|
|
Camelina causeri - Dodder-noter
En causeri om en planteslægt, som jeg kun sjældent støder på, og som det derfor er svært at få et godt kendskab til. Dette causeri løber over flere indlæg. Kommentarer af enhver slags er meget velkomne. De fem fund, der indgår, vil blive indobset på F&N, om en uges tid, da det godt kan være, der kommer indlæg, som gør at jeg skal foretage ændringer. Der findes tre arter, Grådodder, Næbdodder og Huldodder, som ikke tilhører slægten Camelina, selvom dodder indgår i det danske navn. Jeg har for nylig lagt et billede op af sidstnævnte, da der ikke var noget på F&N. Disse arter vil jeg ikke komme nærmere ind på. - - - - - Om mine få møder med planteslægten Camelina i Danmark Det er på en af kommunen lille anlagt losseplads i den bagerste del af mosen tæt ved mine bedsteforældres hus i Silkeborg, at jeg første gang stifter bekendtskab med Camelina. På dette tidspunkt er jeg 18 år gammel, og det er mit tredje år som botaniker. Jeg anvender Rostrup/Jørgensen. Den danske flora, der nævner to arter af Camelina: Sæd-Dodder / Hør-Dodder og Småskulpet Dodder. Jeg bestemmer den til sidstnævnte og indleverer den sammen med andre interessante fund fra året til Botanisk Museum. Da jeg henter mine fund hos Alfred Hansen på Botanisk Museum, fortæller han, at det er en helt tredje dodder-art, jeg har fundet, der ikke er nævnt i floraen: Camelina alyssum. Alfred viser mig frøene fra denne i en stereolup sammen med frø fra Småskulpet Dodder, hvis frø er klart mindre. Så lærte jeg det. Et par år efter finder jeg endnu en dodder i stor mængde i en rugmark på Nekselø, hvor jeg i disse år kommer jævnligt på øens spejdercenter. Denne bestemmer jeg til Sæd-Dodder, da den del af planten jeg har herbariseret er glat. Igen viser det sig, at jeg har taget fejl, da Alfred Hansen har set på planten, - og igen handler det om frøenes størrelse, som der intet står om i floraen. Det er Småskulpet Dodder. Så lærte jeg også det. Hver gang jeg er på Nekselø, tjekker jeg lige, om dodderen stadig er der. Cirka hver anden gang lykkes det mig at genfinde den , - ikke i marken, men i kanten af kystskræntkrattet ud til marken, og nu ganske fåtallig. Der går mange år, før jeg finder dodder et nyt sted. Det sker i 1985 på et botanisk kursus på Røsnæsgård. Her står den i stor mængde i lårhøjt græs på toppen af den sydvendte kystskrænt. Den ligner planten fra Nekselø, så jeg kalder den Småskulpet Dodder, hvilket Alfred Hansen bekræfter. Så går der nogle årtier, før jeg i 2004 igen står overfor en dodder. Denne gang på Asnæs-halvøen, hvor voksestedet er som på Røsnæs. Jeg tænker, det er Småskulpet Dodder, men jeg tager ingen billeder, og herbariseringen er jeg holdt op med for lang tid siden. Det var sådan set det. - - - - - Et beskedent forsøg på at få styr på planteslægten Camelina i Danmark Så er vi fremme ved nutiden, hvor jeg er ved at rydde ud i mit herbarium. Da jeg kommer til de fem dodder-ark, overvejer jeg at skille mig af med de to, som jeg har arvet fra den del af C.O.Egede-Jensens herbarium, der ikke gik til Botanisk Museum. Begge disse er Småskulpet Dodder, som jeg allerede har sammenligningsbelæg af. Og så er det jeg beslutter mig for i stedet at prøve at få lidt bedre styr på dodderne ud fra mine fem herbarieark og den botaniske litteratur, jeg har i huset. Nu skal dette ikke være en botanisksystematisk historisk udredning om, hvordan dodder-arterne har skiftet danske og latinske navne, så jeg vil begrænse mig til at dykke ned i de nyeste floraer samt dem, der har artsbeskrivelser, som falder nogenlunde i tråd med disse. Disse floraer er nævnt under skemaet i dette indlæg. Informationerne om Camelina i de forskellige floraer er af en sådan art, at det ikke giver mening med mit begrænsede kendskab til slægten at opstille en bestemmelsesnøgle. Jeg har derfor valgt at opstille et skema med karakteristika for de forskellige doddere, som DNNF (2007) oplyser, kan findes i landet. Ideen er nu den at udsætte planterne på de fem herbarieark for skemaet og se, om nogle af de angivne doddere passer på dem. Inden jeg går i gang, er jeg dog nødt til, at fjerne DNNFs skulpelængdeangivelser, da det ved sammenligning med de to tyske floraer står klart, at DNNF ikke angiver, hvilke mål, der inkluderer griflen i skulpelængden, og hvilke der ikke gør det. - - - - - Doddernavngivning I skemaet har jeg valgt at anvende DNNFs danske navngivning. Her er det problematisk, at to af arterne kun har dansk navn for deres underarter, men der findes intet dansk navn for selve arten. Så hvad jeg her ovenfor har kaldt Småskulpet Dodder, hedder Camelina microcarpa i skemaet. Russisk Dodder i skemaet hedder Håret Dodder her på F&N, hvilket følger navngivningen fra Raunkiærs flora. - - - - - Passer planterne til nogle af floraernes doddere? Ja, det gør de, men et par af dem får nyt navn. Input i tråden er meget velkomne, og skriv også gerne om egne dodder-oplevelser. I Cruciférernes udbredelse i Danmark, Botanisk Tidsskrift 54 (1958), s. 191-304, skriver Anfred Pedersen blandt andet om arten Camelina microcarpa: Böcher(1945) angiver den fra en åben therofytrig tørskrænt på Nexelø. Herbarieeksemplarerne fordeler sig med knap 1/3 til såvel ssp. microcarpa som ssp. silvestris (pilosa), og godt 1/3 kan kun henføres til Camelina microcarpa. Jeg ender også ud med en fordeling i lignende retning med fundene fra mit herbarium. Jeg har ikke været i stand til at udnytte skulpetegningerne i DNNF særlig godt. Om dette skyldes tegningerne og deres medfølgende tekst, eller min evne til at forstå dette, eller at planterne ikke passer med tegningerne, kan jeg ikke afgøre. For hvert fund kommer der først to billeder og derefter et skema, hvor jeg med rød baggrund har markeret de karakteristika, der passer på fundet. - - - - - Her er skemaet: |
Denne tråd stammer fra vores forum-arkiv og kan derfor ikke besvares.
Du kan i stedet få hjælp til identifikation af dyr, planter og svampe ved at oprette en artsbestemmelse.