Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

21. maj 2014

Silene sp.?

På en lille plet i et vejkryds her i lokalområdet (Virum/Kollelev) fandt jeg nogle få eksemplarer af denne kønne lille plante, som jeg mener må være en art tilhørende Limurt slægten.

Det er en ca. 10 cm høj urt m. talrige opstigende forgrenede stængler. Stænglerne er tæt beklædt m. korte udstående hår af varierende længde (ingen kirtelhår). Stængelbladene sidder parvis modsatte og er ustilkede. Bladpladen er elliptisk med kileformet grund. Bladranden er hel,men beklædt m. nogle korte stive "hår" (kan anes på fotoet). Blomsterne er kvaststillet og 5-tallige. Bæger: sambladet, rørformet, m. talrige kort udstående kirtelhår. Kronblade: helrandede m. grøn "stilk" og rødviolet plade. På randen af kronsvælget sidder to følehornlign. gevækster (rødviolette). Støvdr.: 8-10. Grifler: 2. Ingen kapsler.

Tidligere har der været sået nelliker på pletten. Det er således sandsynligt, at frø fra denne limurt har gemt sig i posen.

Venligst

Troels Kornfelt


Foto: Troels Kornfelt

De senest indberettede arter i Naturbasen: