Med lidt besvær kom jeg til live og servicerede Fruen med kaffe -Olfert med tørmad og fuglene med rundhåndstrøet frø...

-så kom Esben og slæbte mig med til Øksedal SYD.....

I Sebberklosters fem år gamle nyplantninger omkranset af gamle træer, der modstod stormen, glædede de mange selvsåede Skovfyr og Rødgran samt Egetræer. Det er sjældent, jeg kommer på de kanter -underligt nok...

der er kun 500 meter ....

Tilbageturen foregik ad "Hans Øllgaardsvej" , hvor afsløredes KÆMPEhyld...

Dejlig vandretur med enkelte observationer...i de skridsikre "Egedesmindestøvler", som svigtede en enkelt gang, hvor jeg kikkede opad samtidig med fodens placering på ishældning.

Med fald til følge -bekymring fra Esben, men faldteknikken er trods de kunstige knæ, intakt !!!

Vandrestaven kunne ikke afværge det pludselige fald ....

Nogle "Fruefald" krydrede resten af turen....

Din "opstandelse" får mig til at tænke på den gamle historie om den distræte præst, der en formiddag går hen over kirkegården på vej til kirken. Undervejs studerer han gravstenene og mumler de indgravrede navne for sig selv. Et sted passerer han graveren, som er ved grave en ny grav, men som holder kaffepause og sidder på kanten af det halve hul. Idet præsten tøffer forbi ser han distræt på graveren og mumler: "Godmorgen Pedersen - nå, De er oppe idag"