Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

15. december 2014

Dolichovespula adulterina?

Hej

Jeg er i gang med at få sat endeligt navn på sommerens fangst af gedehamse og således også dette eksemplar, som er taget i Ammitsbøl Skov på Vejleegnen d. 21. juli.

Jeg havde en forventning om at havne på D.omissa. Men efter studier under stereoluppen er jeg kommet gevaldigt i tvivl. Eksemplaret er på størrelse med D. media, altså en relativt stor art.

De lange kinder fører til Dolichovespula og de spidse udragende hjørner på clypeus til arterne omissa/adulterina. Er det ikke korrekt tolket?

Med sparsom grov punktur og en stor midtplet på clypeus peger det i retning af D.adulterina. Desuden virker pandepletterne for små til at være omissa.

Jeg kan ikke vurdere om de gule kindpletter er store eller små uden materiale at sammenligne med. Men vil mene, at de ikke virker påfaldende store (igen pegende mod adulterina).

Kan jeg få hjælp af et øvet øje udi gedehamsene? Det kan tilføjes at der er 12 antenneled.

Mvh. Ken


Foto: Ken Alminde

De senest indberettede arter i Naturbasen: