhånden bliver mere og mere næringsfattige og få mere og mere overdrevskarakter.

Især mod syd findes ret betydelige strandenge. De rummer almindelige arter som Salturt, Srandgåsefod, Kødet og Vingefrøet Hindeknæ, Strandasters, Strand-Malurt og Strand-Annelsgræs, men intet særligt bemærkelsesværdigt.




Foto: Poul Evald Hansen



Dyr og planter
Der er et rigt fugleliv på øen, især på strandengene og i det lave vand omkring den. Der kan ses 1000vis af grågæs og forskellige vadefugle som Stor Regnspove, Strandskade m.v. - Man ser tit havørnen; det drejer sig formentlig især om fugle fra Bognæs, hvor den yngler. Dog også i vinterhalvåret en del unge ørne fortrinsvis fra østersøområdet og den botniske bugt.

Foruden de ovennævnte arter findes en del indslæbte planter, og kloster- og lægeplanter, som kan være en arv fra gammel tid. Det er fortrinsvis mere almindelige arter som Rød Tandbæger, Lægeoksetunge og Læge-Hundetunge. Mod syd er der en hel del eksemplare af den indtil flere meter høje tidselagtrige plante Æselfoder. Strandmalurt er almindelig på strandengene langs kysten.

Indtrykket er, at floraen ikke er påfaldende artsrig, heller ikke på strandengene, som dog trænger til en nærmere undersøgelse.


Se observationer fra lokaliteten her.


Almindelig Rovedderkop (Pisaura mirabilis) fra lokaliteten. Foto: Linda Kjær-Thomsen



Adgangsforhold
Øen er vildtreservat og må ikke -bortset fra området ved molen og beboelseshusene og klosteruinen - besøges i perioden 1. april - 15 juli. Derudover er der principielt fri adgang. Man skal aftale med en lokal færgemand at blive seljet over. Der kan være 9 i båden. Derudover arrangerer både Dansk Naturfrednings forening (DN) og Dansk ornitologisk forening DOF af og til guidede ture til øen.

Der er et grovmasket net af slåede græsstier på øen, og terrænet er ret let at komme rundt i og kræver ikke - bortset fra de fugtigste dele af strandengene - gummistøvler.



Observationssteder
Strandengene og de lavvandede kystområder kan overskues ret godt, når man går på de højtliggende centrale dele af øen, samt fra det lave dige, der går langs det meste af sydkysten.



Andre oplysninger
Efter at gamle dræn er blokeret og punpekativiteten indstillet er flere søer og vådområder genopstået. Mod syd er der således opstået en stor sø, der sandsynligvis oprindeligt er et nor med forbindelse til havet. Nu ligger vandfladen i alle vådområderne over havniveau og de har vigende saltholdighed.


Skrevet af Poul Evald Hansen, senest redigeret af Steen Højmark-Jensen. Historik (denne beskrivelse) | Historik (alle)

Side 1 af 1 - Gå til side 1

 




Email notificering
Du modtager en e-mail hvis artiklen kommenteres



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator