Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

24. oktober 2007

Fotokonkurrence 24.10.-31.10.2007: DRÅBER

Så starter vi en ny fotokonkurrence, denne gang varer den kun en uge, som er den normale varighed (skulle der være nye deltagere til stede).

Jeg var meget fristet til at tage solopgange og solnedgange som emne, men jeg valgte et af mine egne favoritmotiver: ”DRÅBER”.

Det kan I så tolke, som I føler for med dug på blade, blomster, dyr, svampe, faldende dråber, der sprøjter og splatter og jeg ved ikke hvad…

REGLER:

- Billedet skal være taget i den danske natur i konkurrenceugen!

- Billedet må max være på 50 kb.

- Almindelig billedbehandling (lys, kontrast, beskæring mv.) er tilladt, men ikke klippe/klistre.

- Hver bruger kan deltage med ét billede.

- FOR AT GIVE PLADS TIL ALT DET SJOVE, VIL DET HJÆLPE PÅ AFVIKLINGEN – OG AFSTEMNINGEN AF KONKURRENCEN, HVIS I SELV HOLDER ØJE MED OG GIVER JERES BILLEDE ET NUMMER, ET NAVN OG BILLEDETS TITEL, ALTSÅ:

# 1 MARGARETHA LIEBMANN – SVAMPEDUG

# 2 KRISTIAN BORUM – UGLEREGN

# 3 KIRSTEN SCHWARTZ – VOKSDUG (DEN VAR FJOLLET)

Mon ikke det kan lade sig gøre med sådan lidt hjælp til selvhjælp? Jeg skal gerne ind i mellem lave en foreløbig nummerliste, hvis I skulle få behov for det, eksempelvis efter hvert 5. deltagende billede.

- Billeder kan uploades fra nu og frem til onsdag den 31. oktober kl. 21.00 Umiddelbart efter startes afstemningen, der foregår i denne tråd og løber frem til torsdag kl. 21:00.

- Alle brugere af F&N (også alle, der ikke har deltaget med billede) har stemmeret.

- Vinderen præmieres med titlen Quizmoster/Quizmester af næste uges konkurrence.

PS: Der må pjattes, afledes, drilles, afspores og hvad I ellers kan finde på, kort sagt, der bliver ingen parallel skrubbe-af-tråd i denne uge, det er her, det sner…

Rigtig god fornøjelse, jeg håber, det bli’r tåget og små bitte byger i den kommende uge, ellers må I komme med idéer til, hvad vi så gør.

Hej fra Kirsten


De senest indberettede arter i Naturbasen: