Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

5. november 2007

Bjergirisk?

Jeg så i lørdags på Enebærodde en flok spurvelignende fugle i en flok på ca. 50, som opholdt sig på en strandeng på vådt sand, på en lav hegnstråd omkring græsarealet og i toppen af Gråbynkeplanter langs kanten af stranden. De var meget aktive og sad ikke stille ret længe ad gangen samme sted. Desværre var de op imod solen, så jeg havde svært ved at se dem rigtigt i kikkerten andet end et par gange. Det jeg så var hvidlig bug, striber og plettet krop (a la siskener, men større). Ind imellem tog de et par runder i flok. De var brunlige og mindre end stære, men fløj lidt a la stære. Når de vendte skiftede farven fra mørk til hvid.

På land havde de en anderledes adfærd end stære, som ofte er næsten synkrone, når de søger føde. Disse flakkede mere omkring op og ned og var svære at få set ordentligt.

Jeg er sikker på, at jeg ikke kender dem i forvejen. Men ved at kigge i alle mine fuglebøger kan jeg kun få dem til at være Bjergirisk. :-)

Kan det afgøres med sikkerhed ud fra min beskrivelse?

Venlig hilsen Anni


De senest indberettede arter i Naturbasen: