Det siger sig selv at du skal have en nøjagtig vægt og nøjagtig måling af rumfanget for at få en nøjagtig måling af massefylden. Men en cirka angivelse kan alligevel bruges til at snævre sig ind på hvad det er man har fundet.

Vej stenen (eller et stykke) i tør tilstand - altså før det nedsænkes i vand.

Brug et målebæger med så nøjagtig angivelse af mål som muligt. (Mililiter og ikke deciliter).

Fyld vand i målebægeret til et vilkårligt lige tal. Afmærk med en lille tushstreg eller skriv ned. Put stenen i vandet og mål, hvor meget vandet steg i målebægeret i ml. Det svarer til rumfanget af stenen.

Man finder "massefylden" ved at dividere vægten (i gram) med rumfang (i ml).

Eksempel: stenen vejer 234 gram og fylder 90 cm3 = ml. Regnestykke: 234 divideret med 90 = 2,6 (gram per cm3 = massefylde.

Nogle mineraler (eller andre materialer) suger vand. I så fald bliver denne køkkenbordsmetode mere unøjagtig - eller regnestykket mere indviklet. .

Mvh. Jens

Foruden iltning og fugt er salt en medvirkende årsag til forvitring af pyritholdige fossiler.

I første omgang gælder det om at vaske så eget salt ud af stykket som muligt. Anbring stykket i WC cisternen i en uge - eller længere. Så kommer der frisk vand til stykket, hver gang der skylles ud!

Dernæst skal stykket tørre helt. Så vidt jeg husker, helst ikke over en varmekilde.

Du kan nu forsegle stykket med flere valgmuligheder: En fortyndet opløsning af PVA lim (den almindelige hvide trælim), hårspray eller en fortyndet opløsning af shellak. Opbevar stykket tørt, evt. i en plasticpose med silica gel.

Et stof, der skulle findes i hårfjernings- og permanent behandling midler skulle, efter hukommelsen, kunne binde FeS2. Jeg har ikke erfaring med dette, men du kunne jo eksperimentere ---

Du kunne også spørge et geologisk museum om der er andre tilgængelige metoder.

Mvh. Jens