Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

8. juni 2017

Ny art for Danmark: Akelejegalmyg (Macrolabis aquilegiae)

Akeleje (Aquilegiae vulgaris) er en stadue, de fleste naturkendere og haveejere vil kunne genkende. Færre er nok klar over, at en række spændende insektarter er specifikt tilknyttet planten som led i deres livscyklus. Af eksempler kan nævnes de to minérflue-arter Phytomyza aquilegiae (www.bladmineerders.nl...aquilegiae) og P. minuscula (www.bladmineerders.nl...minuscula), en bladlus (www.fugleognatur.dk/artintro..., samt den relativt nytilkomne bladhvepseart Pristiphora rufipes (www.fugleognatur.dk/artintro...

I mandags kunne endnu et akeleje-associeret insekt så optages på den danske artsliste: galmyggen Macrolabis aquilegiae. Fundstedet var ved Keldby Kirke på Møn, hvor et par halvsløje, uåbnede blomsterknopper indikerede, at der måske var uindbudte gæster til stede. Mistanken var begrundet - i tre af blomsterknopperne fandtes orange, ikke-springende galmyggelarver. De hviler nu trygt i et prøveglas med ethanol :-)

Jeg har ledt efter arten i flere år, så det var en stor fornøjelse endeligt at kunne stå med et håndfast bevis på artens tilstedeværelse her i Danmark. Udenfor rigets grænser er arten kendt over store dele af Europa - fra Sverige til Portugal - så det var blot et spørgsmål om tid, før den blev fundet herhjemme. Men var det en enlig svale, eller kan arten også findes andre steder rundt om i landet? Det er NU, der skal kigges, inden larverne forlader deres blomsterknop-habitat for at forpuppe sig i jorden - god jagt!



Foto: Simon Haarder

De senest indberettede arter i Naturbasen: