Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

7. oktober 2017

Stictopleurus punctatonervosus Goeze 1778 ny kanttæge for Danmark

Efter at have fundet den ret sjældne kanttæge Liorhyssus hyalinus på Belvedera i København dagen forinden, tog jeg forbi stedet igen den 6. oktober for at se, om jeg kunne finde flere - eller noget andet spændende. Det lykkedes ikke at finde L. hyalinus, men en anden større kanttæge så tilpas interessant ud til, at jeg tog den med hjem.

Det var tydeligvis en Stictopleurus jf. de ret kraftige ben, båndingen på connexivum og den spatelformede spids på scutellum. Den hidtil eneste art i slægten her til lands er Tørkekanttæge (S. abutilon), men et par andre arter er potentielle i Danmark. Det ret mørke indtryk med mørke ben og antenner syntes jeg ikke, stemte så godt med mit indtryk af Tørkekanttæge. Jeg ved ikke, om det er brugbart som kendetegn, da farven på individerne varierer, men det fik mig i hvert fald til at tjekke britishbugs, hvor S. punctatonervosus sprang i øjnene.

www.britishbugs.org.uk...s_punctatonervosus

Jeg tog nogle billeder af dyret for bedre at kunne se de afgørende kendetegn, og tolkede især de tilsyneladende halvcirkelformede og ikke fortil lukkede tegninger nær forhjørnerne på pronotum til at være særdeles gunstige for S. punctatonervosus. Således opmuntret over udsigten til at have fundet en ny art for landet, oprettede jeg en tråd her samme aften.

www.fugleognatur.dk...show_message

Heldigvis var Werner Meng enig, da han kiggede på billederne igen i dag og kunne bekræfte fundet. Arten findes ifølge Fauna Europaea i det meste af Europa, bl.a. i alle lande rundt omkring os, og når Sibirien og Centralasien mod øst. Den er ikke kræsen med habitatvalg og foretrækker tørre og varme græsarealer såsom enge, ruderater og vejkanter med diverse Asteraceae-arter. Den kan overvintre som imago og kommer angiveligt frem fra slutningen af april og kan derefter ses frem til slutningen af oktober.

Vh Poul



Foto: Poul Ulrik

De senest indberettede arter i Naturbasen: