Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
1. december 2021
 

Forum

Forumoversigt | Start ny tråd | Seneste tråde | Aktive tråde | Ubesvarede tråde | Retningslinjer


Side 4 af 6 - Gå til side 1 2 3 4 5 6

 << | Forrige side | Næste side | >>

Navn Forum -> Danmarks natur -> Seneste tråde | Aktive tråde | Ny tråd | Ubesvarede tråde

Poul Evald Hansen
#30 Kommentar postet d. 19-11-08 kl. 18:09. Emne: Naturkanonen er skudt i gang!
Jeg synes også, at vi skal gå ind i det med åbent sind og bruge den som løftestang for naturinteresser.- Hvis f.eks. pindsvinet kommer på kanonen, så er det stærkt, at kunne vise et billede af et overkørt pindsvin, når vi skal rejse diskussionen om trafikkens negative betydning for vores fauna.

Poul Evald

Kommentér

Tom Nygaard Kristensen
#31 Kommentar postet d. 19-11-08 kl. 18:30. Emne: Naturkanonen er skudt i gang!
Her er så et til forsiden, selv om de sidder i et "kulturlandskab".

Naturkanonen er skudt i gang! (Her er så et til forsiden, selv om  de sidder i et "kulturlandskab".;-))
Foto: TNK
Kommentér

Kjeld Hansen
#32 Kommentar postet d. 20-11-08 kl. 11:07. Emne: Naturkanonen er skudt i gang!
Her er et forslag til en natur-genopretnings-kanon...

Ligger på Altinget.dk

Krav om ny type natur-kanon

19. november 2008. kl. 22:39

Miljøminister Troels Lunds Poulsens (V) arbejde med at lave en naturkanon bliver af kritikere kaldet for en afledningsmanøvre. Lav en genopretningskanon, lyder opfordringen.

AfOle Nikolaj Toft

Det er en knaldgod ide at få sat spot på de tabte naturværdier på denne måde. Jeg vil gøre, hvad jeg kan, for at denne ide kan blive en del af det fokus, som skal sættes på naturgenopretning fremover.

Johs. Poulsen

(R)

Links på Altinget.dk

Se her Kjeld Hansens forslag til en genopretnings-kanon for søer

Miljøminister Troels Lund Poulsen kritiseres af oppositionen for at bruge den kommende miljø- og vækststrategi for landbruget (Grøn Vækst) som en gigantisk syltekrukke.

Forleden igangsatte han så arbejdet med at lave en naturkanon, hvor folk på Naturkanonen.dk kan indsende forslag til, hvilke dyr, naturfænomener og land- og naturområder skal med i denne kanon.

Men både SF og Danmarks Naturfredningsforening mener, arbejdet er med til at fjerne fokus fra påtrængende miljøproblemer som for eksempel landbrugets forurening med pesticider og næringsstoffer.

Ikke nok at glæde sig over naturstumper

Naturdebattør og forfatter Kjeld Hansen har skrevet flere bøger om dansk natur. Og han er ligeledes kritisk over for at lave en naturkanon.

"Der er så lidt natur tilbage. Og med en naturkanon, så opfordrer de bare befolkningen til at sætte pris på de stumper, der er tilbage," siger Kjeld Hansen.

I dagens anden artikel foreslår han i stedet at oprette en natur-genopretnings-kanon. Han har givet en forsmag på sit forslag ved at pege på de ti mest oplagte emner til en genetablering af søer og tidligere kystområder, som er blevet inddæmmet og tørlagt.

K: Et godt supplement

Politikere fra både højre og venstre side i Folketingssalen er meget positive over for en genopretningskanon ud fra Kjeld Hansens tanker.

"Den kommende miljømilliard skal jo primært bruges til naturgenopretning, og her vil sådanne genopretningskanoner være et godt redskab, så vi kan få diskuteret, hvilke typer natur eller hvilke områder vi skal bruge pengene på," siger Per Ørum Jørgensen.

Han mener dog stadig, at man skal holde fast i den igangsatte naturkanon. Både SF''s og De Radikales miljøordførere er varme på en genopretningskanon.

Ida Auken (SF) mener nemlig, at man først skal få taget hånd om naturen, inden man kaster sig ud i en kanonisering. Derfor giver en genopretningskanon mere mening, mener hun.

R: Ideen skal følges op

Johs. Poulsen (R) vil have ideen fulgt op.

"Det er en knaldgod ide at få sat spot på de tabte naturværdier på denne måde. Jeg vil gøre, hvad jeg kan, for at denne ide kan blive en del af det fokus, som skal sættes på naturgenopretning fremover," siger Johs. Poulsen. Men han roser også miljøministerens kanon.

"Den gode ide med genopretningskanonen er jo blevet bragt på banen, fordi naturkanonen har sparket en diskussion i gang," siger Johs. Poulsen.

Danmarks Naturfredningsforening roser også tiltaget. Organisationens præsident peger på, at genopretningskanonen spiller godt sammen med deres forslag til en samlet naturplan for Danmark, hvor der etableres flere sammenhængende naturområder.

"De fleste af søerne i Kjeld Hansens forslag er formodentligt med i vores forslag," siger Ella Maria Bisschop-Larsen, der mener, kanonen er et godt redskab til at sikre en debat om naturgenopretning.

Se genopretnings-kanonen for forsvundne søer

19. november 2008. kl. 22:00

KANON: Altinget kan her bringe forslaget til Danmarks første natur-genopretnings-kanon. Se her, hvilke ti udtørrede søer skal vækkes til live. Anslået pris: to Skjern Å-projekter.

AfOle Nikolaj Toft

En genopretningskanon er langt mere fremadrettet i arbejdet med at sikre mere natur. Søerne vil gavne de lokale områder økonomisk i form af øget turisme og højere boligpriser. Samtidig vil en genetablering også mindske CO2-udslippet og sikre de lokale områder mod voldsomme regnskyl.

Kjeld Hansen

Naturdebattør og forfatter

Lad os kigge fremad og skaffe mere natur i stedet for at falde i svime over de små stumper natur, der er tilbage.

Det er logikken bag, at den skarpe naturdebattør og forfatter Kjeld Hansen har lavet et modsvar til den naturkanon, som miljøminister Troels Lund Poulsen (V) har sat i gang på naturkanonen.dk.

Modsvaret er en genopretningskanon for de ti største danske søer og indæmmmede vådområder, der ligger spredt rundt i Danmark. Søer og vådområder, som ikke findes i dag, fordi de blev tørret ud for at skaffe mere landbrugsjord i 18- og 19-hundredtallet.

Naturgenopretningskanon for søer:

Se længere beskrivelser nederst i artiklen.

Filsø 1600 ha

Kolindsund 2660 ha

Gårdbo Sø 770 ha

Ingstrup Sø 276 ha

Sjørring Sø 630 ha

Tastum Sø 750 ha

Hundsø 120 ha

Vestersø 90 ha

Klinte Sø 200 ha

Søborg Sø 500 ha

- Fakta fra

Kjeld Hansen

"En genopretningskanon er langt mere fremadrettet i arbejdet med at sikre mere natur. Søerne vil gavne de lokale områder økonomisk i form af øget turisme og højere boligpriser. Samtidig vil en genetablering også mindske CO2-udslippet og sikre de lokale områder mod voldsomme regnskyl," siger Kjeld Hansen.

Over 7000 ha sø kan/bør genskabes

Han har via sine bøger om emnet beskæftiget sig indgående med historien bag alle større sø-inddæmninger i Danmark.

De ti ikke-eksisterende søer dækker omkring 7.596 hektar, der i dag primært er landbrugsjord. Og dermed vil landbruget kunne skære ned på CO2-udslippet, samtidig med at lokalområderne får en ekstra naturattraktion, påpeger Kjeld Hansen.

"Især tidligere søbund og vådområder udskiller de store mængder CO2, når de dyrkes, på grund af det organiske materiale i jorden. Samtidig udskilles der ekstra drivhusgasser, når landmændene gøder planterne med kunstgødning," siger Kjeld Hansen. Han peger på, at genskabte søer kan lokke nye beboere til udkantskommuner, fordi mange gerne vil bo i nærheden af vand og natur, hvilket andre genopretningsprojekter har vist.

Manden bag:

Journalist Kjeld Hansen er forfatter til flere bøger om de skader, som landbrugs- og industrisamfundet har påført den danske natur.

Han har i år modtaget Dansk Forfatterforenings fagbogspris for sin seneste bog: Det tabte land. En bog om de ifølge ham ofte fejlslagne dræninger og inddæmninger af søer, moser og vådområder.

Pris: et års landdistriktsmidler

En række søer er i de senete år blevet genoprettet. Og ifølge Kjeld Hansen svinger prisen for genopretning af sø meget. Men gennemsnitligt ligger prisen på en genoprettet sø på cirka 100.000 pr. hektar, er hans vurdering efter at have set opgørelser over de seneste års genopretningsprojekter.

Hvis det holder, så vil prisen for det, som Kjeld Hansen betegner som 10 CO2-besparende naturperler, være 760 millioner. Til sammenligning kostede genopretningen af Skjern Å omkring 290 millioner.

"Jeg har naturligvis respekt for beløbets størrelse. Men Danmark hjemtager jo bare næste år hele 760 millioner fra EU''s landdistriktsmidler. Så hvis regeringen virkeligt ville prioritere området, så er det jo muligt," siger Kjeld Hansen.

Hvis politikerne bider på ideen, er han klar med flere søer eller andre typer natur, som kunne kanoniseres.

Læs om de 10 søer

Her har Kjeld Hansen beskrevet de ti søer, deres historier og de potentialer, han ser.

Filsø 1600 ha

Nord for Varde ligger Filsø, der blev tørlagt med statsstøtte i årene 1941-49. Dengang var den landets næststørste sø. En genskabelse af dele af søen, som samtidig vil kunne åbnes for offentligheden, vil skabe en naturattraktion af internationalt format med masser af sjældne planter og fugle. Hvad angår arbejdspladser og oplevelsesøkonomi, vil der blive skabt en attraktion på højde med den genskabte Skjern Å, der årligt besøges af mere end 100.000 gæster. For Vestjylland vil et sådant projekt få karakter af tiltrængt positiv egnsudvikling. Den udtørrede Rolf Sø på 110 ha, som står i nær forbindelse med Filsø, kan med stor fordel genoprettes i samme projekt.

Kolindsund 2660 ha

En genskabelse af det stærkt vandlidende Kolindsund, der blev udtørret i 1870''erne, vil kunne få enorm økonomisk betydning for især de to kommuner, der deles om sundet. Søen vil ligge under 40 minutters rejsetid fra Århus, landets næststørste by, og der vil uden tvivl opstå en enorm interesse for at bosætte sig ved den nyskabte herlighed. Med sine 2660 ha vil der blive tale om Danmarks største projekt. Her vil være plads til både ørne, traner og grundvandsbeskyttelse samt et broget friluftsliv med masser af fiskemuligheder, sejlads osv. Af særlig udviklingsmæssig potentiale for de to kommuner vil være den oplagte mulighed for at anlægge helt nye, moderne bosætninger for storbyfamilier fra Århus.

Gårdbo Sø 770 ha

Helt oppe under Skagen, syd for Råbjerg Mile, blev Nordjyllands største sø tørlagt i årene 1881-83 af en københavnsk entreprenør. Den udtørrede sø rummer store muligheder for at videreudvikle turismen i Nordjylland ved at skabe enestående muligheder for friluftsliv og naturoplevelser. Søen ligger på en af de store trækfugleruter mellem Skandinavien og det europæiske kontinent, og den vil uden tvivl tiltrække skarer af trækfugle som f.eks. traner, ænder og rovfugle. En genskabt sø vil også kunne bidrage til at beskytte grundvandsreserver for det nærliggende Frederikshavn.

Ingstrup Sø 276 ha

Sydøst for feriestedet Løkken blev Ingstrup Sø udtørret med betydelig statsstøtte så sent som i 1950''erne. En genskabt sø vil være et enormt plus for hele egnen, da den vil rumme masser af udviklingspotentiale for den vigtige turistindustri. Da søen ligger på ruten for de store nord-sydgående fugletræk, vil en genskabt sø bidrage betydeligt til at højne naturen regionalt, og som naturlokalitet vil søen også få international betydning med en deraf voksende interesse fra udenlandske besøgende.

Sjørring Sø 630 ha

Denne kæmpesø blev udtørret i 1870''erne som et tidstypisk spekulantprojekt, og dermed mistede Thy et af Nordvestjyllands mest betydningsfulde vandområder. Tabet var ekstra stort, da den nærliggende Sperring Sø på 120 hektar også blev tørlagt. Beliggenheden få kilometer fra Thisted gør en naturgenopretning af Sjørring Sø profitabel, da en genskabt sø vil tilføje egnen store rekreative værdier i modsætning til den svineproduktion, der i dag dominerer den tørlagt sø.

Tastum Sø 750 ha

Denne enorme, lavvandede sø uden for Skive blev tørlagt omkring 1871 af den samme københavnske entreprenørfamilie, som gennemførte tørlægningen af Gårdbo Sø ti år senere. I dag ejes arealerne af en af landets største svineproducenter. For Skive Kommune vil en naturgenopretning af Tastum Sø have betydning på flere områder: Byens drikkevand, der hentes ude ved søen, vil blive effektivt beskyttet mod nedsivende kemiske sprøjtemidler og bakteriologisk forurening fra husdyrgødning. For naturen vil en genskabt sø betyde et stort løft for biodiversiteten regionalt og formentlig også nationalt.

Hundsø 120 ha

Kun de færreste er i dag klar over, at der indtil 1870 har ligget en stor, lavvandet sø på det nordlige Mors. Det var Limfjordsøens største sø med rige fiske- og jagtmuligheder. I dag ligger de sammensunkne arealer hen som brakjord, der kun kan dyrkes med stort besvær. For erhvervsudviklingen på Mors vil en genskabt sø kunne få positiv betydning for især turisterhvervet.

Vestersø 90 ha

Denne "glemte" sø mellem Lemvig og Harboøre blev tørlagt så sent som i 1950''erne, efter forgæves forsøg allerede i 1869. Alligevel er arealerne præget af sammensynkning og stigende problemer med at dyrke jorden, der er for våd. Arealet ligger ud til Limfjorden og vil formentlig kunne udvikles til en biologisk interessant naturattraktion, som egnen sagtens kan bruge i sin kamp for at skabe erhvervsmuligheder i dette hjørne af Vestjylland.

Klinte Sø 200 ha

Vest for Nykøbing Sjælland blev denne store, lavvandede strandsø tørlagt i 1860''erne. Da den ligger i et udpræget sommerhusområde, vil en naturgenopretning tilføre egnen en væsentlig attraktion. Genskabelsen af den nærliggende Højby Sø på 40 hektar, der blev gennemført allerede i 1990, har været en stor succes, og dette projekt har dokumenteret værdien og interessen lokalt for at få genskabt mere natur.

Søborg Sø 500 ha

Allerede i år 1800 blev den store nordsjællandske Søborg Sø, der ligger et par kilometer syd for Gilleleje, tørlagt. Selve projektet var enkelt at gennemføre, men tørlægningen har aldrig fungeret optimalt. Store dele af den tidligere søbund har altid ligget mere eller mindre ubenyttet hen på grund af høj grundvandsstand. En genskabt sø vil uden tvivl bidrage betydeligt til de rekreative attraktioner i det nordsjællandske område. En ny Søborg Sø vil også kunne indgå som en betydningsfuld perle i den planlagte nationalpark for Kongernes Nordsjælland.



Kommentér

Mette Hansen
#33 Kommentar postet d. 20-11-08 kl. 12:32. Emne: Naturkanonen er skudt i gang!
Fantastisk idé, Keld - jeg håber den kommer til udførelse!

Jeg gav mig straks til at lede efter denne sø på din liste:

- se linket HER

...og kan se, at den hedder (hed) Gårdbo Sø. Jeg er kørt gennem Ålbæk omkring en million gange i mit liv, men kendte intet til søens historie - men så en dag åbnede jeg google maps for at lede efter et bestemt stykke klithede, og dette store sø-formede ar i landskabet skreg mig i øjnene. Hvor må det dog have været et stort tab, da den blev tørlagt. Og hvor kunne det være fantastisk at se den komme til live igen.

Kommentér

Morten DD Hansen
#34 Kommentar postet d. 20-11-08 kl. 15:12. Emne: Naturkanonen er skudt i gang!
#34 + Kjeld Hansen: Vi skal passe på ikke at blande æbler og pærer her. Det vil være fint nok med en naturpolitisk vinkel på kanonen, og det vil man måske med rette kunne kræve, når det er miljøministeren, der forestår den. Men i princippet mener jeg stadig væk, at kanonen primært er et naturpædagogisk redskab over for skolevæsenet, og der kan I sige, hvad I vil: Så vil miljøproblemer virke ad H til.

Kanonen bør bruges til at skærpe interessen for dansk naturhistorie. Hverken mere eller mindre. De store slag om naturens tilstand skal føres andre steder.

Kommentér

Kirsten Schwartz
#35 Kommentar postet d. 20-11-08 kl. 16:07. Emne: Naturkanonen er skudt i gang!
Morten, hver gang jeg ser dig i de tv-indslag, der bliver annonceret her i diverse tråde, og som man jo så derfor er så heldig at være vidne til, ærgrer jeg mig grusomt over, at du ikke er fast naturformidler i et af de to landsdækkende tv-medier, for med din fortælleglæde og iver over, hvad du ser på din vej, kunne du få hele Danmarks ungdom (og deres forældre med...) til at interessere sig for og værne om naturen i Danmark...

Det er formidleren, der skaber interessen, ikke oplysningerne i sig selv, og forhåbentlig findes der da lærere rundt omkring i Danmark, der kan lave de indledende øvelser i formidling, men du kan på et endnu højere plan, din glæde ved, hvad du finder, er så åbenlys og umulig ikke at blive smittet af!

Danmarks Radio ville i Mogens Vemmers tid have været det oplagte sted for dig, og nu er B&U jo flyttet til Århus, så hvorfor egentlig ikke kontakte dem?

Det var måske i virkeligheden noget, vi andre burde...

Kirsten



Kommentér

Mette Hansen
#36 Kommentar postet d. 20-11-08 kl. 16:20. Emne: Naturkanonen er skudt i gang!
Yes! Godt sagt Kirsten! Lad os lave en lobby-gruppe med det formål at give DD fast sendetid på landsdækkende tv! Facebook?

Jeg synes også edderkoppeindslaget var genialt. Det fik mig SÅDAN til at savne de gamle feltture på biologi med BFK.

(Måske skal vi også spørge Morten først...? ...nej, det behøver vi ikke. Det er hans kald, og dermed hans pligt!)

Det ville garanteret have mindst lige så stor effekt på naturkendskabet og naturbegejstringen i DK som en naturkanon.

Kommentér

Morten DD Hansen
#37 Kommentar postet d. 20-11-08 kl. 16:23. Emne: Naturkanonen er skudt i gang!
Såså, Kirsten, det er jo et lødigt medie det her Men tak! Hvorom alting er, har du selvfølgelig ret i formidlerens betydning, men jeg tænker nu også på alle de mange lærere, der totalt rådvilde ikke aner, hvordan de skal angribe natur i undervisningen. De vil helt sikkert have gavn af en kanon.

Kommentér

Kirsten Schwartz
#38 Kommentar postet d. 20-11-08 kl. 16:27. Emne: Naturkanonen er skudt i gang!
Jeg er i gang med at sende en mail med link på link på link til Århus...

Og Morten, du kunne så være gæstelærer for alle de rådvilde lærere, så de også kunne gribes af din entusiasme, der må da være en og anden modtagelig lærer, der kan se lyset...

Nogle får en god idé, andre får en dårlig...

Kirsten

Kommentér

Kirsten Schwartz
#39 Kommentar postet d. 20-11-08 kl. 16:29. Emne: Naturkanonen er skudt i gang!
Alle de, der har kendskab til et link med Mortens indslag, kan lægge dem her på tråden, for denne tråd er det øverste link i mailen, jeg sender til B&U i Århus...

Kirsten

Kommentér

Side 4 af 6 - Gå til side 1 2 3 4 5 6

 << | Forrige side | Næste side | >>




Email notificering
Du modtager en e-mail når dit indlæg besvares



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator