Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
18. juli 2018
 

Forum

Forumoversigt | Start ny tråd | Seneste tråde | Aktive tråde | Ubesvarede tråde | Retningslinjer


Side 3 af 6 - Gå til side 1 2 3 4 5 6

 << | Forrige side | Næste side | >>

Navn Forum -> Karplanter -> Seneste tråde | Aktive tråde | Ny tråd | Ubesvarede tråde

John Holst
#20 Kommentar postet d. 11-08-14 kl. 23:49. Emne: Er skrueaks uddød i Danmark?
Hej Jimmy

Jeg har læst den engelske artikel, der linkes til længere oppe i tråden samt set dit lokalitetsbillede. Men er det muligt at angive nogle af de andre karakteristiske planter, som vokser på de steder, hvor Skrueaks tidligere er fundet i Danmark?

Hilsen

John

Kommentér

Finn Rasmussen
#21 Kommentar postet d. 12-08-14 kl. 00:12. Emne: Er skrueaks uddød i Danmark?
Det er interessant, at den i DK forventes på sure enge - personlig kender jeg den bedst fra meget kalkprægede lokaliteter i Sydeuropa. Og så har jeg set den på en fint klippet græsplæne i Geneve, hvor jeg fik at vide, at den ikke var usædvanlig i parker (stedet var parken omkring De Candolle-familiens palæ, hvor en tip-tip-tip-efterkommer af botanikeren A.P. de Candolle = "DC" holdt en reception i anledning af en botanisk konference!)

Knælæbe blev aldrig erklæret uddød, og det er nok fordi det er nemmere at forestille sig sådant et bleg gespenst gå "under jorden". Men der er nu heller ikke meget blad på en skrueaks, så den nok delvis mykoheterotrof også som voksen FinnR

Kommentér

Jimmy Lassen
#22 Kommentar postet d. 12-08-14 kl. 01:29. Emne: Er skrueaks uddød i Danmark?
Jeg er ikke sikker på at man skal lede efter Høst-Skrueaks på kalkholdig jordbund. På geologiske kort over Bornholm består lokaliteternes undergrund af Rønnegranit, Jydegårdler, Jydegårdsand, Robbedalegrus og Rabekkeler (jeg har dog ingen anelse om ph-værdierne). På Møn har jeg fået forevist voksestedet, som er lige når man kommer ind i Jydelejet. Stedet er sandblandet jord, der vel ikke er specielt kalkrigt – men på Øland er det vel egentlig på kalk, så det kan godt være det er mig, der er forkert på den.

Jeg har ikke undersøgt hvilken følgearter der er til Skrueaks, det nærmeste jeg kan komme er Arne Larsen, 1954: "Skovgårdsløkken ved Rønne, et lille fredet område" fra Flora og Fauna, 60. årg. Jeg har desværre ikke selv dette hæfte, måske en af Jer kan hjælp med det. Der er også "Ekskursionen til Thurø og Taasinge d. 28.–29. Juli 1919". Botanisk Tidsskrift, bind 37, side 57.

Arterne i disse artikler kan vel give en indikation om jordbunden sammensætning.

Hilsen Jimmy



Er skrueaks uddød i Danmark? (Jeg er ikke sikker på at man skal lede efter Høst-Skrueaks på kalkholdig jordbund. På geologiske kor)
Foto: Botanisk Tidsskrift 37
Kommentér

Jens Christian Schou
#23 Kommentar postet d. 12-08-14 kl. 09:26. Emne: Er skrueaks uddød i Danmark?
Her et billede af Kroggårdsløkken som den så ud i 1979. Jeg optog ikke floraliste da tiden var knap og al krudt blev brugt på at fotografere den samlede bestand.

Ud fra mine fotos kan jeg kun sammenstille en lille og meget ukomplet liste: Alm. Knopurt, Alm. Røllike, Hvidkløver, Bugtet Kløver, Høst-Borst, Lancetbladet Vejbred, Selje-Røn, Ene, Rose sp., Rundbælg (den røde), Lav Tidsel, Vild Gulerod, Hulkravet Kodriver, Knoldet Mjødurt. De sidste arter antyder en vis mængde kalk i jorden mellem granitblokkene.

Er skrueaks uddød i Danmark? (Her et billede af Kroggårdsløkken som den så ud i 1979. Jeg optog ikke floraliste da tiden var knap )
Foto: Kroggårdsløkken, Bornholm J.C.Schou foto
Kommentér

John Holst
#24 Kommentar postet d. 13-08-14 kl. 20:50. Emne: Er skrueaks uddød i Danmark?
Tak for links, billeder og følgeplanteoplysninger, der giver inspiration til at gå på skrueaksjagt i september. Jeg vil dog tillade mig at nyde turene uanset, om jeg finder den sjældne plante eller ej, - og det er under alle omstændigheder en helt ny og forfriskende botaniseringsmåde for mig.

Hilsen

John

Kommentér

Jan Lindgaard Rasmussen
#25 Kommentar postet d. 13-08-14 kl. 21:06. Emne: Er skrueaks uddød i Danmark?
- Her et flot biotopbillede fra det nordlige Bayern. Bemærk lyngtuerne! Jeg fremhæver helt uselvisk og selvudslettende min kommentar, der foregriber denne tråd - se linket HER

Kommentér

Jan Lindgaard Rasmussen
#26 Kommentar postet d. 13-08-14 kl. 21:13. Emne: Er skrueaks uddød i Danmark?
- og glemte: bemærk, at fotografen har observeret variationen i blomstringsperiode: i kolde og fugtige somre blomstrer den tidligere end i tørre og hede somre; hans billede er fra 5. september efter en tør og varm sommer. Den skal åbenbart "vækkes" af fugt. Måske værd at tage med i overvejelserne. VH Jan.

Kommentér

Jimmy Lassen
#27 Kommentar postet d. 13-08-14 kl. 22:16. Emne: Er skrueaks uddød i Danmark?
Nu har jeg fundet lidt om orkideernes krav til pH-værdier. I bogen "Europäische und mediterrane Orchideen" af Hans Sundermann, 1980. For hver art er jordens max. og min. pH-værdi angivet (pH-skalaen går fra 0 – 14, med neutral på 7).

Her er et lille udsnit af nogle orkideer, som også vokser i DK. I parentes er angiver pH-værdiens gennemsnit.

Rød Hullæbe pH 7,5–9,0 (8,25)

Stor Gøgeurt pH 7,5–8,7 (8,1)

Horndrager pH 7,5–8,5 (8,0)

Mygblomst pH 7,3–8,5 (7,9)

Flueblomst pH 7,1–8,5 (7,8)

Pukkellæbe pH 7,4–8,1 (7,75)

Sump-Hullæbe pH 6,5–8,5 (7,5)

Rød Skovlilje pH 5,9–8,2 (7,05)

Koralrod pH 6,5–7,5 (7,0)

Bakkegøgeurt pH 5,3–8,0 (6,65)

Høst-Skrueaks pH 5,0–7,6 (6,3)

Knærod pH 4,6–7,5 (6,05)

Hvid Sækspore pH 4,7–6,2 (5,45)

Hjertelæbe pH 4,5–6,0 (5,25)

Hjertebladet Fliglæbe pH 4,0–6,0 (5,0)

Høst-Skrueaks vokser i jord med en pH-værdi fra let surt til svagt basisk, med et gennemsnit på svagt surt. Man kan derfor ikke forvente at finde Høst-Skrueaks på kalkrige overdrev. Det hænger også godt sammen med at Christian Jensens Løkke og Skovgård Klippeløkke, på målebordsblade fra 1842-1899, er vist med signatur for hede.

Jeg tror den bedste chance for at genfinde Høst-Skrueaks, er når og hvis man forbedre, eller måske jeg skulle sige, genoptager naturplejen på de kendte steder. I 2010 var plejen i Christian Jensens Løkke og Skovgård Klippeløkke mildest taget manglende (se foto). Først og fremmest bør alle træer fjernes så kun få mindre buske står tilbage. Ophobet førne og næringsstoffer skal fjernes i en årrække, og derefter skal der græsning på hele sommeren.

Hilsen Jimmy

Er skrueaks uddød i Danmark? (Nu har jeg fundet lidt om orkideernes krav til pH-værdier. I bogen "Europäische und mediterrane Orch)
Foto: J.Lassen, Skovgård Klippelykke
Klik på billedet for original størrelse (800 x 533)
Kommentér

Anne Messmann
#28 Kommentar postet d. 14-08-14 kl. 10:04. Emne: Er skrueaks uddød i Danmark?
Dansk Botanisk Forening er involveret i én af de bornholmske tidligere voksesteder, nemlig Kåsegård. Jeg var der for en del år siden på en ekskursion, og beså det seneste voksested - sørgeligt.

Man kunne jo kontakte dem og høre om deres plejeplaner - se linket HER

Hilsen, Anne

Kommentér

Jan Fischer Rasmussen
#29 Kommentar postet d. 14-08-14 kl. 10:35. Emne: Er skrueaks uddød i Danmark?
Det der rygte om, at en eller anden udenlandsk botaniker skulle have set den i Jydelejet i nyere tid, er det troværdigt, og hvornår var det præcist?

Kommentér

Side 3 af 6 - Gå til side 1 2 3 4 5 6

 << | Forrige side | Næste side | >>




Email notificering
Du modtager en e-mail når dit indlæg besvares



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator