Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

2. marts 2017

Husskader

Kære medlemmer af Fugle og Natur!

Her hvor jeg bor på Østerbro er der nogle medlemmer af vores gårdhave-forening, der bliver ved med at ødelægge husskadernes rede år efter år -og det vel at mærke efter 1. februar, hvor fuglene og deres reder er fredede. Skaderne larmer ikke, man kan høre de er der ligesom man kan høre de mange andre fugle der er her bl. a. musvitter, rødhalse, blåmejser, solsorte, duer og en gang imellem gærdesmutter, men de skræpper stort set aldrig op, kun når gårdhave-foreningens formand lukker sine to katte ud, så de render rundt i gården uden opsyn -men det har hun ikke været så slem til på det sidste, derfor er her meget stille.

Jeg er meget imod det og det er jo også ulovligt, jeg har printet siden ud, hvor der står, at man ikke må ødelægge rederne i fredningsperioden, men lige meget hjælper det. Der er også andre, der er imod at de er her fordi "de tager de andre fugle". Sådan er naturen jo indrettet. Naturen er ikke indrettet så upraktisk at én dyreart udrydder en anden.

Jeg tror desværre det er noget der er meget udbredt med at folk ødelægger deres reder også her i byerne, og på landet bliver de skudt af knortne jægere, fordi de måske tager nogle fasankyllinger, som jægerne selv havde glædet sig til at skyde for at "holde bestanden nede".

Har I erfaringer med problemet der, hvor I bor?

De senest indberettede arter i Naturbasen: