Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

15. september 2010

Efterårsstankelben. 3 fotos - Savtshenkia sp.

Hej Martin og andre

I løbet af efteråret og indtil frosten sætter ind flyver flere arter af stankelben. Hovedsageligt de, der hører til underslægten Savtshenkia.

Savtshenkia sp. er små arter. Vingelængde næsten altid under 1 cm. Vingen har mere eller mindre tydelig marmorering, som består af små hvidlige pletter.

I en pakke jeg fik fra Martin Bjerg, var der bortset fra tre rovfluer også seks stankelben www.fugleognatur.dk...show_message

Alle seks (4 hanner og 2 hunner) tilhører arten Tipula (Savtshenkia) confusa. Arten optræder i ældre litteratur (bl.a hos Peder Nielsen, Danmarks Fauna 28, 1925) som Tipula marmorata. Artens præcise identitet har været svær at afgøre, og der har været meget forvirring om, hvilken art/arter den oprindelige beskrivelse egentlig dækker. Efter at trådene var blevet redt ud, har den gamle "marmorata" fået navnet confusa ;-)

Karakteristisk for arten er, at hannen på den basale del af den indre dististylus har en række af tænder. Jeg har prøvet at vise det på billederne, men det er lidt svært at se!

Så er det nemmere at se et andet godt kendetegn for arten, nemlig den nærmest hesteskoformede celle m1. Cellen er tydeligt bredere midtpå end ude ved vingekanten.

Tipula confusa er en meget almindelig art, hvis larve udvikler sig i mos (en specialitet for Savtshenkia sp.).

Jeg har oprettet den, Martin, og send gerne flere, hvis du gider... :-)

Mvh Walther



Foto: Walther Gritsch

De senest indberettede arter i Naturbasen: