Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

29. november 2013

Ukendte store svingfjer

Hej igen F&N fuglefolk

Jeg var på en (dybt nedslående) rundtur til en del af vore kendte kirkeuglelokaliteter, for at arrangere så meget vinterfodring som muligt inden sneen kommer.

Jeg fandt blandt anden en natugle, en husmår, en tårnfalk (fra en ny-indrapporteret lokalitet som ikke holdt vand), meget, meget gamle gylp uden friske tegn på aktivitet, og en formodet ynglelokalitet, som indeholdt to forladte æg i den ene kasse og et forladt æg i den anden kasse - og ingen friske gylp.

Så endnu et par grønne knappenåle røg bort fra mit kort. :-(

På én af lokaliteterne så vi ikke ugler, men der var en del fjer og gylp - desværre ingen fælde-pladser med ungedun, så selv hvis den er der endnu, har den vist ikke ynglet. Til gengæld fandt jeg så disse STORE svingfjer, noget mår-lort og nogle sorte svingfjer med lidt håndknogler på.

Min egenhjemmestrikkede teori er, at de sorte fjer er fra husmårens måltid (måske råge?) men de store svingfjer ved jeg ikke, hvad jeg skal tro om. Kan de være fra en slørugle?

Jeg har inkluderet et par kirkeuglesvingfjer og en 20kr mønt for størrelsesforhold.

Er der nogen her, som kan kende fjerene?

PFMT

Mette


Foto: Mette Hansen

De senest indberettede arter i Naturbasen: