Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

30. januar 2014

Har vi Cotoneaster franchetii forvildet i Danmark?

Ja, måske. Men jeg har ikke kunnet finde arten.

Der ligger en verificeret indsamling i Dansk Herbarium, men jeg har mistanke om, at den er plantet. Det er ikke mit indtryk, at Cotoneaster franchetii plantes almindeligt i Danmark. Hvem ved det?

Anledningen er dette billede: www.fugleognatur.dk/gallery...

Jeg var ude i området i dag, men kunne ikke genfinde busken. Dog var det sandsynlige voksested fjernet pga. en igangværende vejudvidelse omkring krydset på Fredrik Bajers Plads. Ingen halvstedsegrønne dværgmispler blev fundet ved tyve minutters eftersøgning af området.

C. franchetii minder meget om Kinesisk Dværgmispel men har tykkere og halvstedsegrønne blade. Der gerne er smallere og mere tilspidsede end de ægformede blade hos Kinesisk Dværgmispel. Desuden skulle C. franchetii have orangerøde frugter, mens disse er klart røde hos Kinesisk Dværgmispel.

Jeg tror, at alle observationerne på F&N af Kinesisk Dværgmispel er rigtige nok. I hvert fald dem med dokumentationsbilleder. Men kan selvfølgelig ikke udelukke, at den lignende art C. franchetii gemmer sig iblandt de tusindvis af selvsåede forekomster af forvildet havedværgmispel i Danmark.

Hvem finder den første?

hilsen fra HENRY

De senest indberettede arter i Naturbasen: