Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
23. september 2021
 

Forum

Forumoversigt | Start ny tråd | Seneste tråde | Aktive tråde | Ubesvarede tråde | Retningslinjer


Side 2 af 2 - Gå til side 1 2

 << | Forrige side | 

Navn Forum -> Natur- og miljøpolitik -> Seneste tråde | Aktive tråde | Ny tråd | Ubesvarede tråde

Poul Evald Hansen
#10 Kommentar postet d. 08-11-16 kl. 12:10. Emne: Red skoven
Så mon ikke det der med frygten for registrering af telefonnr. m.v. i dette tilfælde er en storm i et glas vand!

Kommentér

Finn Okkels
#11 Kommentar postet d. 08-11-16 kl. 13:40. Emne: Red skoven
Jeg støtter sagen og lever med den enøjede politisering samt Danmarks Naturfredningsforenings meget påtrængende sælgere. Kunne det ikke være en ide at Danmarks Naturfredningsforening vender tilbage til det der kendetegnede foreningen i storhedsperioden hvor det var fagpersoner med stor gedigen viden om natur, planter og dyr der repræsenterede foreningen, og det var disse personers forbilledelige indsats der tiltrak medlemmerne - i stedet satser man nu på at personale i form af journalister, telefonsælgere og eventmagere der iscenesætter den ene hadefulde skræmmekampagner efter den anden. Alt det vi dagligt bliver overdænget med fra alle sider - og som vil betyde foreningens undergang, hvis man ikke evner på en saglig og kvalificeret måde i kraft af basalt naturarbejde at distancere sig fra Internettets vandrehistorier og platheder. Vi har brug for en gedigen og saglig naturfredningsforening.

Her i området er det store problem ikke regeringspartierne men faktisk Danmarks Naturfredningsforening samt SF-kommunen Lejre og den socialdemokratiske Roskilde Kommune. Roskildes borgmester fotograferes f.eks. midt i et førhen øde og ufremkommeligt naturområde. På billedet står borgmesteren fuldstændigt malplaceret midt i det sidste utilgængelige område, det sidste sted i området hvor dyr og planter havde fred, men nu har hun fået anlagt stier som forherliges via apps og hjemmesider. Tjuhej hvor det går - ned ad bakke for naturen. Fra områder hvor dyrene før havde fred flygter de nu ud på de åbne marker - det er nu hos de udskældte landmænd dyrene finder fred.

Danmarks Naturfredningsforening, Roskilde og Lejre kommuner tivoliserer og ødelægger bevidst naturområderne. Formodentlig er der tale om ren og skær dumhed krydret med rastløse naturplanlæggere, der ikke ved hvad de ellers skal få tiden til at gå med. I stedet for natur har vi gudhælpemig fået Sommerland Sjælland midt i naturen i form af en trækfærge (de ynglende rørhøge er til gengæld forsvundet) og et larmende "naturcenter" med økologisk (!) cafe midt i skoven, vild natur er fjernet og nu har vi i stedet midt i skoven fået kæmpestore P-pladser til naturvejledernes og gæsternes biler.

Et sted vokser den sjældne og totalt fredede ''stor gyvelkvæler'' i grøftekanten, men trods adskillige henvendelser kommer kommunens slåmaskiner og smadrer den fredede plante - og de værtsplanter den er afhængig af. Det er naturligvis ulovligt, men det er åbenbart vigtigt for de for naturen fremmedgjorte kommunalfolk at grøftekanten ligner en fin græsplæne. Det giver dem sikkert ro i sjælen og en følelse af kontrol.

Hvordan kan vi stoppe denne meget sørgelige form for naturødelæggelse?

Kommentér

Side 2 af 2 - Gå til side 1 2

 << | Forrige side | 




Email notificering
Du modtager en e-mail når dit indlæg besvares



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator