Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
26. september 2021
 

Forum

Forumoversigt | Start ny tråd | Seneste tråde | Aktive tråde | Ubesvarede tråde | Retningslinjer


Side 1 af 1 - Gå til side 1

 

Navn Forum -> Naturbeskyttelsesloven -> Seneste tråde | Aktive tråde | Ny tråd | Ubesvarede tråde

Peter Clausager
Overdrev - kriterier for §3 udpegning (Læst 2041 gange) Postet d. 14-06-13 kl. 00:23
I nogle områder, f. eks i nedlagte råstofgrave, kan der ret hurtgt indvandre fine overdrevsarter, men kræves der en uændret areal udnyttelse (eller ingen) på mindst 30-40 år før arealet eventuelt kan udpeges som et § 3 overdrev, eller er det blot vegetationen, der afgør det ?

Vh.

Peter

Besvar | Kommentér

Poul Evald Hansen

Svaraktivitet:
    
(12)
#1 Svar postet d. 14-06-13 kl. 08:35. Emne: Overdrev - kriterier for §3 udpegning
Peter, det er en vigtig problemstilling. Det forholder sig præcis som du stiger m.h.t. grusgrave m.v., især de kalkrige af dem.

På den ene side bruger vi ikke længere den historiske overdrevsdefinition, der vist nok havde en tidshorisont på minimum 20 år. Overdrevsdefinitionen er overvejende botanisk, idet terrænforhold, zonering og historik dog også indgår som parametre. Jfr. de lokalitetsskemaer, der anvendes ved besigtigelse.

På den anden side er myndighederne, og også og især DN desværre, meget konservative, når det gælder overdrevsudpegning. - Jeg og andre har f.eks. forsøgt at få DNs landsorganisation med til at rejse fredningssag for dele af det gamle grusgravområde Hedeland mellem Hedehusene og Roskilde med mange sjældne planter. Her løber man panden mod en mur: "man kan da ikke frede en grusgrav". Det samme skete omkring det gamle baneterræn ved Rødbyhavn med mange sjældne planter og insekter. DN var yderst forstokket, og nægtede at tage fredningsinstrukentet i betragtning.

For det tredie, så skal man ved fredning af gamle råstofgrave medtænke, at der skal forskellige, også utraditionelle, former for pleje til for at bevare områdernes tilstand. Det vil især dreje sig om afskrabning af næringsrig humus, regelmæssig kratrydning og passende græsning. Hvis der er interessante geologiske profiler, skal man også tænke på dem, f.eks. ved sporadisk afgravning hvert 10.-20. år.

Hvis en råstofgrav, der opgives, får lov at ligge hen og slipper for at blive fyldt op med næringsrig fyldjord, så kan den fungere som levsted for mange dyr og planter, der er afhængige af lysåbne og næringsfattige kår i en 20-40 år. Herefter bliver tilgroningen for fremskreden; det springer i pil m.v.

Her må en fredning indebærer plejeforanstaltninger, der vedligeholder de lysåbne og næringsfattige forhold.

Jeg går meget ind for at vi opprioterer de gamle råstofgrave og også bruger fredningsinstrumentet i denne forbindelse.

Besvar | Kommentér

Peter Clausager
#2 Kommentar postet d. 15-06-13 kl. 13:40. Emne: Overdrev - kriterier for §3 udpegning
Tak for svaret Poul Evald.

Men jeg kan stadig ikke finde ud af om der er en tidshorisont før en gammel kalkgrav kan udpeges som § 3, selvom de gode planter er til stede. Som du siger kan planterne jo komme få år efter gravningens ophør. I nogle gravetilladelser er det vel allerede på forhånd bestemt hvad der skal ske med arealet efter at udnyttelsen er ophørt.

Når det gælder landbrugsmæssig udnyttelse er der derimod en vejledende tidshorisont på 30 - 50 år efter dyrkningens ophør før det kan komme på tale at udpege arealet som § 3.

Hvis der ikke er en tidshorisont på råstofgrave kan de vel i princippet overgå til § 3 efter få år ?

Venlig hilsen

Peter

Besvar | Kommentér

Poul Evald Hansen

Svaraktivitet:
    
(12)
#3 Svar postet d. 15-06-13 kl. 16:14. Emne: Overdrev - kriterier for §3 udpegning
Peter, tidshorisonten for gammel landbrugsjord er ikke så lang. - Jeg husker en sag fra Jonstrup i Ballerup vest for København, hvor et lavtliggende område blev §3-eng på baggrund af, at det ikke havde været dyrket i 8-9 år. 8-9 år er en ret vigtig tidshorisont, når vi taler om, at et område vokser over i §3. Jeg mener ikke, den er så lang for permanente søer. En sø > 100 m2 er §3 så snart, der har indfundet sig et karakteristisk dyre- og planteliv.

[Accepteret svar]
Besvar | Kommentér

Peter Clausager
#4 Kommentar postet d. 15-06-13 kl. 17:51. Emne: Overdrev - kriterier for §3 udpegning
Tidshorisonten er 30 - 50 år for overdrev og 7-10 år for enge, som du skriver. Det er regler der gælder, når der er tale om ophør af landbrugsmæssig drift.

En råstofgrav (tørv, mergel, ler), som bliver fyldt med vand eller et ansøgt vandhul kan udpeges som § 3, når der har indfundet sig et karakteristisk dyre- og planteliv. Det kan ske efter nogle få år.

Så det mest logiske må være, at også en tør råstofgrav, kan udpeges som § 3 overdrev, når der har indfundet sig en karakteristisk vegetation. I gravetilladelsen kan det selvfølgelig være indskrevet at arealet skal overgå til et bestemt formål efter ophør af gravning.



Besvar | Kommentér

Poul Evald Hansen

Svaraktivitet:
    
(12)
#5 Svar postet d. 15-06-13 kl. 18:24. Emne: Overdrev - kriterier for §3 udpegning
Peter, er du sikker på, at tidshorisonten for overdrev er så lang, efter at man er holdt op med at bruge den historiske overdrevsdefinition?

Men i øvrig kan jeg ikke tro, vi to er det mindstre uenige om, hvad du siger om grusgrave og ønsket om at kunne sikre artsrig vegetation der. I nogle tilfælde kan også vejskråninger og sågar gammelt baneterræn som ved Rødbyhavn være interessant og burde kunne beskyttes, i alt fald mod Vejdirektoratet og Bane Danmark.

[Accepteret svar]

Besvar | Kommentér

Peder Storup
#6 Kommentar postet d. 17-07-13 kl. 06:53. Emne: Overdrev - kriterier for §3 udpegning
Nr. 112 - Nyregistrering af biologiske overdrev beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3

- se linket HER

Nævnet har behandlet en række sager omhandlende nyregistreringer af biologiske overdrev på arealer, der havde henligget udyrket i mindre end 30 år. Kommunerne havde i 3 sager på baggrund af besigtigelser vurderet, at arealerne havde udviklet en overdrevsvegetation. Nævnet tog stilling til, hvorvidt biologiske overdrev, der havde henligget udyrket i mindre end 30 år, kunne registreres efter naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 4.

Klagerne havde bl.a. gjort gældende, at den intensive opdyrkning i henhold til lovbemærkningerne skulle være opgivet for mindst 30-50 år siden, for at et areal kunne være et beskyttet biologisk overdrev.

Det centrale spørgsmål i sagerne var således betydningen af lovbemærkningerne om, at intensiv dyrkning skulle være opgivet for mindst 30-50 år siden.

Det fremgik af et ministersvar af 13. april 2004 ved udvalgsbehandlingen, at de 30-50 år ikke havde karakter af en absolut grænse, men at formuleringen var indsat for at præcisere, at der som efter hidtidig praksis skulle gå længere tid, før et areal havde udviklet sig til et overdrev, samt at der ikke var tale om en lovregel, men om et bidrag til fortolkning af, hvad der skulle forstås ved et biologisk overdrev. Bestemmelsen udelukkede således ikke, et areal helt undtagelsesvist ville kunne udvikle overdrevsvegetation på lidt mindre end 30 år og dermed være omfattet af beskyttelsen.

A: Registrering af biologisk overdrev stadfæstet

Nævnet udtalte:

Nævnet finder, at alderskriteriet på 30-50 år på baggrund af navnlig ministerbesvarelsen må forstås som en faktuel oplysning om, hvor lang tid det som altovervejende hovedregel tager for at udvikle et biologisk overdrev, og at det afgørende er, om der efter længere tid har udviklet sig en karakteristisk overdrevsvegetation. Med denne forståelse har det formodningen imod sig, men er ikke udelukket, at der på grund af lokale forhold kan indfinde sig et beskyttet biologisk overdrev på en kortere periode end 30 år.

Frederikshavn Kommune havde i sagen A1 registreret to 19-20 år gamle biologisk overdrev, hvor der bl.a. var fundet orkidearterne Bakkegøgelilje og Vendsyssel-Gøgeurt. Nævnet udtalte i sagen A1:

Henset til, at der i den konkrete sag er tale om en karakteristisk og veludviklet overdrevsvegetation, finder nævnet, at de to arealer har været beskyttet som biologisk overdrev, selv om det må lægges til grund, at arealerne kun har henligget udyrket i 19-20 år. Der er således efter nævnets vurdering ikke er grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at de to arealer ved opdyrkningen i efteråret 2011 havde karakter af biologisk overdrev.

Aalborg Kommune havde i sagen A2 registreret et 27 år gammelt biologisk overdrev. Nævnet udtalte:

Nævnet finder, at det må lægges til grund, at overdrevsarealerne indenfor område A har udviklet den karakteristiske overdrevsvegetation over en længere årrække. Det er samtidig nævnets opfattelse, at der er tale om veludviklede overdrevsarealer. Nævnet finder på den baggrund, at der er tale om beskyttede biologiske overdrev.

B: Registrering af biologisk overdrev ophævet

Hjørring Kommune havde registreret et biologisk overdrev på et areal, som havde henligget udyrket i ca. 18 år.

Nævnet udtalte:

Nævnet fortolker den relativt sparsomme forekomst af enstjerne-arter og naturtype-arter for overdrev på lokaliteten som et produkt af flere faktorer: dyrkningshistorikken, afstanden til omkringliggende natur og jordbundsforhold. Arealet har kun ligget uomlagt i ca. 18 år, og der ligger ikke andre overdrev i tæt tilknytning til arealet – hvilket kunne bidrage til hurtigere spredning af overdrevsarter til arealet.

(…)

Nævnet vurderer på denne baggrund, at antallet af arter og arts-sammensætningen på lokaliteten på nuværende tidspunkt ikke er af en sådan karakter, at arealet kan siges at have en veludviklet overdrevsvegetation.

(…)

Nævnet vurderer, på baggrund af arealets nuværende biologiske karakter (manglen på veludviklet overdrevsvegetation) og den relativt korte periode området har ligget uomlagt/udyrket, at arealet ikke kan beskyttes som biologisk overdrev i lovens forstand.

A1 afgørelse af 19. april 2013, j.nr.: NMK-510-00317

A2 afgørelse af 30. april 2013, j.nr.: NMK-510-00395

B afgørelse af 1. maj 2013, j.nr.: NMK-510-00425

Besvar | Kommentér

Poul Evald Hansen

Svaraktivitet:
    
(12)
#7 Svar postet d. 21-07-13 kl. 08:09. Emne: Overdrev - kriterier for §3 udpegning
I grus- og kalkgrave og for så vidt også på vejskråninger kan ses fin overdrevs- og i sjældnere tilfælde hedevegetation udviklet på ned til 8-12 år. Det er selvfølgelig, fordi vi her har meget humusfattige og næringsfattige forhold, hvor der dog ret hurtigt kommer lidt førne oven på mineraljorden. Måske er det også et spørgsmål om etablering af passende mykorrhizasvampe.

Besvar | Kommentér

Side 1 af 1 - Gå til side 1

 




Email notificering
Du modtager en e-mail når dit indlæg besvares



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator