Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

27. oktober 2009

Gylden svamp fra genetableret grusgrav

Denne svamp fandt jeg i en genetableret grusgrav i Vensyssel ved Præstbro den 17. oktober.

Jeg kan ikke finde noget der ligner i Morten Langes svampeflora, bortset fra et bud i nærheden af grynhattene, der var sjældent.

Kødet er saftigt men ikke helt så sprødt som skørhat. Duft og smag mild og let sødlig. Hele svampen inklusiv stokken var dækket af gyldne gryn/pulver, der dog er gnedet af stokken under transporten. Sløret der var meget hudagtig sad fast på hatten (jeg fjernede det for at fotografere lamellerne) Diameter på hatten 9-10 cm.

Jeg har sat min ældre mor til evt. at genfinde svampen og tage sporeprøve og forsøge at tørre svampen, da jeg glemte dette i situationen.


Foto: Lone Gade Nielsen

De senest indberettede arter i Naturbasen: