|
|
Fund af Nephrocerus flavicornis Zetterstedt (Øjefluer).
Dette er ikke historien om en ny art for den danske fauna, men om en meget sjælden og meget usædvanlig art. Hele juli 2019 havde jeg min malaisefælde stående i Pinseskoven på Vestamager, og i løbet af måneden blev den tømt tre gange. Allerede da jeg sad og grovsorterede fangsten, opdagede jeg denne fantastiske flue, men den måtte pænt vente med at blive behandlet til næsten aller sidst. Langt de fleste Øjefluer er små slanke, lidt svirreflueagtige acalyptrate fluer med lange vinger, og alle har kæmpestore øjne, der fylder hele hovedet. Alle har også det til fælles, at de er snyltere på cikader. Men så er der arterne i slægten Nephrocerus. I Øjefluernes verden er de rene kæmper. Vingelængden (og kropslængden) kan snige sig op på næsten 10 mm. Det rimer rigtig dårligt med at leve som parasit på de små, hjemlige cikader. Værten for Nephrocerus var simpelthen ikke kendt, men man gik ud fra, at det måtte være en stor cikade. Det var først i 2007, at det lykkedes at klække en Nephrocerus sp. - ikke fra en cikade, men fra et stankelben! I USA fandt man frem til, at en Nephrocerus sp. kunne klækkes fra fem forskellige Tipula-arter i to underslægter (Koenig & Young 2007). Siden hen er der kommet data på bordet også her i Europa. I den polske Bialowieza-urskov har man fundet larven af Nephrocerus flavicornis i bagkroppen på stankelbenet Tipula unca, og i Tyskland er larven af Nephrocerus scutellatus fundet i Tipula helvola (Kehlmaier & Floren 2009). Fra Rumænien kendes Nephrocerus flavicornis nu også fra Tipula helvola (Kolcsár 2018). Hvilken vært denne store og flotte Øjeflue har i Danmark vides ikke, men de to underslægter den er klækket fra i USA, nemlig Lunatipula og Yamatotipula, er til stede her hos os med et pænt antal arter hver. Tipula helvola derimod er en sydligere art, der ikke er kendt fra Danmark. På Zoologisk Museum findes kun to eksemplarer af Nephrocerus flavicornis. Arten blev fundet som ny for Danmark i 1964 af Ole Martin og Bo Vest Pedersen på Bornholm (Lyneborg 1975). Det andet dyr må være kommet til senere, og jeg kender ikke omstændighederne ved fundet. Stankelben, der er inficeret med øjefluelarven, opfører sig sløvt og er ikke særligt villige til at flyve. Efterhånden som larven vokser til, bliver stankelbenets bagkrop mere og mere deform. Det ville nok være en god ide at holde udkig efter livstrætte stankelben med opsvulmet bagkrop for at finde ud af mere om denne spændende flues værtsvalg og biologi i øvrigt. Litteratur: Kehlmaier & Floren (2009): Pipunculidae (Diptera) collected by canopy-fogging in the Bialowieza Forest (Poland), including first host records and larval descriptions of two Palaearctic Nephrocerus ZETTERSTEDT. Studia dipterologica 16 Heft 1/2 169-181. Koenig &Young (2007): First observation of parasitic relations between big-headed flies, Nephrocerus ZETTERSTEDT (Diptera: Pipunculidae) and crane flies, Tipula LINNAEUS (Diptera: Tipulidae: Tipulinae), with larval and puparial descriptions for the genus Nephrocerus. –Proceedings of the Entomological Society of Washington 109: 52–65. Kolcsár (2018): A new host and faunistic record of the big-headed fly Nephrocerus flavicornis Zetterstedt (Pipunculidae, Diptera) from Romania. Entomologica romanica 22: 11-12. Lyneborg (1975): Noter om danske øjefluer (Diptera, Pipunculidae). Entomologiske Meddelelser 43: 136. |
Denne tråd stammer fra vores forum-arkiv og kan derfor ikke besvares.
Du kan i stedet få hjælp til identifikation af dyr, planter og svampe ved at oprette en artsbestemmelse.