Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Århus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
21. juli 2017
 

Forum

Forumoversigt | Start ny tråd | Seneste tråde | Aktive tråde | Ubesvarede tråde | Retningslinjer


Side 3 af 3 - Gå til side 1 2 3

 << | Forrige side | 

Navn Forum -> Sommerfugle og lepidopterologi -> Seneste tråde | Aktive tråde | Ny tråd | Ubesvarede tråde

Stig Madsen
#20 Kommentar postet d. 18-07-17 kl. 11:22. Emne: Møde om kvalitet her på F&N !
Ad #15, d. 17.07.17: "Som nævnt mange gange er det ikke de forkerte svar der er problemet (vi laver alle fejl), det er mere det at der ofte gives svar, som bliver godtaget, på et forkert grundlag der er bekymrende. Det er vores alles dtabase og den bør vel være så god som muligt. Jeg har flere gange gennemgået de obsede målere (og fået dem dobbeltchecket hos dygtige folk) og det er desværre stadig sådan at de er 20-25 % fejlbestemte … ved ikke om det gælder for de andre grupper ?"

Der er ikke nogen direkte proportionalitet mellem antal forkerte indberetninger i databasen og antal forkerte svar i forum. Det burde ikke behøves at blive sagt, men det skyldes naturligvis, at langt de fleste indberetninger foretages uden at blive vendt i forum. Hvis der er 20-25% fejlbestemte observationer i databasen, så kan der derfor stadig være 100% korrekte besvarelser i forum.

Det ved vi selvfølgelig alle sammen ikke helt er tilfældet, men alligevel er forum den sikreste vej til identifikation. Hvor en indberetning kun ses af et enkelt menneske eller en mindre gruppe (faglighed og dygtighed heraf ufortalt), så fungerer en besvarelse i forum praktisk taget som et peer-review, idet det kan ses og kommenteres af alle tilmeldte brugere.

Hvis der skal tages fat i kvaliteten af databasen (som i øvrigt ikke er "vores alles", men tilhører domænets ejer) så burde der ske tiltag i retning af at få endnu flere indberetninger verificeret i forum, skabe bedre overblik over indholdet og især gøre tiltag i retning af at skabe et venligt og tiltalende miljø i forum, således at endnu flere får lyst til anvende det - både på spørgersiden og på besvarersiden.

Kommentér

Paul René Orlien
#21 Kommentar postet d. 18-07-17 kl. 12:23. Emne: Møde om kvalitet her på F&N !
Hej Stig,

Jeg er enig i at der ikke er proportionalitet imellem antal forkerte indberetninger i databasen og antal forkerte svar i forum. I virkeligheden tror jeg at de fejl der er i basen mest er ”fortidens synder” (ses tydeligt af datoerne) og at der ikke endnu er ryddet op. Dertil kommer at der i dag, som jeg ser det, langt overvejende bliver spurgt i forum før der obses i databasen. Det vigtige er så fremadrettet at sikre at der ikke opstår flere fejl så basen bliver bedre og bedre.

Det er så HER jeg har forsøgt at gøre opmærksom på at de der svarer vel har pligt til at gøre deres hjemmearbejde ! Fejl opstår, men de kan minimeres hvis man giver gode veldokumenterede svar. Der er naturligvis masser af tilfælde, hvor det er oplagt hvad svaret er (vel langt de fleste). Dårlige svar kan jo være med til at der obses noget forkert og at der dermed efterfølgende skal ryddes op i basen. Sidstnævnte er der talrige eksempler på og der er samtidig en tendens til at hvis man påpeger det, at man så bliver skældt ud for at være en ”skolemester” og fin på den ved bla at opfordre til at holde sig til latin, som er den mest konsekvente måde at navngive på.

Jeg har mange gang skrevet dette både i generelle termer men sandelig også direkte til de jeg synes kommer til at bidrage til registrering af dårlige data i basen. Jeg ved at mange har følt at min provokatoriske form ikke er OK, det er den nok heller ikke altid, men vi får da i det mindste dialogen. Min oplevelse er at der er ALT for stor berøringsangst med såvel naturen (feks ved opfordring til klækning af fundne larver) men også generelt, da man er nervøse for at andre bliver fornærmede, og derfor ikke får sagt hvad man mener ... det bidrager heller ikke til en bedre kvalitet.

Det er vores alles database som er drevet af frivillige, selvom den juridisk tilhører domæneejeren.

Enig, en opfordring til at få alt verificeret inden det obses i basen vil være godt. Dertil en konsekvent gennemgang af de allerede indlagte data samt en ændring af ”tonen” vil også være godt og givtigt. Jeg påtager mig min del af skylden, men kan ikke ændre disse ting alene.

/Paul



Kommentér

Brian Willum Petersen
#22 Kommentar postet d. 18-07-17 kl. 17:36. Emne: Møde om kvalitet her på F&N !
Som uddannet filosof er jeg ikke enig i udtalelsen: "Jeg ved at mange har følt at min provokatoriske form ikke er OK, det er den nok heller ikke altid, men vi får da i det mindste dialogen. Min oplevelse er at der er ALT for stor berøringsangst med såvel naturen (feks ved opfordring til klækning af fundne larver) men også generelt, da man er nervøse for at andre bliver fornærmede, og derfor ikke får sagt hvad man mener ... det bidrager heller ikke til en bedre kvalitet."

Flere eksperter har gang på gang kritiseret den politiske "dialog", i daglig tale kaldet "mudderkastning", hvilket tydeligst blev set under præsidentvalget i USA, og i høj grad har spredt sig til de danske, særligt sociale medier, hvor offentlige tilsvininger sjældent gavner dialogen, men i højere grad medfører at folk melder sig ud af debatterne, da de ikke ønsker den skærpede tone.

Du skriver flere gange at du oplever berøringsangst overfor emnet, men du kunne jo have valgt en anden tilgang med sådan en blå tråd som denne, hvor vi fagligt diskuterede tiltag til at øge kvaliteten på F&N, i stedet for at køre en hetz mod Kjeld. HELT forkert strategi efter min mening.

Mvh Brian.

Kommentér

Paul René Orlien
#23 Kommentar postet d. 18-07-17 kl. 18:34. Emne: Møde om kvalitet her på F&N !
Som du ved Brian, så sagde allerede Sokrates: ”Det eneste jeg ved er at jeg ikke ved noget” !, den ypperste form for ydmyghed, det er i høj grad det der savnes her på F&N.

På dine udtalelser kan jeg forstå at du heller ikke kender hele forhistorien og at du dermed bringer tingene ud af kontekst … ikke godt ! Du glemmer vist også at ”it takes two to tango” ! … Kjeld er ikke en stakkel der bliver hængt ud … han svarer godt for sig, selvom jeg ikke altid er enig.

Vi er dog ganske enige om at mudderkastning ikke fører noget godt med sig … og det kræver jo også i sagens natur at der er to parter

Denne blå tråd har da tydeligvis sat gang i debatten … det ser jeg ikke som noget dårligt

/Paul



Kommentér

Tine Andersen
#24 Kommentar postet d. 18-07-17 kl. 19:08. Emne: Møde om kvalitet her på F&N !
Aha, så der kører noget mellem nogle af brugerne.

Så er det derfor, ham gutten, der havde taget et billede af et dødt marsvin bakkede baglæns ud af debatten. Det syntes jeg, var meget mærkeligt. Manden gik vist op i lepidoptera, men havde fået kritik på en dårlig måde.

Det, synes jeg, så er fokert, vi skal vel allesammen være her? Også dem med de provokerende "forkerte" meninger, hvis de trods alt kan bidrage med noget?!

Eller folk gætter forkert?

Men så må det være en regel, at obs´er skal fotodukumenteres, for de bliver da allerede kvalitetsvurderede?

Mvh

Tine

Og jo kattene har det godt, men! En af dem tog en frø ind i stuen (den var heldigvis død, frøen altså), og to andre har taget levende mus med ind! De er dog vist fanget igen. Det var værre med rotten, der gemte sig bagi køleskabets motor.

Kommentér

Morten DD Hansen
#25 Kommentar postet d. 18-07-17 kl. 19:23. Emne: Møde om kvalitet her på F&N !
Paul, jeg sletter nu med hård hånd de af dine indlæg, som er langt under lavmålet, og hvis du skriver på samme måde igen, er det ud.

Kommentér

Morten DD Hansen
#26 Kommentar postet d. 18-07-17 kl. 19:33. Emne: Møde om kvalitet her på F&N !
Til alle: Vi modererer, når vores opmærksomhed bliver henledt på det. Men når dagen bliver tilbragt i felten, kan det altså godt nå at blive aften, inden vi skrider ind.

Tråden er lukket.

Kommentér

Side 3 af 3 - Gå til side 1 2 3

 << | Forrige side | 




Email notificering
Du modtager en e-mail når dit indlæg besvares



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator