Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

26. september 2016

Snyltemiden Trombidium brevimanum ny for Danmark!

"Man skal ikke hænge sit beskidte vasketøj offentligt til tørre"

Således lyder det gammelt ordsprog. I dette tilfælde resulterede det dog i en danmarksny mideart!

En julidag sidste år hentede jeg en omgang (rent!) vasketøj fra gårdmiljøet i Valby hvor jeg bor. Oppe i lejligheden lagde jeg mærke til en lille edderkop, som var kommet med op. På den sad en iøjnefaldende knaldrød midelarve. Begge kræ røg i sprit, og jeg kontaktede en polsk mideekspert, Joanna Makol, senere på aftenen. Jeg havde nemlig på fornemmelsen at det kunne dreje som om arten Trombidium brevimanum, en art, som er kendt for at snylte på diverse edderkopper i larvestadiet.

Joanna var umiddelbart enig i mistanken og fik tilsendt belægget. Grundet travlhed har hun først fået tid til at kigge på larven her for et par uger siden - og ID er god nok! Spindleren, en juvenil perleedderkop (Enoplognatha cf. ovata), er desuden ikke tidligere registreret som vært for T. brevimanum. Midearten har en noget spredt udbredelse i Europa: Norge, Finland, Tyskland, Polen, Italien, Spanien, England (ifølge Fauna Europaea).

Arten - og slægten i al almindelig - er kun parasitisk i larvestadiet; et fænomen også set hos den mejersnyltende Leptus-slægt i nabofamilien Erythraeidae: www.fugleognatur.dk/gallery... De voksne Trombidium-individer lever som fritlevende rovdyr, og er kendt af mange naturinteresserede under samlebetegnelsen "rød jordmide" og "postmand" m.fl.(Trombidium holosericeum): www.fugleognatur.dk/artintro... - de voksne dyr kan dog ikke adskilles på baggrund af fotos alene, så det er slet ikke utænkeligt, at T. brevimanum er blandt de afbildede kræ her på Fugleognatur.dk :-)



Foto: Simon Haarder

De senest indberettede arter i Naturbasen: