Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

21. april 2007

Skandinaviens dagsommerfugle i naturen - En boganmeldelse

Når nælderne er små...

Skandinaviens dagsommerfugle i naturen - En boganmeldelse

af Kent Bovin

Hvor aktuelt er det lige at anmelde en sommerfuglebog, mange år efter udgivelsen? Indrømmet, det kommer nok ikke under "sidste nyt", men originalt må det da være.

Her ved starten af endnu en sæson, betragter jeg min bogreol, hvor afdelingen med bøger om dagsommerfugle er vokset støt gennem årene, og griber nærmest pr. instinkt bogen "Skandinaviens dagsommerfugle i naturen" af H.J. Henriksen & Ib Kreutzer. Den kan i år fejre 25 års jubilæum, og for mig har netop denne bog været den største kilde til information, inspiration og filosofi i hele mit voksne liv med sommerfuglene.

Det er jo tankevækkende, når man kigger på det store udbud af sommerfuglebøger, der efterhånden er på markedet, og ikke mindst når man selv har været involveret i udgivelsen af et af de store, nyere værker.

Det er da heller fordi der er noget galt med de nye udgivelser. De indeholder mere og mere videnskabeligt materiale, og billederne bliver flottere og skarpere for hver generation. Men det er måske det, der er blevet problemet.

Det jeg gerne vil anmelde, er nemlig ikke nyhederne, teknikken, de sædvanlige prik-udbredelskort eller den faunistiske relevans i videnskabelig forstand.

Det er ånden.

Fotografierne

"Skandinaviens dagsommerfugle i naturen" er fuld af fotografier. Der er både gode og dårlige fotografier imellem, men samlet er helheden så personlig og stemningsmættet, at man tilgiver meget og føler, at hvert eneste billede har en historie.

Idag kan mange af billederne tages bedre. Men med tanke på datidens teknik fyldes man alligevel med respekt for fotograferne. De mest udbredte lysbilledfilm i 60´erne og 70´erne var Kodachrome og Agfachrome. Jeg ved ikke hvilke film Henriksen og Kreuzer, og de andre fotografer som har bidraget til bogen, benyttede, men Kodachrome, som var legendarisk for sin skarphed, fandtes kun med følsomheden 25 og 64 ASA (ASA er det samme som idag hedder ISO) og Agfachrome omkring de 50 ASA.

På et tidspunkt er der sikkert kommet nogle Ektachrome film på 100 ASA, men under alle omstændigheder taler vi absolut under det vi idag kan bruge digitalt. Det betyder, at mange af billederne må være taget med væsentligt langsommere lukkertider end dem vi bruger idag. Det kræver en rolig hånd og en masse forsøg, da man jo ikke har kunnet se resultatet med det samme, og det må have kostet en ødegård i film. Og alene det at sortere, udvælge, indramme og arkivere billederne må have taget hele vinterhalvåret.

En af de ting jeg faldt for, allerede første gang jeg åbnede bogen, var lokalitetsbillederne. De er der hele tiden, øverst på hver side, før selve sommerfuglen. Det er en prioritering som ikke ses i ret mange andre bøger. Men tænk over det. Det er jo langt mere interessant end selve dyret. Hvordan ser der ud, der hvor den flyver? Hvor er vi henne?

Selve sommerfuglen har jo været afbilledet tusind gange, som smukke akvareller, som fotografier og som håndtegnede skitser. Så man fristes til at bruge et kendt bryggeri-slogan og sige "Enhver ved, hvordan en svalehale ser ud, så her er i stedet et billede af den eng den flyver på".

Se dét er sommerfugleinteresse som jeg kan lide det. Jeg er jo ikke "bare" en samler som skal fange den. Jeg er nysgerrig efter at se den leve, se den svæve og opleve dens kamp for at skabe den næste generation, og det foregår på dens sted, dens revir, dens hjemmebane.

Billederne af lokaliteter er iøvrigt et helt kapitel for sig i denne bog. Det er nemlig ikke bare arkivfotos, indkøbt fra diverse billedbureauer. Det er ferieminder. Jeg ved naturligvis ikke om det er rigtigt, men det indtryk har jeg i hvert fald, og det har jeg det rigtig godt med. Kald det bare postkort, men det er i hvert fald meget personlige postkort, og studerer man datoerne på de mange billeder, kan man næsten følge Henriksen & Kreuzers sommerferier, mose for mose, dal for dal, fjeld for fjeld, år for år.

En af de sider jeg ofte vender tilbage til, er siden med Erebia medusa polaris. Jeg tillader mig at mene, at billederne absolut ikke er blandt de bedste i bogen. De er meget mørke, der hænger tunge skyer over Troms Fylke, og udsigten ved ishavet virker trykkende. Med andre ord - de er fulde af stemning. Igen må jeg tænke en ekstra gang og erkende, at det sætter min fantasi igang. Det er som at være med på en opdagelsesrejse, hvor man ikke vågner op til sol og sommer hver dag, men kun en gang imellem. Sommeren ved ishavet er sikkert ikke ligesom den evindelige sommer i Far til fire-filmene herhjemme, så måske er de netop realistiske i deres fremtoning.

Billedet af selve sommerfuglen lader også en del tilbage at ønske rent teknisk, men for mig har det bare understreget det uopnåelige i denne afsides art. Havde der været 20 knivskarpe fotos, taget i solskin med azurblå himmel bagved, havde det nok ikke sat min fantasi igang i samme grad.

Beskrivelsen af medusas adfærd er et uddrag af et brev, skrevet af H. Rambring i 1961. Det indledes nærmest poetisk, med et stænk af folklore, og pludselig dukker sommerfuglen op som en naturlig del af handlingen i en rejsebeskrivelse. Det er interessant, nostalgisk og stærkt personligt - en facon som sjældent bruges i moderne bøger, men som pirrer nysgerrigheden og fanger læseren.

Sproget

På det seneste har der her på siden kørt en tråd som handlede om, hvilken af de små kålsommerfugle der først begynder at flyve. Den tråd fik mig, endnu en gang, til at trække på smilebåndet og hive Henriksen & Kreuzers bog frem, og den mindede mig om en ganske bestemt historie:

I starten af 90´erne. (NITTEN-hundrede 90´erne...!) var nældesommerfuglen (Araschnia levana) sjælden her på fyn. Vi havde en formodning om, at den sikkert stadig var på Langeland, men der var ikke så mange nye meldinger, der omhandlede dagsommerfugle i det hele taget, så jeg valgte at køre turen derned, her fra Odense, for at lede efter den.

Inden jeg tog afsted, læste jeg alt, hvad jeg kunne komme i nærheden af, flyvetiderne blev studeret, og jeg kunne næsten ikke vente til den "måtte være gået igang". Allerhelst ville jeg have haft en nøjagtig dato, et nøjagtigt klokkeslet og en observations-garanti udstedt af David Attenborough, men i stedet måtte jeg nøjes med de sædvanlige "fra starten af maj", "fra midten af maj" osv. i diverse bøger. Det vil sige, lige indtil jeg faldt over denne vending i Henriksens og Kreuzers bog: "...levana flyver sammen med aurora, når nælderne er små..."

Ach du lieber! Så enkelt kan det siges.

I første omgang var det godt nok ikke nogen hjælp, jeg var jo utålmodig og ville bare have en klokkeren aftale med dyret - tid & sted, og jeg ville vælge våben.

Men sætningen satte så meget igang hos mig, at jeg begyndte at læse bogen igennem, igen og igen. Pludselig stod det klart for mig, at denne bog, som jeg egentlig hovedsageligt havde købt for billedernes skyld, i virkeligheden var fuld af guldkorn. Små fine guldkorn som klart og tydeligt vidnede om, at her var en bog skrevet af nogen, der rent faktisk havde oplevet det de skrev om. Vi havde jo været vant til mere eller mindre støvede sommerfuglebøger fra fordums tider, fulde af afskrifter og citater, med data hentet fra endnu ældre bøger, og et tørt sprog, distanceret milevidt fra selve oplevelsen i marken og med tegninger i stedet for fotografier.

Men sådan er denne bog ikke.

Jeg kiggede på naturen, hjemme hvor jeg boede, og jo, aurora fløj og nælderne var små. Jeg tog afsted, og behøver jeg nævne, at jeg - selvfølgelig - fandt den lille dugfriske levana siddende midt i Næbbeskov? Behøver jeg nævne, at aurora også fløj og at nælderne var små?

Denne måde at beskrive flyvetider på går igen mange steder i bogen, og det har, for mig, været med til at åbne øjnene for sammenhængen i naturen. Sommerfuglene sidder jo ikke og glor i en Mayland-kalender før de letter. De følger årets gang, og deres liv hænger nøje sammen med mange andre faktorer i naturen. Det er værd at tænke over, i hvert fald når man er en ivrig nybegynder med samlerinstinkt. Man lærer at forudsige arter på en lokalitet, man finder pludselig larver fordi man har "læst" hunnens måde at lægge æggene på og kender foderplantens udvikling, og man ser i det hele taget naturen mere bredt.

De mange spændende lokaliteter er i øvrigt altid udførligt beskrevet i teksten, og igen dumper de små guldkorn bare ned i skødet på en.

Tag fx. høsommerfuglen, Colias nastes. En højnordisk art som sikkert kun de færreste af os får lov at opleve. Den bliver ikke bare angivet til at flyve et eller andet sted langt mod nord. Næh, billedteksten til billede 1, som forestiller en smuk udsigt over vand og fjeld i Torne Lappmark, lyder som følger: "Torne Lappmark, Sv. Nastes flyver op ad fjeld til højre."

Her er jeg allerede selv halvt deroppe! Jeg vil SE det her, jeg vil opleve det! Og det sidste billede på siden er ovenikøbet også en lokalitet med teksten: "Lapland: Lavland for tidligt flyvende nastes, iduna, freija og norna."

Helt ærligt, jeg ville gerne se den sommerfuglefotograf som ikke gerne ville stå her omkring 1. juli...

I vores iver efter at være videnskabelige, efter at "opdage" nye sider af sommerfuglenes liv og fremstå som interessante formidlere, tror jeg tit vi undertrykker vores indre sommerfuglejæger. Den lille dreng som er lykkeligt fri for korrektheden. Ham, der ikke behøver at forholde sig til miljøet, til fredningssager eller global opvarmning. Ham der bare er glad. Glad for at se en sommerfugl, og glad for at se, at dér er søreme én til...!

Den dreng har den opdagelsesrejsendes øjne. Det er eventyreren, pioneren, storvildtjægeren og ham, der sikkert har læst alle Jan-bøgerne. Det er simpelthen "Indiana Jones og jagten på de forsvundne sommerfugle".

Jeg bekender mig, åbent og ærligt, til denne klub af eventyrere, hvis vi ellers har en lepidopterologisk udgave af den. Og selv om jeg lytter og nikker anerkendende, i politisk korrekthed, når foredraget handler om miljø og naturpleje, så sidder jeg alligevel og ønsker inderst inde - bare der ville flyve en sørgekåbe forbi, udenfor vinduet...

Denne basale glæde ved sommerfuglene, ved naturen, ved lyset, fjeldet og vandet, skinner så tydeligt igennem i denne bog. Allerede fra forordet fornemmer man forfatternes dedikation til emnet, men ingen steder er det på bekostning af videnskabelige fakta. Alt det der skal være i sådan en bog er med: Prikkort, flyvetider, udvikling, adfærd og meget mere. Det er bare måden det beskrives på, som skiller denne bog fra de andre.

Hvis jeg en dag vinder tilstrækkeligt mange millioner i lotto, og ellers kan lokke familien med, så er min store drøm at tilbringe de næste mange sommerhalvår på de nordiske fjeldveje og en gang få lov at udgive "Skandinaviens dagsommerfugle i naturen 2 - i H.J. Henriksen & Ib Kreutzer´s fodspor."

Kent Bovin, 2007

PS: Jeg skal for god ordens skyld oplyse, at jeg hverken har økonomiske eller personlige interesser i denne bog, og at de mange indtryk selvfølgelig står for min egen regning.


Foto: Kent Bovin

De senest indberettede arter i Naturbasen: