Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

5. januar 2015

En lille historie om Kambregne i Øksedal



-inspireret af Linda s tråd om Guldskæl-Mangeløv , hvori Bregnefolket i næsten stærkeste opstilling /Øllgaards mangler - causerer over denne sjældne bregne.

www.fugleognatur.dk...show_message

Lindas fund først det andet på Sjælland. Vi bukker som altid/tager kasketten af inde i "Forfra" for Linda . Fundet på bedste vis som vanligt udbasunet derinde.

Så kom jeg til at tænke på Kambregnen i Øksedal . Den fandt jeg i "Lunds Skov" i september 2002 - På et noget utilgængeligt sted og minsandten sammen med Femradet Ulvefod.

Det var før FugleogNatur kom ind i min verden. Men vi glædede os over forekomsterne -fik også at vide og fandt Almindelig Ulvefod i skoven lidt senere, MEN :

Den ødelæggende storm i 2005 lagde store skovstrækninger øde i Øksedal, og hvad værre var, at skovene ikke blev genetablerede /genrejste, men i to omgange blev opkøbt af en griseavler og siden forvandlet til gyllemarker.

For at redde , hvad reddes kunne, gravede jeg Kambregnen og Ulvefødder, både den Femradede og den Alm. op - flyttede dem 4-500 meter til lignende biotoper på min egen parcel.

Ulvefødder er ikke nemme at flytte fandt jeg ud af. Efter 5-6 år døde den Femradede -så sent som sidste år var der lidt liv i Almindelig U , men noget sølle.

Kambregnen har stået ganske fint, delt sig , men i år er den "skrumpet" ganske meget ind -små blade. Og jeg har tænkt af flere omgange på at flytte den.

Først nu, inspireret af Lindas tråd, er Kambregnen i Øksedal flyttet hen på et, tror jeg, mere "Kambregnevenligt" sted.

Jeg har obset forekomsten i dag. Billeder følger.

Af uforklarlige årsager blev der gravet en kunstig hedesø nær spejderlejren, og her havde jeg den store glæde og overraskelse den 17. juli at finde Liden Ulvefod, nyindvandret hertil.

www.fugleognatur.dk/gallery...

I Lunds Skov var der en tilgroende hedemose med en del Klokke-Ensian. Dem finder jeg helt tilbage til 1994 -også 2000 , men herefter forsvinder de i tilgroning. Ligeså glædeligt var det at finde 3 pletter ved hedesøen med Klokke-Ensian og Klokkelyng samt Børste-Siv

Trods mange velegnede biotoper er det endnu ikke lykkedes mig at finde de to udryddede Ulvefodsarter igen -

Trals, at det skulle være netop de steder, som nu er gyllemarker, Ulvefødderne valgte.

Og tænker lige nu, om hedesøen måske var et bedre sted for Kambregnen ???

Og kommentarer/svar er meget velkomne.

:-) Per



Foto: Per Taudal Poulsen

De senest indberettede arter i Naturbasen: