Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

2. oktober 2013

To bladhvepselarver, den ene med fregner

D.2.10.2013 fandt jeg disse to bladhvepselarver på hvidtjørn i haven i Malling. Den lysegrønne til venstre blev jeg overrasket over at se dér, for jeg har tidligere (for ca. 7-10 dage siden) fundet ihvertfald 3 stk. af præcis samme slags (tror jeg da) på en rosenbusk andetsteds i haven, hvor de gnaskede voldsomt løs på bladene.

Bemærk, at larven til højre faktisk har en dyb flaskegrøn farve i solen (ikke sort, som jeg først opfattede den som). Det får mig til at tænke på, om den er et mere "modent" individ af samme art som sin lysegrønne nabo her på billedet. (På rosenbusken gjorde jeg den iagttagelse, at helt unge larver var nærmest gullighvide, mens de med alderen syntes at få en stærkere og stærkere grøn farve.)

Og nu har jeg så lige læst Kjeld Brems tråd om en bladhvepselarve på rosenbusk, hvor Stig Madsen nævner "fregner i ansigtet" som kendetegn for arten Cladius pectinicornis. Den lysegrønne larve på billedet her (plus dens fætre/kusiner, som jeg tidligere fandt på rosenbusk) har IKKE fregner. Men der kommer mere...

(fortsættes)


Foto: Elisabeth Siegel

De senest indberettede arter i Naturbasen: