Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
27. september 2021
 

Artikler

Artikeloversigt | Skriv ny artikel | Seneste artikler | Opdaterede artikler | Retningslinjer


Side 1 af 1 - Gå til side 1

 

Navn Artikler -> Lokalitetsbeskrivelser

Denne beskrivelse er en

WIKI

som alle kan redigere

Lunden ved Roskilde Kro (Albertslund, Hovedstaden) (Læst 2804 gange) Postet d. 15-03-2013 kl. 08:10

Foto: Poul Evald Hansen
Områdebeskrivelse
Lunden ved Roskilde Kro ligger på begge sider af Roskildevej i det vestlige Albertslund og omfatter samlet et par hektar. Det er den gamle krohave, som er sprunget i skov.

Lunden gennemstrømmes af Store Vejleå, hvis løb gennem skoven blev forlagt 70-100 meter mod øst til den nuværende placering for et par 100 år siden.

Roskilde Kro har gamle historiske aner. Krodriften ophørte i 1971, og bygningerne er siden overtaget af Albertslund Kommune, der udlåner dem til spejdere og forskellige andre foreninger.

Skoven nord for Roskildevej rummer gamle vådområder, især mod vest; og på de høje målebordsblade fra 2. halvdel af 1800-tallet er angivet en sø her. Nu er der en lille, gammel aske-ellesump med mange væltede træer.

Syd for Roskildevej er et lille stykke med efterhånden mindst 100-årig skov, der i sin kerne er bøg.

Lunden ligger lidt afsides og præges af larmen fra Roskildevej; måske derfor er den ikke meget besøgt. Der er dog i 2012 anlagt en trampesti langs vestsiden af Store Vejleå nord for Roskildevej.

Klik her for kort og billeder fra lokaliteten.


Naturtype
Lunden ved Roskilde Kro drives af Albertslund Kommune som urørt skov. Nord for Roskildevej ses et af Albertslunds og Vestegnens få eksempler på gammel ellesump. - Ellers er skoven domineret af især Bøg, Poppel og Hestekastanie. Ned mod Roskildevej findes nogle meget anseelige gamle hestekastanier, der nu er døende.

Store dele af området nord for Roskildevej karakteriseres som den værdifulde beskyttet naturtype sumpskov eller aske-ellemose - som ovenikøbet nogle steder er meget veludviklet.



Foto: Poul Evald Hansen



Dyr og planter
Skoven rummer mange gamle træer og dødt træ, og der forekommer efter alt at dømme nogle år Stor Flagspætte og Spurvehøg - og desuden mange sangfugle.
Skoven rummer en ret artsrig skovbundsflora, hvor man dog må formode, at flere arter er oprindeligt udplantede. I tidens løb er bl.a. fundet Hvid og Gul Anemone, Bredbladet Klokke, Bingelurt, Ægbladet Fliglæbe, Almindelig Guldstjerne og småarter af Nyrebladet Ranunkel. I de fugtige dele af området findes bl.a. Strand-Kvan, Kær-Star og Tykbladet Ærenpris. - Der findes store bevoksninger af Ramsløg både nord og syd for Roskildevej.
Det meget døde træ udgør gode levesteder for svampe, insekter og hulerugende fugle. - Og desuden en række arter af hvirvelløse dyr: foldsnegle, flere arter regnorme etc. - Tidligere er fundet bl.a. den sjældne Silkehåret Posesvamp.


Se observationer fra lokaliteten her.


Mellemfluen Oskar (Tachina fera) fra lokaliteten. Foto: Tanja Mikkelsen



Adgangsforhold
Lunden er offentligt tilgængelig. Man kan f.eks. færdes langs åen ad den nyanlagte trampesti.



Observationssteder



Andre oplysninger


Skrevet af Poul Evald Hansen, senest redigeret af Poul Evald Hansen. Historik (denne beskrivelse) | Historik (alle)

Side 1 af 1 - Gå til side 1

 




Email notificering
Du modtager en e-mail hvis artiklen kommenteres



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator