Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

6. november 2014

Næbugle/Snudeugle - dansk navn?

Nu er de danske artsnavne så blevet sammenkørt med allearter.dk Det betyder bl.a. at der er rådet bod på det "roderi" vi tidligere har været inde over i forbindelse med Smutuglen, N. pronuba, der hed Smutugle trods mange forskellige slags smutugler. Den hedder nu Stor Smutugle.

I dag da jeg skulle taste et fund ind af Næbuglen, H. proboscidalis sker der imidlertid det at jeg ikke kunne finde den (jeg kunne ikke huske det latinske navn). Jeg fandt frem til at den havde skiftet navn til Snudeugle, nøjagtigt ligesom Smutuglen, fordi der er flere slags næbugler i spil, MEN MEN MEN - der er nu både en Almindelig Snudeugle, H. tarsipennalis og "Snudeugle", H. proboscidalis - det er jo blot endnu mere forvirrende! Det løser heller ikke problemet, da der jo også er flere slags snudeugler..

Jeg synes man burde ændre tilbage til "Næbugle" i dette tilfælde, eller ændre det danske navn til noget helt tredje for H. proboscidalis.

Mvh Brian.

De senest indberettede arter i Naturbasen: