Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
2. april 2020
 

Forum

Forumoversigt | Start ny tråd | Seneste tråde | Aktive tråde | Ubesvarede tråde | Retningslinjer


Side 2 af 2 - Gå til side 1 2

 << | Forrige side | 

Navn Forum -> Karplanter -> Seneste tråde | Aktive tråde | Ny tråd | Ubesvarede tråde

Henry Nielsen
#10 Kommentar postet d. 30-03-14 kl. 10:32. Emne: Tør man skrive Vedbend-Ærenprs?

Hej Finn M.H.

Her kommer lidt spredt opsamling til trådens emner. I første omgang mest til dit eget oplæg. Siden et par ekstra lange kommentarer:

.

Som FinnR skriver i #4, så er det ikke blevet sværere at bestemme arten, Vedbend-Ærenpris. Det svære er at bestemme underarterne af den! (Altså forudsat at underarterne ikke skal kaldes for selvstændige arter. Men det skal de vel ikke?) For dem er der nemlig delte meninger om; både om hvorledes de kan kendes, og om hvor relevante, de er.

Den ting, der virkelig er blevet sværere gennem de seneste fyrre år, det er at vide, hvad der mon menes med det danske artsnavn, Vedbend-Ærenpris. Selve arten findes skam stadig derude, hvad man end kalder den. Og den er lisså svær (eller nem) at bestemme, som den altid har været. Det er dens danske navne i bøgerne, som er blevet noget forfærdeligt rod.

Så længe du bruger systemet fra Rostrups florabog, så er der ingen problemer med det danske navn. Du skal bare huske at gøre opmærksom på, at du selv bruger navnet Vedbend-Ærenpris netop ligesom Rostrup gør. For hvis nogen skulle finde på at tro, at du bruger det danske navn Vedbend-Ærenpris, ligesom man gør i bogen Dansk Feltflora, så bliver der rod i foretagenet. I den florabog betyder navnet Vedbend-Ærenpris nemlig noget væsentlig andet end det gjorde hos Rostrup.

.

Her på F&N skal man bruge F&N-systemets egne artsnavne ved indrapportering af obser. Og her på sajtet hedder arten Veronica hederifolia noget tredje på dansk. Nemlig Vedbend-Ærenpris s.l. Altså med tilføjelsesforkortelse. Hvilket er en sær ide. Men sådan skal vi brugere kalde den, når man mener Vedbend-Ærenpris på samme måde som i Rostrups florabog.

Hvis man i stedet indrapporterer navnet Vedbend-Ærenpris s.str. til F&N, så indobser man præcis det begreb, som hedder Vedbend-Ærenpris i Dansk Feltflora. Hvilket er noget ganske andet. Nemlig en underart i stedet for en art.

.

Du nævner i din indledning artens kendetegn fra Rostrups flora. Og de gælder stadigvæk. Altså for den brede art. Men nu er vi altså nogen, der interesserer os for at fange virkeligheden derude. Og vi kan se, at der er mindst to forskellige slags af Vedbend-Ærenpris. Måske flere. Og vi leder efter nogle kendetegn på de to underarter, som kan skrives i en bestemmelsesnøgle. Men det er svært. For næsten alting varierer indenfor hver underart. Undtagen kromosomtallet. Og det kan man jo ikke skrive som afgørende kendetegn i en feltflora.

Derfor en masse vejledende underarts-kendetegn, som i sidste ende vist ikke kan bruges alligevel. F.eks. om de få hår på blomsterstilkene sidder på række – eller de ikke gør.

.

Så vidt jeg kan skønne, så passer det fint at dele arten op i to underarter. Hvis man da gider. De har hver sin økologi - og formentlig hver sin indvandringshistorie til Danmark. Historien er dog dårligt kendt.

Såfremt man skal bruge plantevæksten til at sige noget om historien og naturværdien af en lokalitet – så kan det ikke nytte meget kun at bestemme til arten Vedbend-Ærenpris. I det tilfælde skal der bestemmes til underart. Veronica hederifolia ssp. hederifolia udsiger agermark – og tyder på tidligere overdrev i nærheden. Mens V.h. ssp. lucorum siger naturskov - eller måske gammel frugthave. Derfor er det væsentligt at kunne kende de to underarter fra hinanden ved naturvurdering. Helt bortset fra tilfredsstillelsen ved at kunne komme tættere på den virkelighed, som er derude – udenfor bøgerne og herbariet.

Henrik (#8) og FinnR (#9) er uenige om betydningen af de to underarter. Og det skal indrømmes, at deres indvandringshistorie ikke er videnskabeligt undersøgt. For at være sikker på dén historie, så skulle man have studeret den danske flora igennem de senere årtusinder – og opbevaret herbariebelæg.

.

For at vende tilbage til dit indledningsbillede, så har planten en lille bleg krone, og en lang blomsterstilk med alsidig behåring. Så bør det være underarten Krat-Ærenpris (Veronica hederifolia ssp. lucorum). Det virker bare sært at give dansk navn til en underart, når den selvsamme plante allerede har fået navnet Vedbend-Ærenpris når man bestemmer den som art.

Derfor indførte Dansk Feltflora det system med danske plantenavne, at hvis underarten hed noget på dansk, så kunne denne underart ikke samtidig kaldes ved dens danske artsnavn. I specialtilfældet Vedbend-Ærenpris, der begrænsede man brugen af det danske artsnavn (altså Vedbend-Ærenpris) til kun at omfatte den del af arten Veronica hederifolia, som ikke kan bestemmes som Krat-Ærenpris.

Systemet er logisk nok, men svært at bruge i praksis. Og man skal have grundig forståelse for begreberne art og underart for at kunne lære det fra sig. (En vigtig forudsætning er desuden, ar arten Vedbend-Ærenpris kan deles op i to – og præcis kun to underarter! Hvilket muligvis er forkert.)

.

Jeg ved ikke, hvem der fandt på begrebet ”en pædagogisk katastrofe”. Det synes jeg ikke er rigtigt udtrykt. Formidling er et stort emne. Jeg er vokset op med Dansk Feltflora, og har ikke haft problemer med at forstå princippet i dens navnesystem. (At systemet med danske navne til underarter er forbandet upraktisk – det er en anden sag). Heller ikke var der større problemer med at undervise i plantekendskab efter Dansk Feltflora, da jeg var lærer på Landbohøjskolen i 1990’erne. Men jeg havde åbenbart den luksus, at få lov til at undervise intelligente og interesserede studerende.

Og jeg tror stadig, at danske navne til underarter i flere tilfælde er det historisk korrekte. Polemisk udtrykt: Det er når man voldeligt flytter et dansk navn over til at betyde hele den internationale art, at problemerne opstår. Dette udsagn var en overdrivelse – for at fremme forståelsen.

.

Så er der FinnRs kommentar i #9. Som jeg ikke kan gennemskue. Jeg ved (som ovenfor nævnt) ikke af, at indvandringshistorien af de to underarter er videnskabeligt undersøgt. Begge kunne meget vel være oprindelig naturligt forekommende indenfor det nuværende Danmarks grænser. Og begge trives godt i det nuværende danske klima og de øvrige kår – formentlig i høj grad pga. højt næringsindhold i vækstmiljøet.

Man kunne sagtens forestille sig, at den ene (eller endda begge) underarter er indvandret til landet for få århundreder siden. V. h. hederifolia måske som ukrudt i vintersæden, og V.h. lucorum som indslæbt med forstdriften sydfra (ligesom Blegblå Anemone på Bornholm).

.

På trods af, at V.h. hederifolia hovedsagelig er et markukrudt (i hastig forsvinden på agre?), så kan underarten osse sagtens være tilknyttet de gamle overdrev. En driftsform der vel rækker tilbage i Stenalderen – og som antagelig har direkte forbindelse til den naturlige overdrevsvegetation, som fandtes allerede dengang storvildtet græssede på de åbne danske vidder - inden skovene indvandrede. Overdrevsvegetationen fortsatte vel i vildtgræssede skovlysninger, der efterhånden blev overtaget af hyrder.

.

V.h. lucorum (Krat-Ærenpris) ser ud til at høre til i naturlig kratskov. Som f.eks. strandkrat. Men den er osse veletableret i lavskovsdrift med plukhugst. Som f.eks. i gærdselsskove, stubhaver og andre bønderskove. Desuden er den tilsyneladende i kraftig fremmarch i parker samt andre gamle haver med trævækst.

Dette er muligvis noget relativt nyt? Jeg kunne godt forestille mig, at fordi der mangler gammelskov i Københavnsområdet (”Heden”), så har de københavnske botanikere i 17-1800-tallet ikke kendt til Krat-ærenpris. Men kun til markukrudtsformen Veronica hederifolia ssp. hederifolia. Der skulle en amatørbotaniker fra provinsen til at få begrebet var. umbrosa indført i de danske floraer. Forudsat altså, at var. umbrosa er det samme som ssp. lucorum. Igen et stort emne. Men stopper her!

Hilsen fra HENRY

PS: nu er det tid til at tage ud og se på virkelighedens Veronica hederifolia. Så det vil jeg gøre et par gange i de kommende dage.

Besvar | Kommentér

Finn M. Hansen
#11 Kommentar postet d. 30-03-14 kl. 12:37. Emne: Tør man skrive Vedbend-Ærenprs?
Kære venner

Mange tak for jeres omfangsrige indlæg, som jeg har fulgt med stor interesse, og vist nok også lært af.

Jeg må indrømme, at jeg nok på visse dele er stået af, - for når først en ”taxa” ikke længere bare er noget man kører i, så kniber det vist for meget med mit kendskab til den moderne botaniske verden, men jeg vil stadig nyde at nikke genkendende til de mange blomster og planter, der myldrer frem lige nu, og følge Henrys Ps.

mvh

Finn



Tør man skrive Vedbend-Ærenprs? (Kære venner
Mange tak for jeres omfangsrige indlæg, som jeg har fulgt med stor interesse, og vist n)
Finn M. Hansen har vedhæftet dette billede
Besvar | Kommentér

Side 2 af 2 - Gå til side 1 2

 << | Forrige side | 




Email notificering
Du modtager en e-mail når dit indlæg besvares

Naturbasen ID

Kan du hjælpe med at bestemme arten herunder og færdigøre observationen?



Klik på billedet for mere information





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator