|
|
Bogen for folk med hang til fluer
Erica McAlister The Secret Life of Flies Natural History Museum, London 2017 Hvis man har et godt (eller for den sags skyld et dårligt) øje til fluer – og det er vi jo nogle der har, kan man tilbringe mangen en munter time med at læse Erica McAlisters bog The Secret Life of Flies. Det er, jeg havde nær sagt for en gangs skyld, ikke en bestemmelsesnøgle, men derimod en bog, der beskriver fluers mildt sagt fantastiske og i mange tilfælde groteske former og deres i mange tilfælde komplicerede og som regel økologisk (og økonomisk) betydningsfulde biologi. Forfatteren er kurator for tovingede insekter på Naturhistorisk Museum i London, og hun har fundet en lang stribe utrolige eksemplarer frem fra gemmerne – såsom Moegistrorhynchus longirostris hvis snabel er otte gange så lang som kroppen, eller medlemmerne af slægten Pantophthalmus, der kan have et vingefang på 8-9 cm. Som McAlisters beskriver det, kan de skræmme livet af folk, selv hvis de sidder i død tilstand i en skuffe på museet, fordi de ligner ”klæger på steroider”. Så vidt vides tager de voksne ikke føde til sig, så man bør nok ikke være helt så bange. Så er der jo lige mitten Sergentia koschowi, hvis larver er blevet fundet på over 1300 meters dybde i Bajkal-søen i Sibirien, og den new zealandske flagermusflue Mystacinoba zelandica, der ligner noget, som burde være med i en Alien-film. Der er fluer med øjne på stilke – hos Achias rothschildi er hver øjenstilk længere end fluens egen krop. Og der er medlemmerne af familien Perissommatidae, som er forsynet med hele 4 adskilte facetøjne. Det er en bog som man bør læse, hvis man har bare den mindste interesse i kræ, kryb og kravl under nogen form. Og den er billig. Jeg gav 135 kroner for mit indbundne eksemplar på Amazon, men den kan sikkert købes mange andre steder – evt. på museet i London, hvis vejen skulle falde forbi. Den eneste anke man måske kunne have er, af forfatteren har en lidt ujævn skrivestil. Lange afsnit med spændende beskrivelser af fluernes biologi og udseende, bliver pludselig afbrudt af en kæk bemærkning eller en lille vits, der ofte falder helt uden for – nærmest som om en eller anden har kigget hende over skulderen og sagt: ”Erica, nu bliver det altså lige tørt nok, nu må vi have en lille joke eller to.” |
Denne tråd stammer fra vores forum-arkiv og kan derfor ikke besvares.
Du kan i stedet få hjælp til identifikation af dyr, planter og svampe ved at oprette en artsbestemmelse.