Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

9. september 2017

Snudebillen Otiorhynchus armadillo (Rossi, 1792) ny for Danmark

Inspireret af Otiorhynchus eventyret i Vanløse, hvor det lykkedes Jens Søgaard Hansen, at finde O. cribricollis som ny for Danmark www.fugleognatur.dk...show_message , havde Morten Kofoed-Hansen den seneste tid kigget efter billegnav overalt på sin færden rundt i Holte. Således gav en gåtur langs Rønnebærvej den 2. september tydelige gnavespor på en lang række prydbuske – heriblandt Laurbær-kirsebær, Ildtorn, Liguster og sidst men ikke mindst en ukendt busk ved Dronninggårdskolen.

Søndag den 3. september efter en lang dag i felten og en god middag med Jens og Kristoffer Hansen var der således ingen tvivl om, at vi måtte en tur ud og undersøge de forskellige gnav langs Rønnebærvej. Bevæbnet med pandelampe og rystebakker gik vi hurtigt det lille stykke vej op til skolen, så snart det var blevet helt mørkt. Og her viste Ligusterhækkene sig at være spækket med O. smreczynskii – tilsyneladende en relativt almindelig art i Storkøbenhavn. Mens de almindelige O. ovatus, O. singularis, O. crataegi og O. sulcatus også hurtigt lod sig finde i mindre antal. Mere spændende var dog nogle store, brede, sorte krabater på den ukendte busk, der ved senere undersøgelse viste sig at være Storbladet liguster (Ligustrum ovaliforum). Jens var ikke et sekund i tvivl – de var alt for bredde til, at kunne være den almindelige O. sulcatus (Væksthussnudebille), hvorfor det næsten kun kunne være en af de rigtig dyre arter!

Ved et nærmere kig på dyrene dagen efter, kunne kombinationen af størrelse, form og farve hurtigt indsnævre feltet til tre sandsynlige kandidater: O. pseudonothus (syn. salicicola), der herhjemme kun er kendt fra Odense og Karrebæksminde, samt de to potentielle nye danske arter O. armadillo og Dodecastichus inflatus. Alt pegede dog i retning af O. armadillo, hvorfor Jens snart valgte at dele formodningen med Jan Pedersen. Jan’s interesse blev hurtigt vakt og han aftalte herefter, at tage en tur til Holte senere samme aften for at mødes med Morten og forsøge at finde endnu en portion af billerne. Dette lod sig nemt gøre og Jan kunne efter hjemkomst og genitalcheck samme aften sende det glædelige budskad – Stort tillykke med den nye art for Danmark Otiorhynchus armadillo!

Historien slutter dog ikke helt her, da vi også fik tjekket op på nogle angrebne Laurbær-kirsebær længere oppe af vejen (dem nåede vi ikke op til om søndagen). Og stor var overraskelsen, da vi her fandt netop O. pseudonothus – og dermed et nyt distriktsfund for NEZ!

Otiorhynchus armadillo var forventelig herhjemme og er i dag fundet i minimum 13 europæiske lande (Heijerman & Hellingman 2008). I Sverige sås arten første gang i 1995 (Borisch 1997) og i Norge første gang i 2008 (Staverløkk, A. 2010). Som flere andre Otiorhynchus arter lever O. armadillo polyfag på en lang række forskellige planter og ses her i Nordeuropa ikke mindst på en række forskellige prydbuske. Og som flere andre af de seneste års nyindvandrede arter kommer den oprindeligt fra Sydeuropa. Ingen af arterne er i stand til at flyve, men de spredes tilsyneladende effektivt ved transport af planter og jord rundt omkring i Europa.

O. armadillo er en relativt stor art på 7-12 mm og ligner flere andre arter i slægterne Otiorhynchus og Dodecastichus. Blandt de hjemlige arter udelukkes O. sulcatus og O. aurifer på deres noget mere slanke form. Større er forvekslingsmuligheden med O. pseudonothus, D. mastix og D. inflatus.

I princippet burde de to arter i slægten Dodecastichus kunne udelukkes ved at tælle antallet af dækvingestriber som for Dodecastichus er 12 mens det kun er 10 for Otiorhynchus. I praksis er dette dog overordentligt vanskeligt og ofte en ikke særlig brugbar karakter. Begge arter er generelt mindre med D. mastix 6-9 mm og D. inflatus 5-9 mm mod O. armadillo 7-12 mm. D. mastix skiller sig ud ved, at være beklædt med et ensartet lag af fine næsten støvlignende hår og have en tydeligt finere struktur på pronotum og dækvinger med tydeligt fladere stribemellemrum. D. inflatus kan derimod ligne O. armadillo meget, men har ofte en tydeligere indsnævring af pronotum bagtil. Endvidere er de inderste dækvingestriber ubrudte og veldefinerede i hele deres længde. Dækvingerne er tydeligt kantede, hvilket forstærkes af, at de centrale dækvingestriber bagerst er kraftige og let forhøjede, hvilket især ses skråt oppe fra. Endvidere er dækvingerne normalt tydeligt bredest foran midten.

O. pseudonothus er generelt lidt større end O. armadillo med 8-15 mm. Set lige oppe fra ligner de hinanden meget. Men set fra siden har O. pseudonothus et iøjnefaldende langstrakt fladt faldende bagparti sammenlignet med det kortere og mere jævnt hvælvede hos O. armadillo. Dette ses tydeligt her www.fugleognatur.dk/gallery... . Dækvingestriberne afskiller også de to arter. Hos O. pseudonothus er de inderste striber relativt veldefinerede og ubrudte i hele deres længde, mens de hos O. armadillo er utydelige og uregelmæssigt afbrudt af små broer, der forbinder stribemellemrummene. Hos O. armadillo ses næsten altid en række gule pletter jævnt fordelt på dækvingerne bestående af fine lyse hår og gult voks, mens de ofte er fraværende eller slidt af hos O. pseudonothus.

For flere af ovenstående arter kan der være ret stor forskel på hanner og hunner ligesom flere af arterne ses med såvel sorte som røde ben.

Flere fotos af O. armadillo ses her: www.fugleognatur.dk/gallery...

Flere fotos af O. pseudonothus ses her: www.fugleognatur.dk/gallery...

Der skulle således gå mindre end en måned fra at O. cribricollis blev fundet som ny for Danmark, til at endnu en art blev tilføjet listen af Otiorhynchus arter, der kan findes på diverse prydbuske herhjemme. Den seneste måned har vi således nu fundet følgende 11 Otiorhynchus arter: pseudonothus, armadillo, aurifer, raucus, rugosostriatus, singularis, sulcatus, smreczynskii, ovatus, crataegi og cribricollis. Vi mangler stadig at finde de sjældne O. indefinitus og O. lugdunensis, men begge burde kunne findes sammen med de andre 11 arter.

Flere andre potentielle arter venter bare på at blive fundet herhjemme, hvor ikke mindst D. inflatus og D. mastix må betragtes som meget oplagte. Men det kunne lige så vel være en helt tredje art, der bliver den næste nye Otiorhynchus for Danmark.

Mvh. Jens og Morten


Foto: Jens Søgaard Hansen

De senest indberettede arter i Naturbasen: