Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
7. maj 2021
 

Forum

Forumoversigt | Start ny tråd | Seneste tråde | Aktive tråde | Ubesvarede tråde | Retningslinjer


Side 2 af 2 - Gå til side 1 2

 << | Forrige side | 

Navn Forum -> Naturgastronomi -> Seneste tråde | Aktive tråde | Ny tråd | Ubesvarede tråde

Henry Nielsen
#10 Kommentar postet d. 09-04-14 kl. 17:08. Emne: Lancet-vejbred som urtemedicin
Vi har en fynsk ekspert med stærke meninger om floraforfalskning. Nemlig Henrik Tranberg - måske ser han denne tråd? Han har osse en mening om, hvornår pleje af en lokalitet går over stregen - og bliver til floraforurening. Samt om definitionen på disse begreber.

På Langeland er der ikke så mange steder, hvor floraforfalskning er er noget problem. For størstedelen af øen er opdyrket - og det meste af resten har været det. Så der er næsten ikke noget natur tilbage, som kan forurenes.

Som gammel botaniker er jeg endda sunket så dybt, at jeg interesserer mig for de plantearter, som overlever i skovbryn efter at de er kommet ud med haveaffald.

Floraforurening er osse liv. Og det giver flere forskellige plantearter at kikke på - i "naturen".

Så med mindre din have ligger direkte op og ned ad noget værdifuld natur, så kan du roligt eksperimentere med at floraforfalske omgivelserne en smule. Sådan har andre havedyrkere nok allerede gjort i området

.

hilsen fra HENRY

Besvar | Kommentér

Tamara Lara Furrer
#11 Kommentar postet d. 09-04-14 kl. 19:31. Emne: Lancet-vejbred som urtemedicin
Jeg tror Henrik Tranberg har hjulpet mig på vej herinde tidligere. Dejligt at vide at vi har en dedikeret fynbo!

Knap så dejligt er det dog at vide at Langeland er uden "ægte" natur. Jeg elsker hver en skov- og strandcentimeter på øen.

Forleden da min kære nabo (bondemanden) sprøjtede sin mark, kørte jeg væk i et ruf og drømte mig langt væk til nye, bevidste tider. De skal nok komme! Det kan bare ikke blive ved!

Jeg er i gang med at dyrke flerårige grøntsager i haven. Arter som Good King Henry, Nine Star Broccoli og Choi Daubenton (flerårig grøntkål) og selv om de ikke er normale i vores haver, så tror jeg bestemt ikke at det ville skade at dele ud af frøene når de en dag kommer. Min nabomark var en stor død rapsmark.. i år bliver det sikkert en.. stor død kornmark af en art. Den er sikkert skideligeglad og jeg tror ikke der er fare for at mine anskaffelser myldrer ud i naturen som en anden knivmusling Tak for dit medbesyv



Besvar | Kommentér

Henry Nielsen
#12 Kommentar postet d. 09-04-14 kl. 20:04. Emne: Lancet-vejbred som urtemedicin
Der er et par uger her om foråret, hvor landbruget ikke alene sprøjter imod ukrudt, men osse udlægger gylle, etc. Hvilket er svært at holde ud. Måske kan man trøste sig med, at brugene efterhånden er blevet så store, at gyllen bliver udlagt på et par dage. I stedet for at mange mindre brug i nærheden tilsammen fordeler udlægningen over mange dage.

Jeg har nu ikke påstået at Langeland er uden ægte natur. Kun at den arealmæssigt fylder meget lidt på øen. Man har f.eks. meget få gamle søer. Lidt flere moser. Dertil kommer ganske pæne arealer med enge, strandenge og skove, som måske/måske ikke har været pløjet op engang for længe siden. Aktive pløjemarker er under ingen omstændigheder natur.

Naturen slår imidlertid igen. Områder, der ikke længere pløjes og sprøjtes, de bliver efterhånden til noget halvnatur, som osse kan være værdifuld. Selvom den ikke er helt ægte!

Teoretisk set kan opgivne marker efterhånden blive til halvnaturlige overdrev. Skønt dette nok vil tage over hundrede år på den gode jord.

Sådanne opgivne marker kan være fristende, som steder til udplantning af kønne stauder. F.eks. hvis man synes, at Langeland mangler noget Kobjælde eller noget Gøgeurt eller nogen flere Kodriver.

Dette er vel kun floraforfalskning, hvis man forsøger at få sådanne udplantninger til at se ud som om, de var natur. Men så længe det kan ses, at stauderne er udplantninger og ikke natur, så er der jo ingen skade sket.

Held og lykke med dine vegetationseksperimenter i nyttehaven. Det lyder bestemt ikke, som det kan skade naturen.

hilsen fra HENRY

Besvar | Kommentér

Tamara Lara Furrer
#13 Kommentar postet d. 10-04-14 kl. 18:40. Emne: Lancet-vejbred som urtemedicin
Igen - tak for din fine feedback. Jeg bliver hele tiden lidt klogere på nærmiljøet

Besvar | Kommentér

Side 2 af 2 - Gå til side 1 2

 << | Forrige side | 




Email notificering
Du modtager en e-mail når dit indlæg besvares



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator