Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

7. juni 2016

Solsortens diæt?

Hej,

Her hen over foråret har jeg, igen i år, været så heldig at et solsortepar har valgt at bygge rede på min terrasse (y)

Ungerne fløj/hoppede ud af reden i forgårs og de nyder nu at boltre sig i haven. De er endda så trygge ved mig at den ene unge fløj ind på terrassen i morges og satte sig på bordet foran mig og pippede inden den fløj op på garagetaget til dens forældre og 3 søskende.

Til min store overraskelse kommer morfuglen pludselig flyvende med en ret stor, sort ''pelstot'' i munden og ungerne stimlede sammen om hende. Først troede jeg det bare var pels, men da jeg kiggede nærmere efter (i kikkert) kunne jeg se at det var en mus eller lignende... Hun holder musen, mens ungerne skiftevis bider i den og hun kommer den i ''halsen'' på dem og trækker den op igen.

Der er ingen tvivl om at de synes det var et festmåltid, men jeg er forvirret, da jeg faktisk troede at solsorte udelukkende levede af orm og insekter. Så jeg håber nogen kan fortælle mig lidt om HVAD de normalt spiser og om andre har set noget lignende...

Hun fløj ned på græsset og jeg smed musen, så jeg kunne kigge grundigt på den og det viser sig at det er en sort mus eller lignende... Inden jeg kunne hente telefonen og tage et billede smuttede hun, med byttedyr, op til ungerne igen, så I må nøjes med et billede af den ene unge lige inden den fløj fra reden ;-)


Foto: Pia Thuesen

De senest indberettede arter i Naturbasen: