Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

4. marts 2014

Giftige planter - ny bog på vej

I uge 12 udkommer bogen "Giftige planter" på BFN´s forlag.

Bogens hovedsigte er at gøre ”almindelige mennesker” (dvs. uden speciel botanisk viden) i stand til at adskille spiselige planter fra giftige samt blive informeret om de forvekslingsrisici, der er forbundet med træer og buskes bærlignende frugter.

Sagt i korthed er målet, at give den fornødne tryghed ved indsamling af urter og bær i naturen til brug i madlavning samt formidle generelle og interessante oplysninger om giftige planter i danske landskaber.

Bogen er skrevet i et forståeligt sprog uden (ret mange) fagudtryk, og de, der alligevel har fundet vej, er forklaret i et særligt afsnit.

To tidligere dansksprogede bøger om emnet er udgivet for henholdsvis et halvt og et kvart århundrede siden. Disse bøger er langt fra tidssvarende hvad angår illustrationer såvel som det sproglige og pædagogiske. Og internettet er i forbavsende grad blottet for brugbar information om emnet.

Bogen er på 96 sider i stift bind, format 17 x 24,5 cm. Den udgives af BFN’s Forlag (www.bfnsforlag.dk) og kan bestilles på mailadressen knud.knudsen@knudsen.mail.dk. Prisen er 150 kr + forsendelse.



Foto: Jens Christian Schou

De senest indberettede arter i Naturbasen: