Stor Tornskade - med lidt ekstra hvidt på vingen, eller ?
I eftermiddags nær Slettestrand (hede-/engområde) ved Jammerbugten så jeg en Stor Tornskade. Afstand medførte desværre ikke højklassefotos, men ved gennemsyn af fotos og konfereren med "bogen" for at lære/læse lidt, ser jeg lidt mere hvidt på vingen end vist for den europæiske variant(excubitor). Den kan måske virke lidt mere a la den viste homeyeri, men den er sjælden i DK, så det er det jo nok ikke. Jeg er på ingen måde vant til at se ST, så jeg håber (og tror), at nogle af jer mere erfarne kan belære mig lidt: Er det "bare" en almindelig (excubitor), og er det almindeligt med lidt variation? Det er den hvide vingeplet, jeg sigter til - jf. vedhæftede foto. Lægger endnu et foto ud - i meget ringe kvali - hvor fuglen er i flugt og vingefeltet kan ses/vurderes. Vh Søren |