Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

20. maj 2013

Kantareller...? AAAH! eller AAADR!



2013 var et helt fantastisk kantarel år. Jeg har gennem årene spist mange og ofte benyttet dem ved mine gæstebud. Alle siger vi med een mund: AAH! Men er de nu alle så lækre som vi giver udtryk for? Jeg har en spirende tvivl, mistanke - eller mere seriøst -en teori:

Kunne det tænkes, at Almindelig Kantarel der gror under nåletræer smager anderledes end de, der har løvtræer som værter? Her hvor jeg bor, er plantagerne domineret af fyr og her plukker jeg oftest mine kantareller, som jeg altså synes har en træagtig smag a´la´ spånplade -og det er uanset om de er friske, tørret eller frosne.

Jeg har spurgt, læst og søgt efter svaret her og der uden større held. En enkelt har haft samme smagsoplevelse som jeg og enkelte har givet eksempler på lignende forskelle, smag contra opvæksforhold. (Jeg selv synes f.eks. at der er tydelig smagsforskel på Strandmalurt og havemalurt).

Hvad mener I? Er der nogen af jer der kvalificeret har sammenlignet smagen af Alm. kanterel fra begge værter (løv/nål)?

Mange hilsner fra

Torben.


De senest indberettede arter i Naturbasen: