Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
25. januar 2021
 

Artikler

Artikeloversigt | Skriv ny artikel | Seneste artikler | Opdaterede artikler | Retningslinjer


Side 3 af 3 - Gå til side 1 2 3

 << | Forrige side | 

Navn Artikler -> Nyheder

Poul Evald Hansen
#20 Kommentar postet d. 15-12-11 kl. 22:28. Emne: Ny DNAnaturovervågningsteknologi En hel sø i et snapseglas
Tja, hvorfor ikke!

Vil du selv være til stede?

Kommentér

Henrik Bringsøe
#21 Kommentar postet d. 15-12-11 kl. 22:41. Emne: Ny DNAnaturovervågningsteknologi En hel sø i et snapseglas
Ja da!

Venligst

Henrik Bringsøe

Kommentér

Poul Evald Hansen
#22 Kommentar postet d. 17-12-11 kl. 08:46. Emne: Ny DNAnaturovervågningsteknologi En hel sø i et snapseglas
Jeg har talt med nogle af de personer, der har udarbejdet artiklen.

Det var naturligvis forkert af mig at sætte spørgsmålstegn ved metoden for artsidentifikation med anvendelse af mitokondrielt DNA, som er en udbredt og anerkendt metode.

Der var naturligvis også forkert af mig at sætte spørgsmålstegn ved, om den var blevet pere-reviewed. Det må jeg gå ud fra, at den er, når den bringes i et anderkendt videnskabeligt tidskrift, og jeg har ikke mulighed for at kigge nogen over skulderen.

Jeg fastholder dog de dele af min kritik, der går på anvendelsen af metoden i vivo, ude i naturen. At DNA-et ikke længere kan findes i vandfasen i søen, betyder ikke nødvendigvis, at det er blevet nedbrudt.

Der findes sikkert en masse forsøg og videnskabelige artikler omkring nedbrydelsen eller "henfaldet" af DNA i naturen og i laboratoriet. Dem kunne man jo også have henvist til eller sammenlignet med. I alt fald er det jo sigende, at man i andre sammenhænge arbejder seriøst med fossilt og subfossilt DNA.

Jeg synes stadig ikke den diskuterede metode skal bringes i spil uden en økologisk og biokemisk forståelse for og redegøresle for, hvad der foregår. - Og den sidste indvendig vil jeg fastholde. Hermed har ikke sagt, at folkene bag artiklen om metoden savner økologisk forståelse. Jeg har blot påpeget, at der må en bedre redegørelse for fejlkilder til, end den jeg personligt får indtryk af ved at læse artiklen.



Kommentér

Poul Evald Hansen
#23 Kommentar postet d. 30-12-11 kl. 09:29. Emne: Ny DNAnaturovervågningsteknologi En hel sø i et snapseglas
Trist hvis debatten af dette spændende emne stopper. Jeg er vokset op med, at tingene skal være dokumenterede "i hovede og røv". Man vil sagtens kunne dokumentere nedbrydningsraten hhv. fjernelsen af mitokondrielt DNA ved forsøg med det fokus, så man ikke bare er henvist til at sige, at det forsvinder, eller rettere ikke kan måles. Hvordan ser det ud i naturen, hvor der er meget forskellige grader af omrøring, partikulær binding, sedimentering o.s.v. i småvandhuller?

Selv om det er et spændende aspekt at man kan måle på artsspecifikt miokondrielt DN, er der stadig rigtig mange løse ender i det her.

Kommentér

Andreas Kelager
#24 Kommentar postet d. 18-03-12 kl. 19:58. Emne: Ny DNAnaturovervågningsteknologi En hel sø i et snapseglas
Kære Poul

Kort fortalt har forfatterne foretaget to supplerende studier:

1) kontrollerede forsøg med et udvalg organismer, hvor de på viser at en en bestemt art og kvaniteten af den kan påvises ud fra vandprøve. Samtidig påviser de hvor lang tid (14 dage) efter dyrene er fjernet at DNA''et kan detekteres.

2) 3 vandprøver fra 98 ferskvandslokaliteter blev undersøgt for DNA samtidig med grundige feltundersøgelser af forekomsten af udvalgte arter, for at afkræfte/bekræfte deres DNA undersøgelser med egentlige artsobvservationer

Jeg tror ikke jeg forstår hvorfor du så gerne vil vide en masse om hvor DNA henfalder, bundfælder og indgår i molekylære bindinger...

/Andreas

Kommentér

Poul Evald Hansen
#25 Kommentar postet d. 18-03-12 kl. 23:27. Emne: Ny DNAnaturovervågningsteknologi En hel sø i et snapseglas
Kære Andreas!

Jeg synes, det er lidt interessant for forståelsen, hvad der sker med DNAet: om de nedbrydes, sedimenteres, bindes til humus eller hvad det gør. Også fordi omrøringsforholdene i vandhullerne i naturen er så variable.

Men et tillægsspørgsmål: Har I nogen idé om nedre detektionsgrænse? F.eks. for en lille bestand i et relativ stort og voluminøst vandhul?

Men i øvrigt er det oplagt at afprøve metoden i stor skala. Hvis man fik lavet en test for Springfrø, ville det være oplagt. Det er min erfaring, at det er let at konstatere om Springfrø er tilstede i et vandhul i foråret, da ægklumperne er lette at få øje på, ret typiske og let genkendelige (de anbringes næsten altid om et strå eller en pind i vandet). Her ville man kunne få en yderst kontant dokumentation for metoden.

Du må ikke forstå mit indlæg negativt. Jeg er opflasket med at metoder udvikles og forfines gennem konstruktiv kritik.

Jeg synes, det er utroligt spændende og perspektivrigt. Og spørger ud fra konstruktiv nysgerrighed.

Nu er jeg jo også botaniker ret meget af tiden. Tænk hvis man både kunne detektere planter og frø/førpuljer? Det burde man jo i princippet kunne.

Venlig hilsen

Poul Evald

Kommentér

Andreas Kelager
#26 Kommentar postet d. 20-03-12 kl. 22:15. Emne: Ny DNAnaturovervågningsteknologi En hel sø i et snapseglas
Kære Poul

Jeg er ikke én af forfatterne, så beklager hvis jeg har givet det indtryk, men jeg kender flere af forfatterne.

Metoden kan i princippet bruges til alle organismer, som eksuderer deres DNA i vandet. Om planter gør det, er et rigtig godt spørgsmål, som jeg ikke kender svaret på. men om cellevæggen tillader det, er tvivlsomt. Det er i hvert fald mindre lige til at ekstrahere DNA fra planter end fra dyr.

Der er ingen tvivl om at finde DNA fra et enkelt individ i en ekstrem stor sø er relativt usandsynligt, ligesom det er med at finde individet selv. Jeg vil tro at hvis man detekterer DNA fra en art et bestemt sted i søen, og samtidig kan kvantificere det, er det formodentligt fordi at individet/individerne har været netop på dette område eller nært ved. Jeg har ikke nærlæst artiklen for lige netop dette, men det er spørgsmålet om hvor stor effekt omrøring i vandet har på fordelingen af DNA molekyler...

Jeg kan ikke se at der er grund til skepsis overfor metoden.

Den har sine begrænsninger som alle jo har, men styrken er i hvert fald at man med relativt lille tidsforbrug kan monitere et stort antal lokaliteter for et udvalg af arter, hvilket man ikke kan sige om de eksisterende metoder, der jo som bekendt kræver betydelige ressourcer

Man skal jo se metoden som supplement til eksisterende moniteringsmetoder...

Mvh

Andreas

Kommentér

Poul Evald Hansen
#27 Kommentar postet d. 07-04-12 kl. 09:22. Emne: Ny DNAnaturovervågningsteknologi En hel sø i et snapseglas
Andreas!

Jeg kan ikke se vi er uenige, når det kommer stykket. Vi skal blot tænke lidt mere og bedre over, hvordan vi "markedsfører" sagen. Vi kommer jo ind i sammenhænge, hvor der er mange, der ved rigtigt meget om naturen, okologien og biodiversiteten.

Kommentér

Side 3 af 3 - Gå til side 1 2 3

 << | Forrige side | 




Email notificering
Du modtager en e-mail hvis artiklen kommenteres



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator