Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

1. januar 2018

Rosenhveps Arge ochropus?

Set den 5. juli 2017 på Ommelshoved.

Størrelse knapt en cm.

Der var min. fem individer; sandsynligvis betydeligt flere.

I Morten D.D. Hansens/Ole Jørgensens bog "Insekter i Danmark" fandt jeg stor rosenbladhveps, Allantus cinctus, og så var den ged barberet - troede jeg!

I galleriet ligger 10 billeder af arten, og kun et af dem ligner hvepsen i bogen. Resten ser helt anderledes ud...

Forvirringen er total - men der skal jo desværre heller ikke så meget til hos undertegnede:-S.

Sagen blev heller ikke bedre, da jeg faldt over rosenhveps (Arge ochropus), som også ligner mine kræ særdeles meget. Her er dog noget med mesonotum og antennerne, som ikke helt stemmer...

Så jeg bliver (igen) nødt til at bede om hjælp hos F&N´s kloge hoveder - hvad er det for en lille skønhed?

Fem billeder.

Venlig hilsen

Ulla


Foto: Ulla Friborg Ubest. hveps Ommelshoved 050717

De senest indberettede arter i Naturbasen: