Boletus communis?
Hejsa! Vi har på Mols nøglet os frem til at denne må være Boletus communis, men da ingen af os har erfaring med arten ville en be-/afkræftelse være skøn! :) Rørhatten er fundet i græsplæne, med kun birk og eg i "svampeafstand". Rørmundingerne er hurtigt blånende (få sekunder), og hatten svagt dugget. Smag og lugt mild og ubetydelig. Det lykkedes os ikke at finde orange korn ved stokbasis (jf. nøglen), men blev først opmærksomme på den karakter efter stokken havde fået en +/- hård behandling. Voksested, tidspunkt og den hurtige blånen taler vel for communis over dugget? Mvh. Kevin. |