Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
26. september 2021
 

Artikler

Artikeloversigt | Skriv ny artikel | Seneste artikler | Opdaterede artikler | Retningslinjer


Side 1 af 1 - Gå til side 1

 

Navn Artikler -> Lokalitetsbeskrivelser

Denne beskrivelse er en

WIKI

som alle kan redigere

Melby Overdrev (Halsnæs, Hovedstaden) (Læst 8833 gange) Postet d. 15-12-2012 kl. 23:51

Foto: Erik Rald
Områdebeskrivelse
Melby Overdrev er et af de mest særprægede naturområder på Sjælland. Det er den største danske hede uden for Jylland. Området som har været fredet siden 1930, ligger ved Nordsjællands østkyst ved Liseleje og Asserbo, ikke langt fra Frederiksværk og Tisvildeleje. Det er en del af det gamle - blandt naturinteresserede legendariske - Tisvilde-område, bestående af Melby Overdrev, Asserbo Plantage, Karsemosen, Tisvilde Hegn, Tibirke Bakker og Ellemosen. Mange meget sjældne arter findes på lokaliteten, enkelte kan på Øerne (eller endda i hele Danmark) kun træffes hér. Navnet Melby Overdrev har været kendt i mere end 60 år, men stedet er - indtil fornyligt - oftest blevet kaldt Asserbo Overdrev, eller blot Asserbo eller Tisvilde, efter de tilstødende områder. Navnet har heden fået efter at den militære kaserne i Melby blev flyttet til den sydlige del af området, således at det ikke var nødvendigt at køre den længere distance mellem selve kasernen og øvelsesterrænet. Navnet Melbylejren fulgte med kasernens flytning, så derfor var det nærliggende at kalde det tilknyttede skydeterræn for Melby Overdrev.

I over 200 år hærgede sandflugten Tisvilde-området som et resultat af bøndernes alt for intensive fældning af strandskovene. Allerede i 1700-tallet var et enormt område langs Nordsjællands østkyst blevet omdannet til et goldt, ørkenlignende, åbent område. Senere (i 1800-tallet) havde man endelig fået bremset sandflugten ved bl.a. tilplantning af skov (det nuværende Tisvilde Hegn). Der var dog stadig et stort åbent hedeområde i den vestlige del af det sandflugtshærgede område. I sidste halvdel af 1800-tallet besluttede man af tilplante 3/4 af dette med gran og fyr (det nuværende Liseleje Plantage og Asserbo Plantage), og så lade et mindre område stå åbent til brug som militært øvelsesterræn. Omkring årtusindskiftet trak militæret sig ud af Melby Overdrev (Melbylejren) efter i næsten 130 år at have holdt heden åben og i konstant erosion med de evige granatsprængninger og omkringkørende bæltekøretøjer. Desværre blev området senere drænet, så de tidligere udbredte fugtige hedekær-agtige områder forsvandt.

I 1970´erne blev der sat får ind på Melby Overdrev for at holde vegetationen nede. Resultatet blev at i hvert fald tre arter forsvandt derfra, dagsommerfuglen Sortplettet Blåfugl (M. arion) som i dag kun findes på Høvblege på Møn, og natsommerfuglene Lithophane lamda og Smalrandet Humlebisværmer (H. tityus) som i dag kun findes på henholdsvis Læsø og i Jylland. Siden er fåregræsningen ophørt, men idéen med får på Melby Overdrev er desværre først fornyligt endegyldigt opgivet. I stedet afholder Danmarks Naturfredningsforening (DN) to gange årligt (forår og efterår) et stort offentligt arrangement hvor frivillige kan komme og trække småtræer op, til gavn for lyngen og hedens bevarelse. Med et par års mellemrum afbrændes små dele af heden, så lyngen får mulighed for at forny sig. Mindre områder slås årvis med slagleklipper.

Fornyligt blev Melby Overdrev udvidet betragteligt med et stort område ved Stængehus i den nord-østlige del, hvor en fyrreplantage blev fældet. Man håbede at lyngen ville kunne komme til, men indtil videre henligger området som et ensartet overdrev, kraftigt domineret af græsarten Bølget Bunke (D. flexuosa).

I efteråret 2011 og vinteren 2011/2012 blev langt de fleste menneskeskabte bygninger, bunkers og bakker fjernet fra heden for at gøre den mere naturlig. Ligeledes blev en helt ny grusvej introduceret.

Klik her for kort og billeder fra lokaliteten.


Naturtype
Melby Overdrev er overvejende lynghede, men store arealer er domineret af græsset Bølget Bunke (D. flexuosa). Områderne med Bølget Bunke breder sig da arten overtager steder hvor Hedelyngen (C. vulgaris) er blevet gammel og dør. Mindre arealer er præget af dværgbusk-vegetation bestående af Mose-Bølle (V. uliginosum), Mose-Pors (M. gale) og Krybende Pil (S. repens). Også lettere fugtige områder med vegetation af Revling (E. nigrum) og Klokkelyng (E. tetralix) findes hist og pist. Overalt på heden står desuden små grupper af fyrretræer, der ofte - især tæt ved kysten - er temmeligt vindblæste og forkrøblede.
Den nord-østlige del er overvejende overdrev, domineret af Bølgende Bunke, det samme er den syd-vestlige del. Den sydlige del er hede opblandet med overdrev, i denne kombination findes en bred mangfoldighed af planter. Mod nord, ved klitterne og havet, findes store åbne sandflader med spredte strandplanter. Resten af området er overvejende hede med små grupperinger af træer.



Foto: ivan abramowitz



Dyr og planter
Melby Overdrev er danmarksberømt for sine mange sjældne insekter og edderkopper.

På sandede steder kan man finde den Store Myreløve (M. formicarius) som er meget sjælden i Danmark. Larven, der ikke ligner noget andet insekt i Danmark, graver tragtformede faldgruber i sandede områder. Den placerer sig nederst i faldgruben, hvor den, med sine enorme kindbakker, griber ethvert lille insekt der falder ned til den. Det voksne guldsmedelignende insekt, lever en mere fredelig tilværelse.

Græshopper er ikke en mangelvare på Melby Overdrev, tværtimod. Det er mest almindelige arter man finder på lokaliteten, men antallet af arter er meget stort. Dog lever og yngler de tre meget lokale græshopper, Sandgræshoppe (P. albopuncta), Hedegræshoppe (M. brachyptera) og Stor Enggræshoppe (C. dorsatus) på heden.

Af næbmundede insekter, kan især nævnes de sjældne cikader Ørecikade (Ledra aurita) og Viridicerus ustulatus, samt de lokale tæger Megacoelum infusum, Mosebredtæge (R. punctatus), Lille Kranstæge (S. cursitans), Fyrrebarktæge (A. cinnamomeus), Fyrrebredtæge (C. pinicola), Starskjoldtæge (E. testudinaria) og Lille Bærtæge (H. strictus). Den (i Danmark) meget sjældne Stregtæge (J. dumosa) er i 2013 fundet på lokaliteten, hvor den formentlig har en fast bestand.

Der findes mange sjældne biller på lokaliteten. Hannen af Tømmermanden (A. aedilis) er nok den mest særprægede, med sine 10 cm. lange følehorn. Den kan om foråret ses sidde på gamle døde fyrrestammer. Derudover kan f.eks. nævnes Rødbrystet Hjertesmælder (C. ruficollis), Azurbille (P. depressus), Stor Sandspringer (C. sylvatica), Seksbåndet Blomsterbuk (J. sexmaculata), Hassel-Faldbille (C. coryli), Silkeglinsende Faldbille (C. sericeus), Lille Fyrresnudebille (P. castaneus), Fyrresmælder (S. impressus), Galeruca interrupta, Hypera dauci og Lycoperdina succincta. Oftest ser man mindre blomsterbukke som Blodrød Blomsterbuk (A. sanguinolenta) og de grøn-guld-glinsende bladbiller som f.eks. Cryptocephalus aureolus i blomster på området eller sandspringere i brandbælterne op til Asserbo Plantage.

Der findes også mange sjældne arter af gravehvepse, enlige bier og andre årevingede insekter på Melby Overdrev, som ofte bygger deres reder i de vegetationsløse, åbne sandflader på heden. Af interessante bier, hvepse o.lign. kan f.eks. nævnes Biulv (P. triangulum), Cimbex connatus og Smicromyrme specioides. Om sommeren kan flere myrearter være til plage mange steder på området; deres boer ligger overalt, så man kan kun stå det samme sted i ganske kort tid. Det gælder dog mest den Almindelige Stikmyre (M. ruginodis). Flere sjældne eller lokale arter er kendt fra lokaliteten, f.eks. Herkulesmyre (C. herculaenus), Blank Gæstemyre (F. nitidulus), Formica foreli og Myrmica specioidis.

De tovingede insekter (fluer, myg osv.) er godt repræsenterede, med 60-70 kendte arter. De fleste arter er meget almindelige på lokaliteten, men der er også adskillige sjældne arter, f.eks. Forårs-Hvepsesvirreflue (C. vernale), Nordisk Skovsvirreflue (D. pauxillus), Eutolmus rufibarbis, Bjørnesnylteflue (T. ursina) og Tanyptera nigricornis.

Dagsommerfuglene er nok de bedst kendte insekter fra lokaliteten. Her findes mange sjældne og lokale arter, som f.eks. Markperlemorsommerfugl (A. aglaja), Okkergul Pletvinge (M. cinxia), Spættet Bredpande (P. malvae), Grøn Busksommerfugl (C. rubi), Dværgblåfugl (C. minimus), Argusblåfugl (P. argus), Foranderlig Blåfugl (P. idas) og Sørgekåbe (N. antiopa). Den uhyre sjældne Svalehale (P. machaon) er efter årtusindskiftet truffet flere gange på træk på lokaliteten. Guldhale (T. betulae) observeres også regelmæssigt på Melby Overdrev. Gråbåndet Bredpande (E. tages) har her sin eneste danske lokalitet uden for Jylland. Tidligere fandtes flere andre sjældne dagsommerfugle på Melby Overdrev (eller i umiddelbar nærhed), nemlig Kommabredpande (H. comma), Fransk Bredpande (P. armoricanus), Klitperlemorsommerfugl (A. niobe), Skovperlemorsommerfugl (A. adippe), Brunlig Perlemorsommerfugl (B. selene), Hedepletvinge (E. aurinia), Brun Pletvinge (M. athalia), Mørk Pletvinge (M. diamina), Sortplettet Blåfugl (M. arion), Bølleblåfugl (P. optilete), Engblåfugl (P. semiargus), Isblåfugl (P. amandus) og Mosehøsommerfugl (C. palaeno).

Om foråret kan man om dagen se de store og lynhurtige hanner af natsommerfuglene Birkespinder (E. versicolora) og Lille Natpåfugleøje (S. pavonia) flyve rundt i deres søgen efter uparrede hunner af samme art. Om sommeren kan man på samme måde opleve hanner af Egespinder (L. quercus), Kløverspinder (L. trifolii) og Brombærspinder (M. rubi) flyve lynhurtigt rundt. Om natten kan man tillokke mange spændende og specielle natsommerfugle med lys- og sukkerlokning. Der bliver fundet mange sjældne natsommerfuglearter på Melby Overdrev, både fastboende, og trækdyr fra (især) Nord- og Mellemeuropa. De natsommerfugle man oftest vil se som besøgende om dagen, er de dagflyvende Grøn Køllesværmer (A. statices), Pimpinelle-Køllesværmer (Z. minos), Seksplettet Køllesværmer (Z. filipendulae), Lille Køllesværmer (Z. viciae) og Femplettet Køllesværmer (Z. lonicerae), som ofte ses i antal på mange forskellige blomster om sommeren. I hedens vestlige del, langs Liseleje Plantage, kan man i maj-juni træffe den (på Sjælland) sjældne dagflyvende Bredrandet Humlebisværmer (H. fuciformis). Midt på heden kan man finde den sjældne Hedemåler (D. fagaria), som har sin eneste bestand på Øerne hér. Om vinteren og foråret kan man på lune, solrige dage finde de overvintrende larver af de to sjældne og meget lokale natsommerfugle Gulplettet Bjørnespinder (H. aulica) og Stribet Hedespinder (S. striata), sole sig på de åbne sandstier. Sent på efteråret, omkring middagstid, flyver de store hanner af Løvetandspinderen (L. dumi) rundt. Arten er ved at uddø i Danmark, hvor den i dag kun findes på Melby Overdrev.

Edderkoppefaunaen på Melby Overdrev er også rig og varieret. Flere arter, som er bundet til hede og sandet overdrev, findes på Sjælland kun her, f.eks. de (i Danmark) meget sjældne Xysticus sabulosus, Dendryphantes rudis og Stor Pukkelhjulspinder (A. angulatus). Flad Krabbeedderkop (C. depressa) blev i 2010 fundet som ny art for Danmark på Melby Overdrev. I dag findes den stadig kun hér og i den tilstødende Asserbo Plantage. Den store (og ligeledes sjældne) Dødningehovededderkop (P. margaritatus) er ikke svær at finde på barken af fyrretræer. Af udbredte og almindelige arter ses f.eks. Lådden Hjulspinder (A. redii), Klit-Graveedderkop (A. perita), Aelurillus v-insignitus og flere forskellige jagtedderkoppper.

På heden kan man naturligvis opleve de sædvanlige almindelige danske pattedyr som Ræv (V. vulpes), Hare (L. europaeus) og Rådyr (C. capreolus), men derudover er der også Grævling (M. meles), Brud (M. nivalis) og Krondyr (C. elaphus).

På lokaliteten er der i de seneste år set en del sjældne og relativt sjældne fugle, som f.eks. Biæder (M. apiaster), Hortulan (E. hortulana), Hvidvinget Korsnæb (L. leucoptera), Kongeederfugl (S. spectabilis), Lille Kjove (S. longicaudus), Markpiber (A. campestris), Rødstrubet Piber (A. cervinus), Storpiber (A. richardi), Krognæb (P. enucleator), Steppehøg (C. macrourus), Amerikansk Sortand (M. americana), Storskråpe (P. gravis), Sodfarvet Skråpe (P. griseus), Nøddekrige (N. caryocatactes) og Pomeransfugl (C. morinellus). Stor Korsnæb (L. pytyopsittacus) er ofte talrig på lokaliteten. Lille Regnspove (N. phaeopus) raster i området i juli måned med op til et halvt hundrede fugle. Det gør Melby Overdrev til den vigtigste raste-lokalitet for Lille Regnspove på Sjælland. Af ynglefugle kan især nævnes Sortstrubet Bynkefugl (S. torquatus), Hedelærke (L. arborea), Skov-Hornugle (A. otus), Natravn (C. europaeus) og Sortspætte (D. martius).

Krybdyrene er talstærke med 4 arter. Almindeligst er Mark-Firben (L. agilis), men også Skov-Firben (Z. vivipara), Stålorm (A. fragilis) og Hugorm (V. berus) ses ofte. Sorte Hugorme kan træffes fåtalligt.

Padder er der ikke mange af, grundet mangelen på vandhuller. Af og til ses Lille Vandsalamander (L. vulgaris), Stor Vandsalamander (T. cristatus) og Skrubtudse (B. bufo) kravle rundt om natten, i områderne ind mod Asserbo Plantage. Inden hedekærene blev drænet, har også Grønbroget Tudse (B. virides) holdt til på Melby Overdrev.

På Melby Overdrev findes mange spændende planter, ikke mindst orkidéerne, som er fint repræsenterede med Maj-Gøgeurt (D. majalis), Kødfarvet Gøgeurt (D. incarnata), Plettet Gøgeurt (D. maculata), Sump-Hullæbe (E. palustris) og Bakke-Gøgelilje (P. bifolia). På heden findes den lille Hede-Melbærris (A. uva-ursi), som har sit eneste danske levested uden for Jylland hér. Den lille bregne Almindelig Månerude (B. lunaria) kan ses flere steder på området. Om foråret ses de karakteristiske blomstrende Nikkende Kobjælde (P. pratensis), Krybende Pil (S. repens) stedmoderblomster og violer overalt, såvel som den Gule Evighedsblomst (H. arenarium), Engelskgræsset (A. maritima), snerren og timianen gør det om sommeren. Ret store områder er dækket af krat af dværgbuskene Mose-Bølle (V. uliginosum) og Mose-Pors (M. gale). Let fugtige områder er bevokset med Klokkelyng (E. tetralix) og de sjældne planter, Liden Ulvefod (L. inundata), Stilk-Siv (J. alpinoarticulatus ssp. nodulosus) og Fin Siv (J. capitatus). Flere andre sjældne planter findes på heden, bl.a. Klit-Rundbælg (A. vulneraria ssp. vulneraria var. langei), Mat Potentil (P. heptaphylla), Ager-Vikke (V. augustifolia ssp. segetalis) og Kassubisk Vikke (V. cassubica). Der er småtræer mange steder, især Skovfyr (P. sylvestris), Birk (Betula Sp.) og Bævreasp (P. tremula).

Svampe og lav ses overalt på lokaliteten, med mange specielle og sjældne arter bundet til hede-, klit- og sandområder. Af sjældne og lokale svampe, kan især nævnes Skive-Sejporesvamp (A. ramentacea), Dværg-Sjernebold (G. schmidelii), Skarlagen-Vokshat (H. punicea), Vinter-Stilkbovist (T. brumale) og Frynset Stilkbovist (T. fimbriatum). Store åbne områder er dækket af rensdyrlaver og bægerlaver, bl.a. Spinkel Rensdyrlav (C. ciliata), som er meget lokal og sjælden i Danmark. Området er ikke særligt velbesøgt af lichenologer, så muligheden for at finde andre sjældne laver er stor.


Se observationer fra lokaliteten her.


Hede-Rensdyrlav (Cladonia portentosa) fra lokaliteten. Foto: Frank Desting



Adgangsforhold
N. R. Olsensvej fører fra Nyvej i Asserbo, direkte gennem Melbylejren og ud til Melby Overdrev. Imidlertid bør man ikke forsøge at komme ind her, da Melbylejren spærrer adgangen. I stedet kan man fra Nyvej køre ind ad Rævehuslinien, indtil denne løber sammen med N. R. Olsensvej, og derefter fortsætte ligeud til en stor parkeringsplads i den nord-østlige del af Melby Overdrev.
Flere buslinjer kører fra bl.a. Frederiksværk st. til Asserbo, hvorfra der ikke er langt at gå til Melby Overdrev. Fra bl.a. Nyvej, fører mange småstier ind i området. Disse kan benyttes hvis man er på cykel eller til fods.



Observationssteder
På Melby Overdrev er der ikke opsat fugletårne el. lign., men klitterne langs stranden er ofte et godt sted at spotte fugle fra, da man her har havet til den ene side og heden til den anden.

Vil man lyslokke og sukkerlokke efter natsommerfugle, er både parkeringspladsen i den nordlige del og N. R. Olsensvej på begge sider af Rævehuslinien idéelle.

De fleste dyr på lokaliteten er ikke bundet til et fast lille sted, men findes mange steder. Krondyrene ses dog oftest i nærheden af Stængehus i den nord-østlige del. Den Sortstrubede Bynkefugl (S. torquatus) finder man mest ved at opholde sig dér hvor Rævehuslinien løber sammen med N. R. Olsensvej. Her står en enebusk, og det er har man skal kigge efter arten. Sammesteds ses Natravn (C. europaeus) også ofte. Vil man kigge efter Tømmermanden (A. aedilis), skal man lede på fyrrestammer (og især stubbe og stammer fra nyfældede fyrretræer) i den nordøstlige del af området, i udkanten af Asserbo Plantage. Her finder man også Azurbille (P. depressus), Dødningehovededderkop (P. margaritatus) og Flad Krabbeedderkop (C. depressa) på fyrretræer. Den Gråbåndede Bredpande (E. tages) flyver talrigst i de to sydligeste brandbælter i hedens østlige del, mens Stor Sandspringer (C. sylvatica) bedst træffes i det nordligeste brandbælte.



Andre oplysninger
Parkering på Melby Overdrev, er kun tilladt på den ovennævnte p-plads, og på p-pladsen ved Stængehus, i den nord-østlige del.

De store grusveje i kanten af området er cykelegnede, mens resten af området stort set kun kan besøges til fods.

Hunde skal føres i snor af hensyn til dyrelivet og andre besøgende. Man kan i stedet lufte hunden i den tilstødende hundeskov i Liseleje Plantage.

Vær opmærksom på hugorme om foråret og om sommeren.
Saml ikke ammunitionsrester op, da disse stadig kan virke efter hensigten.


Skrevet af Magnus Vest Hebsgaard, senest redigeret af Magnus Vest Hebsgaard. Historik (denne beskrivelse) | Historik (alle)

Side 1 af 1 - Gå til side 1

 




Email notificering
Du modtager en e-mail hvis artiklen kommenteres



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator