Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
27. september 2021
 

Forum

Forumoversigt | Start ny tråd | Seneste tråde | Aktive tråde | Ubesvarede tråde | Retningslinjer


Side 2 af 2 - Gå til side 1 2

 << | Forrige side | 

Navn Forum -> Naturbeskyttelsesloven -> Seneste tråde | Aktive tråde | Ny tråd | Ubesvarede tråde

Bo Skelmose
#10 Kommentar postet d. 22-06-13 kl. 16:47. Emne: - en glente fra eller til ....
Måske det ville være lettere hvis det var en enkelt psykopat - her ser det ud som det er flere forskellige lokalkendte, der har økonomisk gevinst af at udføre de kriminelle handlinger.

Kommentér

Niels J. Henriksen
#11 Kommentar postet d. 22-06-13 kl. 18:39. Emne: - en glente fra eller til ....
Ja, fint link. Sidder lige nu i et sommerhuskvarter. Det meste ligner et parcelhuskvarter. Hegn, golfbaneagtige plæner, der bliver slået i tide og utide og helst et godt stykke udenfor matriklen, så man er sikker på, at intet andet end rhodondendron''en er højere end man kan se en snegl. Man vil ud i naturen, og når man er der, så former man den, så man næsten lige så godt kunne asfaltere og så male det grønt. Der skal med vold og magt kun være det, man selv ønsker. Og det er helt den samme tankegang, der ligger bag giftudlægningerne. Væk med alt, der kan genere det, jeg vil ha*!

Sofus,- der er desværre ikke tale om "enkeltstående psykopater". Det er mere udbredt end som så, og der må være ret mange, der stiltiende accepterer det, ellers ville der ganske enkelt ikke være så mange sager (det er de færreste, der når pressen). Jeg er ret sikker på, at for hver død fugl, der findes forgiftet, er der mindst hundrede, der aldrig bliver fundet.

Kommentér

Mats H. G. Gustafsson
#12 Kommentar postet d. 08-03-14 kl. 03:57. Emne: - en glente fra eller til ....
Jeg kan, efter gennemlæsning af den artikel Jes linkede til, ikke lade være med at sammenligne den danske situation med forholdene i min kære fødestævn. Der er lignende tendenser i Sverige, men det er mit bestemte indtryk at det ikke er gået så vidt endnu. Naturromantik er godt nok ikke nogen storsælger mere, men det er ikke så forbudt som hernede. Rigtig mange mennesker kommer regelmæssigt i skoven - og så ikke nødvendigvis med ekstremsportudstyr eller ildvåben. Man ta''r på skitur, eller plukker tyttebær (selv om de dovne svenske unge ikke gider er skovene fulde af litauere og thaiere i bærsæsonen). Elgjakten er årets store begivenhed i de tyndt befolkede egne - men kødet er nok alligevel mere betydningsfuldt end "rekreationen" - der er mange som overhovedet ikke spiser andet kød. Det er meget lidt ”eventyragtigt” – undtaget for de bærplukkende litauere som bliver alt for længe i skoven og kommer alt for tæt på oldefars ”ælgpass”. Grensen mellem skoven og den private sfær er flydende, skoven er ikke et farligt sted men mere noget i stil med en forlængelse af haven - eller marken (de fleste svenske bønder er i øvrigt skovejere)

I mit parcelhuskvarter ved Århus arbejdes hårdt på at fjerne enhver form for biologisk – og anden – mangfoldighed - jeg tror lidt mere intenst en de fleste steder i Sverige (der kan være lokale forskelle - det er lang vej fra Trelleborg til Kiruna). Når mosen er ved at begynde at skjule den grimme knækstensmur går husets herre i gang med giftsprøjten. Jeg overgår straks til amatørantropologpositionen: Hvorfor gør di sådan?

Når det kælder fugle er duer nok lidt beskidte, det er svenskerne nok enige i (men så tænker man på ”byduer” altså ikke ring/skovduer. Byduer fjernes åbenbart meget effektivt fra danske byer, undtagen København?). Men svaler: de nævnes specifikt af et ”skydefirma” som reklamerer her på siden. Jeg må indrømme at jeg får lidt kvalme. Hvilke skyder svaler i Sverige? Samfundets bundfald, måske, eller noget forkælet pubertetsmonster fra den dekadente overklasse. Svaler er da hellige! De bringer held, for ikke at sige lykke! ”Låt oss liksom svalorna bygga oss ett bo..” ”Nella penobra dolce della sera, passa la primavera--- cinguettano le rondine al volo”. De er fandeme vårens budbærere – hurra, vi har overlevet endnu en vinter – og det bliver nok sommer igen trods alt. En fisker, ven til familien, født ca 1900, havde hver sommer svaler (to arter) i sin ”sjøbod”. Hans kat, som tit gjorde kort proces med svalungerne havnede ved et par lejligheder i en sæk sammen med nogen sten på vigens bund (men blev reddet i sidste øjeblik). Fiskeren var svalernes vogter og ven. Og det skal siges at han langt fra altid var blødsøden – selerne var næsten skudt væk, og er først på det seneste vendt tilbage til området (kysten ved den Botniske Bugt).

Svenskeres og danskeres forhold til dyr er et stort, spændende og aktuelt emne – det kan være jeg vender tilbage med kommentarer om offentlig obduktion af zoo-dyr, jagt i nationalparker, pels- og grisindustriens image og andet ”brændstof” – hvis jeg tør…

Vh,

Mats



Kommentér

Poul Evald Hansen
#13 Kommentar postet d. 08-03-14 kl. 08:10. Emne: - en glente fra eller til ....
Det var glenterne vi kom fra. Det er masser af godt glenteterræn på Midt- og Sydsjælland, men næsten ingen røde glenter. Formentlig foregår det en ulovlig bekæmpelse i de mange private godsskove, men vi skal kunne løfte en bevisbyrde.

Men heller ikke de de nordsjællandske statsskove er der særlig mange glenter. Hvad er forklaringen her? Man må da gå ud fra, at staten følger lovgivningen og sine egne intentioner omkring naturbevarelse? - Kan noget af forklaringen her være fældning af redetræer, som det bl.a. er sket i Gribskov. En diskussion vi har haft oppe før.

PS: Fra en af mine gode venner har jeg fået en historie fra Sydsjælland, hvor lodsejeren ikke ville gå med til etablering af klokkefrøvandhul tæt ved beboelsen, fordi frøerne larmede.

Kommentér

Mats H. G. Gustafsson
#14 Kommentar postet d. 08-03-14 kl. 09:36. Emne: - en glente fra eller til ....
Ja, jeg kan godt se jeg kom lige lovligt vidt omkring. Man (jeg) skal også passe på med grove generaliseringer om hele lande. Og det er over 15 år siden jeg forladte "hinsidan" - billederne bliver blege, og der er en tendens til idealisering af "det gamle land".

Det skånske glente-projekt var jo en succeshistorie, men jeg lader være med at prøve at analysere forskelle etc da jeg ved altfor lidt om det - og om Skåne.

"Eftertankens kranka blekhet..."

Mats



Kommentér

Jes Elnif
#15 Kommentar postet d. 08-03-14 kl. 09:41. Emne: - en glente fra eller til ....
Hej Mats

- en dejlig beskrivelse, altså ikke indholdet, det er grufuldt i sin enkelhed. Men din oplysende beskrivelse er rigtig dejlig. Skriv endelig noget mere. Efterhånden må folk kunne vækkes til aktioner.

Hilsen Jes

Kommentér

Jan Fischer Rasmussen
#16 Kommentar postet d. 08-03-14 kl. 10:00. Emne: - en glente fra eller til ....
Mats: Hvis der reklameres med svaleudryddelse her på siden er det både ulovligt, tåbeligt og afskyeligt. Jeg tror, at Thomas vil få fjernet annoncen, hvis du gør ham opmærksom på den.

Kommentér

Mats H. G. Gustafsson
#17 Kommentar postet d. 22-04-14 kl. 14:01. Emne: - en glente fra eller til ....
Her er kilden til den usmagelige svalebekæmpelsesannonce her på FoN:

- se linket HER

Mats

Kommentér

Side 2 af 2 - Gå til side 1 2

 << | Forrige side | 




Email notificering
Du modtager en e-mail når dit indlæg besvares



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator