Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

27. november 2012

Hvid tandsvamp?

På samme grankævle som omtalt i foregående tråd om Kandis-Bævretop vokser en kridhvid resupinat svamp. Jeg er temmelig sikker på, at det er en tandsvamp; men hvilken art der er tale om, vil jeg gerne have et bud på.

Frugtlegemet er ca. 1 mm tykt og sidder godt fast på substratet. Konsistensen er sej. Ved overrivning fremkommer små fine vatlignende tråde i brudfladen. Det sporedannende lag består af porer (ca. 2/mm), der er runde til kantede/aflangt strakte. Poremundingerne er tandede. Randen er hel.

Jeg hælder mest til, at det er Hvid tandsvamp (Hyphodontia paradoxa). Imod dette taler dog, at denne svamp angiveligt kun sjældent vokser på nåletræ. De øvrige arter af tandsvamp, der lever på nåletræ, ligner ikke min (synes jeg).

Jeg beklager, at jeg ikke kan levere bedre billedmateriale. Det er, hvad jeg kan præstere med min smartphone.

På forhånd tak for input!

Troels


Foto: Troels Kornfelt

De senest indberettede arter i Naturbasen: