Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

2. oktober 2018

Træd varsomt i et minefelt.....Nøddebrun Skælrørhat?

Leccinum-arterne kan virkelig forvirre mig. Ikke mindst på grund af navneforbistringen.

Denne - fundet ved Mossø i Rold Skov mellem spredte birk på spaghnumbund - havde tydelige blå farver ved basis af stokken. De sås tydeligt i ædesporene.

Vha af Torbjørns nøgle: www.fugleognatur.dk...show_message med udsnit kopieret ind herunder, mener jeg at kunne kredse mulighederne ind til fire arter.

Uddrag af nøglen:

Kød ikke hurtigt mørkt ved såring; med birk »»

•• Stokbasis med blå eller grønne områder »»

••• Hat flerfarvet, flammet med afvekslende blege og mørke områder -- •Flammet Birke-Rørhat (L. variicolor)

••• Hat hvid eller brun, med alderen med grønlige områder i randen; stokskæl grove; sporer Qm <3 -- •Hvid Birke-Rørhat (L. niveum (=L. holopus, Nøddebrun Birke-Rørhat (L. nucatum)))

••• Hat grå, brun eller hvid; stokskæl fine, uldne; sporer Qm >3 -- •Almindelig Birke-Rørhat (L. cyaneobasileucum (=L. brunneogriseolum))

Den Flammede udelukker jeg på grund af hattens udtryk.

I mine øjne virker stokskællene grove, ikke fine og uldne. Dermed er Almindelig Birkerørhat, som vel nu hedder Almindelig Skælrørhat ude af billedet.

Tilbage er Hvid Birkerørhat (også kaldet Hvid Skælrørhat) og Nøddebrun Birkerørhat (også kaldet Nøddebrun Skælrørhat), som ifølge kommentarerne til Torbjørns nøgle er identiske mht DNA.

Hvis mit nøglearbejde ellers er korrekt - hvad så?

-Skal jeg kalde den det ene eller det andet? F&N har begge oprettet som arter...

-Skal jeg kalde den Liccinum niveum som tilsyneladende kan bruges som samlebetegnelse for de to, se svampe.databasen.org...16096, men som ikke er oprettet i F&N...

-Eller bare lade den forblive i mit eget arkiv.

Som det nok fremgår af overskriften, hælder jeg på trods af videnskaben lidt til at kalde den for Nøddebrun Rørhat.

Jeg håber tålmodigheden rakte til at læse hele denne smøre.

Venlig hilsen

Karl Kjærgaard


Foto: Karl Kjærgaard

De senest indberettede arter i Naturbasen: