Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

8. december 2013

Skovlovens §28 - vigtig, men ret upåagtet - brug den!

Naturbeskyttelseslovens §3 giver en vis, ret svag beskyttelse på status quo plan af særlige naturtyper: sø, mose, eng, strandeng, overdrev, hede - men i modsætning til, hvad nogle tror ikke af klit, som dog er omfattet, hvis den har sammenhængende vegetation, der har karakter af overdrev eller hede. Som alle ved, er der ikke knyttet plejeforpligtelser til §3.

§3 omfatter områder af de nævnte naturtyper over arealgrænsernerne 100 m2 for sø og 2500 m2 for de øvrige.

Hvad mange ikke ved er, at der i fredskov, hvor §3 i sig selv også gælder, faktisk gælder en "skærpet §3" i den betydning, at der ikke er nedre arealgrænser for de beskyttede naturtyper, når de ligger på fredskov-deklarerede arealer. Og det er vigtigt! Der findes stadig mange småbiotoper på fredskovarealer, også dem, der ikke er egentlig skov. Det er f.eks. skovmoser, skovenge, små stumper hede og overdrev og småsøer. - Ofte er naturtypernes udstrækning i skov under §3s areaægrømser. f. eks. mange små skovsøer.

I skovlovens §28 er naturtyperne beskyttede uden nedre arealgrænser. Vandløb i skov er også per definition beskyttede:

"

§ 28. Søer, moser, heder, strandenge eller strandsumpe, ferske enge og biologiske overdrev, der hører til fredskov, og som ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, fordi de er mindre end de deri fastsatte størrelsesgrænser, må ikke dyrkes, afvandes, tilplantes eller på anden måde ændres.

Stk. 2. Forbuddet i stk. 1 gælder også vandløb, som ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, fordi de ikke er udpeget som beskyttede af miljøministeren efter indstilling fra kommunalbestyrelsen. Forbuddet gælder dog ikke for sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløb."

Det er faktisk ret vidtgående bestemmelser, som er indeholdt i §28. De overholdes ofte ikke, især ikke i private skove, men nogle gange heller ikke i statsskovene.

Vær opmærksom på skovlovens §28, og brug den!

De senest indberettede arter i Naturbasen: