-døbt Skovbrynet i Vesthimmerland nær Hornum. I Hornum residerer vores doktor, som vi af og til nødtvungent besøger.

Når Fruen -en sjælden gang -transporteres derhen, afholder jeg mig fra at vente på hende i venteværelset.

Venteværelset, som jeg til Søren, vores doktor, har omtalt som "dødens venteværelse".... folk stirrer tomt ud i luften eller kigger ned i glasplader. Tystnaden er lammende.

(Et par gange har jeg omtalt dette til Søren -fik en skulderlammer sidst -"jeg vil ikke høre det, Per".... )

Dog skal bemærkes, at hvis det er bønderkoner/mænd, der kender hinanden, kan der undtagelsesvist være højlydt, interessant snak- men det hører til sjældenheder.

Nå, men jeg kører ud til en skov 4 km fra Hornum og lusker rundt derinde.

Lokaliterne her på "Sitet"(GJ-udtryk) ligger noget langt herfra.

Jeg henvendte mig derfor til ledelsen og har nu fået oprettet lokaliteten. Storartet.

Som det ses, er skoven ikke bare en slant træer.

-og hvem ved...måske kan der være en vokshat eller to udenfor skoven ??