Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
24. april 2019
 

Forum

Forumoversigt | Start ny tråd | Seneste tråde | Aktive tråde | Ubesvarede tråde | Retningslinjer


Side 2 af 5 - Gå til side 1 2 3 4 5

 << | Forrige side | Næste side | >>

Navn Forum -> Fugle og ornitologi -> Seneste tråde | Aktive tråde | Ny tråd | Ubesvarede tråde

Eva Hansen
#10 Kommentar postet d. 06-03-19 kl. 16:54. Emne: Endnu en skuddræbt ørn
Ole det ser nu ikke ud som om rovdyr har haft fat i den - se linket HER

Kommentér

Mikael Lassen
#11 Kommentar postet d. 06-03-19 kl. 18:03. Emne: Endnu en skuddræbt ørn

Hvis det står lige så slemt til i DK som man får indtryk af fra denne blog om tilstandene i UK, så foregår der meget som aldrig ser dagens lys herhjemme - men det kan man selvfølgelig ikke umiddelbart slutte.

Advarsel, UK bloggen her er ikke for sarte sjæle - til gengæld er det opmuntrende at følge folkene bags ihærdige, meget dygtige og ikke mindst fattede kamp for at ændre på tingenes tilstand.

- se linket HER

Kommentér

ole sørensen
#12 Kommentar postet d. 06-03-19 kl. 19:42. Emne: Endnu en skuddræbt ørn
@Eva : ....på det første billede du linkede til, er der jo da NOGET der har pillet den i brystet.....jeg mener bare, -jeg er selv jæger, og har været med på jagt siden barnsben, og jeg mener absolut ikke, man kan udlede af billedet med fjerene på jorden, at den er skudt på findestedet. For sådan ser det simpelthen bare ikke ud....hvis den er skudt i luften (hvad jeg gætter på, den næsten sikkert er/det er svært at liste sig tæt på en ørn) ville de få fjer to hagl evt ville kunne få til at ryge af, drive langt før de rammer jorden....Og hvis den endelig er skudt på jorden, ville den jo få et kæmpe chok ved braget og den pludseligt opdukkede skytte, og lette væk fra gerningsscenen.....

Mvh Ole

Kommentér

Niels J. Henriksen
#13 Kommentar postet d. 06-03-19 kl. 20:30. Emne: Endnu en skuddræbt ørn
"Old habits don´t die easily", men mon ikke det stille og roligt går den rigtige vej.

Det er selvfølgelig fristende at lege Comlumbo, men hvis vi lige et øjeblik fjerner det følelsesladede i denne idiotiske handling, så kan vi da glæde os over, at hannen allerede har fundet en ny mage - det er tegn på, at havørnen trives herhjemme.

Idioter vil der altid være, og at regne med at en evt.straf vil stå mål med de følelser, folk lægger i dette, må siges at være naivt, hvis man tænker på nedskydningen af ulven, hvis bestand er ca. 40 gange mindre.

Hvis jeg skulle lege Columbo, så vil jeg sige, at et lungeskud med et hagl på så stor en fugl som en havørn ikke vil få fuglen til at falde på stedet. Den vil flyve, indtil der er så meget blod i lungerne, at ilttilførslen ophører, hvilket vil kunne bringe den op til en kilometer væk.

De fjer, der ligger på stedet, er sikkert blevet revet af ved faldet. Den kan være faldet fra stor højde.

Hvorfor den er blevet skudt er rent gætteri, men da havørne gerne jager længe inden solopgang, kan en fejltagelse ikke helt udelukkes. Men det kan selfølgelig også være en helt bevidst handling - måske personen har følt sig truet!

Kommentér

peter sunesen
#14 Kommentar postet d. 06-03-19 kl. 21:54. Emne: Endnu en skuddræbt ørn
Niels, uovlig jagt på rovfugle foregår i stor stil den dag idag, især ved fasanopdræt/udsætninger.

Ingen kan desværre benægte denne kendsgerning.

Som yngre troede jeg at et generationsskifte hos de folk som bedriver "vildtpleje" ville få de stupide, gammeldags vrangforestillinger til at uddø ved naturlig afgang, men det virker desværre ikke til at være tilfældet,.....

- se linket HER



Kommentér

Niels J. Henriksen
#15 Kommentar postet d. 06-03-19 kl. 23:03. Emne: Endnu en skuddræbt ørn
Læs mit indlæg igen Peter

Kommentér

Steen V Knudsen
#16 Kommentar postet d. 06-03-19 kl. 23:10. Emne: Endnu en skuddræbt ørn
Jeg kunne lige konstatere på en jæger facebook side, at en privatmand (jæger) har smidt de første 1000 kr i en pulje til den der kommer med et afgørende spor der kan fælde gerningsmanden. Jeg tror jeg følger trop og smider 200 i puljen selv.

Kommentér

Jens Lund Hansen
#17 Kommentar postet d. 07-03-19 kl. 06:12. Emne: Endnu en skuddræbt ørn
Et par strøtanker:

o Efter obduktion af ørnen udtaler DTU Vildtundersøgelser (citat) ”det er overvejende sandsynligt at fuglen er død som følge af skud”. Konklusionen ”Overvejende sandsynligt” er en bemærkelsesværdig formulering fordi den jo ikke har samme definitive betydning som en konklusion der sagde ”fuglen døde som følge af skud”. Formuleringen udtrykker derfor en større eller mindre grad af usikkerhed.

Til gengæld er overskrifterne i pressen og i DOFs egen pressemeddelelse mere kategoriske: Fuglen blev dræbt af skud.

Der er, iflg. Fødevarestyrelsen fundet 4-5 havørne i år, der er døde som følge af fugleinfluenza. Er der oplysninger om denne havørn også blev testet for fugleinfluenza?

o Hvis vi antager at fuglen døde som følge af skud, så forekommer det mærkeligt at misæderen ikke har skaffet sig af med ”beviset”. Selvom der ikke er præcedens for strenge straffe for faunaforbrydelser i Danmark, så er der immervæk en alvorlig potentiel straframme for den slags. Det kunne så forklares med at fuglen måske ikke viste øjeblikkelige tegn på anskydning og at den må være fløjet meget langt og udenfor synsvidde – før den faldt.

o Er det ikke lidt trættende forudsigeligt at enhver ulovlighed der involverer en jæger uværgerligt ender i en euforisk og stereotypisk kollektiv hetz mod alle jægere? Det ville være befriende, hvis man kunne løfte sig over denne snævre betragtning. Det svarer vel til at anskue alle mænd som voldelige på grundlag af de (forhåbentlig) få, der tæver deres koner.

Mvh. Jens

Kommentér

Eva Hansen
#18 Kommentar postet d. 07-03-19 kl. 09:55. Emne: Endnu en skuddræbt ørn
Jens Lund, fuglen blev fundet med hagl i kroppen, hvor der omkring haglene var friske blødninger i hhv lunge og bughule.

Så er det mest sandsynlige, at det er hvad fuglen døde af.

Og mon ikke den ved obduktionen også er tjekket for fugleinfluenzaen m.m for at udelukke andre muligheder, hvis ikke man mente skudene uden tvivl var afgørende.

Men selvfølgelig er det ikke sikkert gerningsmanden findes.

Der er jo da stadig en udestående dusør på 50.000,- for at fælde gerningsmanden til skuddrabet på den havørn der blev fundet på Amager, tror jeg det var, for nogen år siden.



Kommentér

Stig Madsen
#19 Kommentar postet d. 07-03-19 kl. 11:59. Emne: Endnu en skuddræbt ørn
Det med kollektiv hetz mod jægere tror jeg stammer et helt andet og meget basalt sted fra. Både ud fra historiske og nutidige antropologiske - og i øvrigt helt generelt biologiske - sammenhænge vil det være muligt at fremsætte den anskuelse, at der findes en indgroet (medfødt?) sans for, at der aldrig nedlægges mere bytte, end der er behov for. Og da der slet ikke er behov for at nedlægge bytte i vores samfund, så er der grundlæggende ingen forståelse for jægerens virke i vore dage.

Så uanset hvad jægerne gør (inklusive hele den industri, der følger med), så vil der være meget kort vej til reaktioner fra ´the general public´. Berettiget eller ikke berettiget, - det betyder ikke så meget.

Kommentér

Side 2 af 5 - Gå til side 1 2 3 4 5

 << | Forrige side | Næste side | >>




Email notificering
Du modtager en e-mail når dit indlæg besvares

Naturbasen ID

Kan du hjælpe med at bestemme arten herunder og færdigøre observationen?



Klik på billedet for mere information





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator