Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
29. marts 2020
 

Forum

Forumoversigt | Start ny tråd | Seneste tråde | Aktive tråde | Ubesvarede tråde | Retningslinjer


Side 2 af 2 - Gå til side 1 2

 << | Forrige side | 

Navn Forum -> Karplanter -> Seneste tråde | Aktive tråde | Ny tråd | Ubesvarede tråde

Linda Kjær-Thomsen
#10 Kommentar postet d. 04-11-12 kl. 13:24. Emne: Skal vi obse af gamle træer?
Kunne man oprette de gamle træer som nye lokaliteter?

Kommentér

Poul Evald Hansen
#11 Kommentar postet d. 04-11-12 kl. 15:13. Emne: Skal vi obse af gamle træer?
Det med at oprette gamle træer som lokaliteter er nærmest genialt. - Vi må så leve med at lokaliteterne kommer til st ligge meget tæt i Suserup Skov og Jægersborg Dyrehave og andre steder. - En modifikation kunne være 50 x 50 eller 100 x 100 meter kvadrater omkring det gamle træ, så fik man nogle interessante naboer med uden at drukne i lokaliteter. Det vil umiddelbart kunne forenes med det nuværende koncept, men kræver dog at folk er præcise og har et lokalitetskort og en GPS med sig når de er ude.

Kommentér

Henrik Dissing
#12 Kommentar postet d. 04-11-12 kl. 17:40. Emne: Skal vi obse af gamle træer?
Jeg har intet som helst imod, at nogen gerne vil have en database over gamle træer (hvordan sådan nogle så ellers lige defineres).

Men hvis Fugle og Natur fortsat skal være for natur af enhver slags, så skal man være varsom med detaljeringsgraden.

Giver det ret meget mening i forhold til formålet med FogNs database, at man bevæger sig hen imod at give individer (insekter/svampe/mosser etc.) sin egen adresse?

Udover altså at man jo allerede nu kan angive det præcise sted for observationen.

Lad os sige, jeg finder et stort og gammelt træ. Den oprettes som lokalitet, f.eks. med et 50x50 meter kvadrat omkring. Så er træfolket og måske også nogle insektfolk og svampefolk glade.

Træet står tilfældigvis lige ved et (sikkert næsten lige så gammelt) stendige, som også huser en masse liv (forskelligt fra livet i/ved træet), og de folk, som har kastet sin kærlighed på den slags liv, vil også gerne være glade. Så stendiget skal selvfølgelig oprettes som lokalitet, med et 50x50 meter kvadrat omkring.

Lige på den anden side af stendiget er der et vandhul, som er hjemsted for dels særlige vandplanter, dels guldsmede som lægger æg i lige netop disse særlige vandplanter (og i øvrigt nyder at sole sig på de varme sten i stendiget). Yderligere yngler der en bestand af Spidssnudede frøer. Guldsmedefolket og paddefolket vil også gerne være glade, så vandhullet oprettes som lokalitet, med et 50x50 meter kvadrat omkring.

Indtil videre er vi således oppe på 3 lokaliteter med en ret stor overlapning. Adskillige kvadratmeter hører til 3 forskellige lokaliteter. Og der kunne sikkert laves andre afgrænsninger, afhængig af interesse.

Jeg går så en tur i området og ser en fugl. Men hvilken lokalitet skal den tilknyttes? Er den i området på grund af træet, på grund af stendiget eller på grund af vandhullet? Eller er den der måske fordi det er varieret natur?

Bliver jeg stående lidt, kan jeg sikkert opleve den hoppe fra vandhullet hen på stendiget og videre op i træet. Kan jeg så indtaste den 3 gange på 3 forskellige lokaliteter - selv om det kun er én observation?

Jeg tror, det bliver noget rod.

Er det ikke noget rod, at man kan fjerne en lokalitet med en motorsav? Eller en skovbrand?

Eller ved at flytte stenene ved hjælp af en trillebør? Eller måske drænes der nogle hundrede meter væk, og så forsvinder vandhullet og dermed lokaliteten?

Det ville være fint, at træer kunne indtastes (ikke kun gamle!), men det forekommer mig lidt for snævert, hvis det kun skulle være træer, der kunne få status af lokalitet. Og skal alle andre slags biotoper også have sin egen lokalitet, så gør man naturen mindre kompleks end den er. Et træ er jo ikke et isoleret stykke natur, uanset hvor gammel den er, lige som vandhuller, moser, overdrev, buskadser osv. heller ikke ''lever'' i sin egen verden uden sammenhæng med omgivelserne.

Kommentér

Linda Kjær-Thomsen
#13 Kommentar postet d. 04-11-12 kl. 17:55. Emne: Skal vi obse af gamle træer?
Så kommer vi også ind i en debat om lokaliteters grænser.

Ser man på kortet over et givent område, så er der i forvejen nogen der er klods op af hinanden, mens andre områder har flere km til nærmeste "lokalitetsmarkering".

Kommentér

Henry Nielsen
#14 Kommentar postet d. 04-11-12 kl. 18:41. Emne: Skal vi obse af gamle træer?
At regne et stort/gammelt træ for en separat lokalitet; det kunne sagtens være rigtig praktisk - i nogle sammenhænge.

Men det var ikke dér, anledningen til disse vedplantetråde, oprindelig lå.

Det var nærmere, hvornår et træ kan godkendes som værende en observation af træarten. For eksempel hvis man ikke ved, om træet er plantet eller ej.

Så anledningen var mere, hvornår en vedplante skal indobses som repræsentant for sin art. Og hvornår ikke.

Tværtimod kan man mene, at et gammelt træ skal udelukkes fra at kaldes natur, fordi det muligvis er blevet plantet - i sin tid. Hvilket er stødende.

Alligevel:

Mange relevante oplysningen ville kunne indtastes i det nuværende system, såfremt man regner et træ for at være en hel lokalitet. Dette kan man sådan set gøre allerede, uden at ændre på det nuværende system. Men det er en detaljegrad, som jeg ikke tror har været hensigten.

En lokalitet er imidlertid ikke det samme som en observation, der giver en prik på udbredelseskortet for den indobsede art. Med mindre man da laver indobsnings-systemet noget om.

Det kan jeg ikke overskue, men sådan en ændring virker umiddelbart som temmelig vidtgående.

hilsen fra HENRY

Kommentér

Side 2 af 2 - Gå til side 1 2

 << | Forrige side | 




Email notificering
Du modtager en e-mail når dit indlæg besvares

Naturbasen ID

Kan du hjælpe med at bestemme arten herunder og færdigøre observationen?



Klik på billedet for mere information





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator