Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
18. oktober 2019
 

Forum

Forumoversigt | Start ny tråd | Seneste tråde | Aktive tråde | Ubesvarede tråde | Retningslinjer


Side 4 af 5 - Gå til side 1 2 3 4 5

 << | Forrige side | Næste side | >>

Navn Forum -> Fugle og ornitologi -> Seneste tråde | Aktive tråde | Ny tråd | Ubesvarede tråde

Steen V Knudsen
#30 Kommentar postet d. 07-03-19 kl. 23:27. Emne: Endnu en skuddræbt ørn
Erik.

Jægere generelt, accepterer ikke denne form for nedskydning.

Det har INTET med jagt at gøre, men er ene og alene en overtrædelse af straffelovens bestemmelser at gøre.

Hvis en person med jagttegn skyder og dræber et andet menneske, er det heller ikke jagt, men mord.

Ulvedræberen blev ekskluderet.

Og så kam en skoledreng med et 4,5 mm lovligt luftgevær også dræbe en ørn. Han/hun behøver blot at ramme.



Kommentér

Eva Hansen
#31 Kommentar postet d. 07-03-19 kl. 23:56. Emne: Endnu en skuddræbt ørn
Der oplyses haglgevær som drabsvåben, det forstår man vel som jagtgevær og ikke luftbøsse/luftgevær

Kommentér

Niels J. Henriksen
#32 Kommentar postet d. 08-03-19 kl. 08:44. Emne: Endnu en skuddræbt ørn
Erik, der er vel ikke noget mærkeligt i, at jægere går i forsvarsposition, da automatreaktionen på den idiotiske handling er, at slå jægere som gruppe oven i hovedet.

Jeg forstår godt den følelsesmæssige ophidselse, men det er ofte en god idé at træde et skridt tilbage og se det hele i et lidt større perspektiv.

Hvis ikke der der var gjort fremskridt, så var hverken rød glente, havørn, kongeørn, vandrefalk eller ravn kommet tilbage som en fast del af dansk natur.

Det er trist, at der fortsat sker bekæmpelse og i særdeleshed, at gift stadig bliver brugt.

Det er i øvrigt ikke rigtigt, at der kun skal lidt til at udrydde en rovfuglebestand i Danmark.

Det krævede en langvarig total krig - 100 års-krigen bliver den ofte omtalt som - med brug af gift, ødelæggelse af rede æg og unger, fælder, sakse og beskydning hele året rundt at udrydde kongeørn, havørn, fiskeørn og rød glente som ynglefugle, formodentlig forhindre lille skrigeørn at blive det samt bringe andre tæt på udryddelse. Den mest efterstræbte og sidst fredede, duehøgen, lykkedes det heldigvis ikke at bringe nær udryddelse.

Selvom glenten som den første blev fredet i 1922 fortsatte bekæmpelsen også af denne. Udlægning af gift (fosfosmos) var tilladt helt frem til 1967, og indtil da kunne enhver lodsejer i hele yngleperioden ødelægge eller lade ødelægge reder, æg og unger af skadelige rovfugle.

Jeg har selv oplevet, at det første par ynglende glenter her på egnen blev skudt på reden og ægrøvet og det første par ynglende ravne giftdræbte. Meget, meget trist, men bestanden af begge er heldigvis steget siden. Så det er gået fremad trods alt.



Kommentér

Thomas Holm
#33 Kommentar postet d. 08-03-19 kl. 09:07. Emne: Endnu en skuddræbt ørn
Om ikke andet, er det positive ved denne triste historie, at der overhovedet er nogen havørne idioterne kan skyde på! Det havde vi jo ikke for 30 år siden. Så at vi sidder her og kan have denne tråd er jo på baggrund af en succeshistorie for havørnen i Danmark.

Anderledes ser det jo ud for trafikdræbte fugle i agerlandet, som i ´6o´erne og ´70´erne er sandsynliggjort til 3,5 millioner om året. Nu er det blot på 650.000.

Det er da lige til at græde over, at der er så få fugle derude nu, så ikke "flere" bliver påkørt.

Begge historier er yderst vanskeligt at gøre noget ved. Men vi må da håbe, det bliver bedre i morgen!

Mvh. Thomas

Kommentér

Thomas Holm
#34 Kommentar postet d. 08-03-19 kl. 09:10. Emne: Endnu en skuddræbt ørn
Nå, Niels skrev #32 lige lidt om det samme.

Kommentér

Steen V Knudsen
#35 Kommentar postet d. 08-03-19 kl. 09:52. Emne: Endnu en skuddræbt ørn
#31 Eva.

Journalister har det med at forstå tingene på meget forskellige og til tider ret forunderlige måder.

Det er ret sandsynligt at der er tale om at våbenet der har været anvendt, er et jagtgevær. Men igen, da der er journalister blandet ind i det, så er det ikke noget jeg vil lægge hovedet på blokken for

Kommentér

Erik Søgaard-Andersen
#36 Kommentar postet d. 08-03-19 kl. 20:10. Emne: Endnu en skuddræbt ørn
Jeg er ikke jæger - har ingen mulighed for at præge jægerne i forbindelse med møder, uddannelse, "opdragelse", information og oplysning... Men det har den seriøse del af jæger-standen da forhåbentligt? Ellers er det da helt håbløst. Men det skal da ikke være mig - men jægerne selv - der skal "rydde op"?

Kommentér

Niels J. Henriksen
#37 Kommentar postet d. 08-03-19 kl. 20:23. Emne: Endnu en skuddræbt ørn
Der vil altid være nogle, man ikke kan nå, men forhåbentlig bliver det færre og færre. Jeg har ikke set eller hørt det lokale ravnepar de sidste fire dage, og det ligger ubehageligt i baghovedet, at de kan være blevet ofre for en hønseopdrætter, fordi jeg har oplevet det før, men forhåbentlig er min frygt ubegrundet.

Kommentér

Jens Lund Hansen
#38 Kommentar postet d. 08-03-19 kl. 21:12. Emne: Endnu en skuddræbt ørn
Ad #36

Hvordan kan det være de lovlydiges ansvar at nogle bryder loven?

Det er ikke gruppen af billisters ansvar at nogen kører for stærkt, uden kørekort eller i påvirket tilstand. Det er ikke kunderne i Kvickly´s ansvar at enkelte kunder stjæler varer, DSB rejsendes ansvar at nogle rejser uden gyldig billet eller landmænds kollektive ansvar at nogle landmænd bruger ulovlige kemikalier. Det er heller ikke jægernes ansvar at nogen bryder loven.

Hvis diskussionen om ansvar og skyld kører af sporet, mister vi let fokus på det essentielle:

Der skal effektueres virkelig strenge straffe i Danmark for naturforbrydelser. Det er absolut nødvendigt for at lovene skal have nogen som helst præventiv virkning. Samtidig skal poltiet prioritere opklaring af naturforbrydelser højere og mere ihærdigt end f.eks. traffikforseelser.

Hvis vi skal tale om kollektivt ansvar så må det være at slå fast - overfor politikerne- at vi ikke finder os i den slags og at vi vil se konsekvenser.

Mvh. Jens



Kommentér

Erik Søgaard-Andersen
#39 Kommentar postet d. 08-03-19 kl. 21:44. Emne: Endnu en skuddræbt ørn
Hej Jens. Jeg er principielt helt enig. Men med det aktuelle politiske niveau i Danmark (se N-udslip i naturen, pesticid i grundvandet, vedvarende energi i forhold til miljøet etc) så sker der med garanti intet fra centralt hold. Derfor: Interesseorganisationer må selv gøre noget - hvis muligt. Det gælder også bevarelse af vores dejlige naturs diversitet, plads til store rovfugle, små padder, etc. Hvem har vi set kommentarer fra i forhold til drab på f.eks. Ørne? Centralt niveau???

Kommentér

Side 4 af 5 - Gå til side 1 2 3 4 5

 << | Forrige side | Næste side | >>




Email notificering
Du modtager en e-mail når dit indlæg besvares



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator