Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

23. marts 2005

Gode råd til korrekt artsbestemmelse og dokumentation

INDLEDNING

Når man artsbestemmer dyr og planter i naturen hænder det at man laver fejlbestemmelser. Det sker ofte for nybegyndere, men kan også ske for selv den garvede ornitolog, botaniker eller entomolog. Denne artikel vil prøve at ridse op, hvordan du kommer til en så korrekt artsbestemmelse som muligt og hvordan du samtidig kan få en god dokumentation for dit fund.

Ud over kikkert, lup, fangstnet o.l. er det en god ide at tage felthåndbøger med på tur eller have dem ved hånden. Du kan ikke kende alle arterne lige grundigt og huske alle fjerdragter, årsvariationer, forvekslingsmuligheder o.l. Derfor kan det mange gange være nødvendigt at have en bog med artsbeskrivelser at støtte sig til. Samtidig er det en god ide at skrive ned og beskrive hvad du ser. Det tvinger dig til at forholde dig til hvad du ser og samtidig giver det dig en god dokumentation, både overfor dig selv og andre. Al erfaring viser, at man ikke kan huske kendetegnene når man engang kommer hjem, men mindre man har skrevet dem op.

FIND FLERE END ÉT KENDETEGN

Når du artsbestemmer laver du sammenligninger og kigger på ligheder og forskelle. Du sammenligner eksempelvis to fugle i kikkerten eller en fugl i kikkerten med en i bogen. Her skal du kigge på netop de kendetegn der adskiller arten fra andre.

Og ét kendetegn er oftest ikke nok. Der er nogle insekter, fugle, pattedyr, svampe og planter der kan bestemmes umiddelbart ud fra et karakteristisk kendetegn eller som er umiskendelige. Eksempelvis arter som isfugl, egern eller dagpåfugleøje. Dette er desværre undtagelsen. De fleste arter kræver, at du finder mange flere kendetegn der stemmer overens, før du kan være sikker på, at du har bestemt arten korrekt.

Vær også opmærksom på ikke at kigge på sammenhængende kendetegn. ”En stor fugl med langsomme vingeslag” og ”mørk ryg og mørk hale” er sammenhængende kendetegn og kan kun gælde som ét. Store fugle har oftest langsomme vingeslag eller fuglen kan forekomme stor pga. langsomme vingeslag. Og eksempelvis pattedyr der er mørke ét sted er ofte mørke på store dele af kroppen.

Desuden er der arter, som har mange ens kendetegn og som du kun kan bestemme til art under en lup. Dette gælder for de rigtig mange insekter. Eller hvis du skal bestemme en mælkebøtte (som der er adskillige arter af), er det ikke nok med kendetegnene grøn stængel og gul blomst. Find de kendetegn der adskiller arterne.

HVAD SKAL DU KIGGE EFTER?

Hvad du skal kigge efter kommer selvfølgelig helt an på, hvilken systematisk klasse (fugle, insekter, padder, planter osv.) du kigger på. Her er det eksemplificeret ved fuglene, men princippet kan overføres til de fleste klasser i dyre og planteriget.

Er fundet sandsynligt?

Når man kigger på en fugl har man hurtigt dannet sin egen mening om, hvilken art det er. Øjet har det med at se den art som hjernen tror det er. En vigtig ting, som mange desværre glemmer at spørge sig selv om herefter er, om fundet er sandsynligt. Findes den pågældende art i landet på den givne årstid? Passer det med artens fænologi? Eller bør den istedet være i Afrika eller Sibirien? F.eks. er det udelukket at se hvepsevåge i Danmark så tidligt som i marts. Hvis man formoder at arten teoretisk set godt kunne være kommet til landet tidligere end normalt, har andre så også set den? Hvis ikke bør man være kritisk og i den efterfølgende bestemmelse gå ud fra, at det ikke er den pågældende art man har i kikkerten.

Er det den rette biotop?

Kig på biotopen eller naturtypen og spørg dig selv, om denne art lever her eller om det er sandsynligt at den ses her. Hvis ikke bør du overveje at kigge på forvekslingsmuligheder hvor biotopen passer bedre.

Hvilken størrelse og proportioner har fuglen?

Størrelsen kan være svær at fastslå. Det kræver en del erfaring at bestemme størrelser på afstand i kikkerten. Desuden spiller fuglens positur ind. Fugle kan virke længere når de eksempelvis søger føde end når de raster med næbbet gemt i fjerdragten. Desuden spiller det ind om man har medlys, modlys, hvilken baggrund der er osv.

Gør det til en vane at sammenligne nye fugle med velkendte, f.eks. gråspurv, solsort og gråand. Men pas på fugle, som er alene. Størrelsen kan snyde, f.eks. i tåget og diset vejr, hvor fugle kan virke større end de egentlig er. Det bedste er selvfølgelig når en ukendt fugl kan sammenlignes direkte med en velkendt.

Proportioner er et vigtigt kendetegn. Er halsen kort eller lang i forhold til hovedets størrelse? Er næbbet kort og tykt eller langt og tyndt? Hvordan er kropsformen? Hvordan er vingens bredde i forhold til halens længde? Er benene længere end halen?

Hvilken adfærd har fuglen?

Adfærden kan give et vigtigt fingerpeg om, hvilken art du har i kikkerten. Hvordan søger den føde, vipper den med halen, er den sky eller tillidsfuld. Opholder den sig ved jorden eller helst i trætoppene? Flyver den i flok eller enkeltvis?

Hvordan flyver den?

Flyver den i store buer som en spætte eller lige og hurtigt som en stær? Har den rolige vingeslag som en fiskehejre eller hurtige som en gråand? Eller flyver den med serier af vingeslag afløst af strækninger i glideflugt med vingerne ind til kroppen som en sjagger? Kredser den måske på ubevægelige og strakte vinger som en musvåge?

Hvilke farver og tegninger har fuglen?

Kig på grundfarven på over- og underside. Hvordan er over- og undergump? Er der nogle specielle farvetegninger, vingebånd eller –kanter? Hvilken farve har øjne, næb og ben? Er der øjenbrynstribe, kindplet, eller tegninger på hage og strube? Er det vinterdragt eller sommerdragt? Og giver det nogle nye forvekslingsmuligheder?

Lyt til stemmerne

Stemmerne er vigtige kendetegn når du eksempelvis skal kende sangere, vadere og andre grupper fra hinanden. Lær stemmerne for de arter der af udseende ligner hinanden. Der er også hjælp at hente i de felthåndbøger der har beskrivelser af sange og kald.

FORKAST USIKRE BESTEMMELSER

Hvis du er det mindste i tvivl om din artsbestemmelse skal du forkaste den. Det kan i sådanne tilfælde lige så godt være en anden art og i så fald er din observation intet værd. Det er dog oplagt at konsultere andre for at høre deres mening, men husk at kun sikre artsbestemmelser har deres berettigelse. For mange forkerte artsbestemmelser kan på sigt give et helt forkert billede af arters udbredelse i tid og rum, hvilket ingen kan være interesserede i . Desuden vil dine observationer generelt virke utroværdige i andres øjne, hvis du har mange tvivlsomme og udokumenterede artsbestemmelser.

Følgende er eksempler af artsbestemmelser der virker tvivlsomme. Mange af disse følges ikke af en kommentar, hvilket vil være naturligt, hvis observatøren selv var klar over, at det var et fund der skiller sig ud i forhold til eksempelvis fænologi eller sjældenhed. Hvis man spørger til disse observationer, får man ofte kun ét kendetegn som arten er bestemt ud fra og observationerne burde ud fra ovenstående kriterier have været forkastede.

”Ud fra størrelsen bestemte jeg fuglen til en sildemåge” (her passer årstiden ikke helt med sildemåge (november) og vigtige kendetegn som benfarve, vingebredde, pletter i vingespidsen o.l. er ikke medtaget)

”Mudderkliren er mere aflang, medens ryler er runde. Da jeg netop så de to arter sammen og endda på ganske nært hold er jeg ikke i tvivl om mudderklire” (her passer årstiden ikke helt med mudderklire (marts) og vigtige kendetegn som farve, hvid kile, positur, den karakteristiske adfærd o.l. er ikke medtaget)

”Jeg fik at vide, at fodsporene måske kunne være fra en ilder. Derfor indrapporterede jeg arten som en ilder” (dyret er ikke set og fodsporene er ikke 100% bestemt).

”Det lignede sangsvaner der stod på marken, men de sagde ikke noget. Det synes jeg de plejer, så det måtte jo være pibesvaner i stedet for” (her bestemmes ud fra en fornemmelse og ikke på kendetegn som eksempelvis andelen af gult i næbbet).

”Den stod på marken, så jeg er ikke i tvivl om, at det er en markpiber” (Dette er et meget almindelig fejl for især nybegyndere hvor man ikke kigger på kendetegn men kun på artsnavnet og tror det afspejler biotopen – markpiber er meget sjælden og yngler i klitter og det har istedet sandsynligvis været en engpiber man har set).

KONKLUSION

Hav felthåndbøgerne ved hånden når du er i felten. Skriv ned hvad du ser og vær kritisk. Gennemgå artens fænologi og kendetegn og kig på forvekslingsmulighederne. Tag gerne et foto som supplement til den skriflige dokumentation. Forkast observationer ved den mindste tvivl.


De senest indberettede arter i Naturbasen: