Nepalesiske sommerfugle - mest fra turen op og ned fra Poon Hill (3)
Jeg var på tur igen i Nepal i marts-april 2016. Tråden kan ses som en forlængelse af en tidligere tråd om Nepalesiske sommerfugle - mest fra Kali Gandiki dalen: www.fugleognatur.dk...show_message Der blev fulgt op af Insekter, dyr og fugle fra Nepal - minus sommerfugle (2): www.fugleognatur.dk...show_message Til bestemmelse har jeg fortrinsvis brugt Pisuth Ek-Amnuay´s "Butterflies of Thailand", 2´nd Edition, som også indeholder info om hvorvidt arterne er i de omkringliggende lande. Jeg har dog måtte bruge det gode forum her til visse arter, så tak for hjælpen med disse. De fleste fotos er fra turen op fra Birethanti til Ghorepani/Poon Hill og ned til Tatopani i Kali Gandaki dalen. En tur der tager 2 dage, hvis man er let til bens - jeg skulle bruge 4 dage til at vandre det lille stykke, men har opholdte mig i området i flere uger. Dette lille stykke vandreområde er stadig meget populært, fordi biler og lastbiler endnu ikke kan køre ret langt op. Første foto er fra Ramghai ca. 2 timers vandring op. |